Days of Wine and Roses kombinerer en bred, sangbar melodi med en harmonik, der hurtigt fører væk fra det helt forventelige. Henry Mancinis standard kan spilles som ballade eller swing og er et godt sted at arbejde med både lange linjer og tydelige akkordfarver.
Nummerets styrke ligger blandt andet i kontrasten mellem en lys hjemklang og de akkorder, der ændrer retningen undervejs. Som improvisator skal du høre disse skift uden at miste melodisk sammenhæng.
Fakta om Days of Wine and Roses
- Musik: Henry Mancini
- Tekst: Johnny Mercer
- Oprindelse: filmen Days of Wine and Roses, 1962
- Almindelig form: 32 takter
- Praktisk opdeling: ABAC
- Almindelig klingende toneart: F-dur
En filmsang med et selvstændigt jazzliv
Mancini og Mercer skrev sangen til filmen fra 1962. Den blev efterfølgende en del af jazzrepertoiret og fik fortolkninger i forskellige tempi og besætninger.
Det er nyttigt at begynde med melodien som en hel sang. De lange bevægelser og pauser fortæller, hvor en frase kan bygges op, og hvor en enklere afslutning kan være stærkest.
En swingversion behøver ikke kopiere balladens præcise frasering. Men melodien giver stadig et fælles holdepunkt, også når du ændrer rytme og udsmykning.
Formen: to halvdele med forskellige afslutninger
Den almindelige jazzform har 32 takter. En praktisk opdeling er ABAC med fire grupper på otte. Det beslægtede åbningsmateriale vender tilbage, men afslutningerne fører forskellige steder hen.
Lær først de to halvdele på 16 takter. Spil derefter deres sidste fire takter efter hinanden og hør forskellen mellem at føre videre og at afslutte formen.
Et chorus er hele 32-taktersforløbet. Intro og særlige slutninger kommer oveni, hvis arrangementet bruger dem. De bør ikke blandes sammen med den form, solisterne improviserer over.
Harmonikken i F-dur
Her bruger vi klingende F-dur som eksempel. En karakteristisk klangkontrast i en almindelig harmonisering er bevægelsen fra Fmaj7 til E♭7.
Fmaj7 indeholder F, A, C og E. E♭7 indeholder E♭, G, B♭ og D♭. Den nye akkord er ikke bare en anden akkord fra F-durskalaen, og D♭ giver en tydelig ændring i farven.
Lyt først til kontrasten som to klange. Prøv derefter at forbinde E med E♭ eller C med D♭ i en lille linje. Det hjælper dig med at høre bevægelsen frem for blot at skifte til et nyt fingersætningsmønster.
Et andet vigtigt element er kadencen hjem:
Gm7 – C7 – Fmaj7
Det er ii–V–I i F-dur. De kortere forbindelser indgår i et større forløb, så brug et konkret akkordskema til deres placering og varighed.
Dominanter og midlertidige mål
Undervejs kan dominantakkorder pege mod andre akkorder end hovedtoneartens tonika. Det er derfor vigtigt at læse fremad og høre målet, ikke kun genkende selve dominantsymbolet.
En dominant som D7 indeholder F♯. Hvis den leder mod Gm, kan F♯ fungere som en tydelig tilnærmelse til G. Den lokale farve beskrives ikke fuldt ud af F-durs faste fortegn.
Spil sådanne korte forbindelser langsomt, og syng måltonen før skiftet. Når målet er tydeligt, bliver det lettere at forme en linje gennem flere akkorder.
Tre improvisationsøvelser
1. Gør åbningskontrasten hørbar
Spil en enkel frase over Fmaj7 med E som farvetone. Lav derefter en beslægtet frase over E♭7 og brug en tone fra den nye akkord, eksempelvis D♭.
Behold rytmen i de to fraser. Lyt efter, om du kan høre et fælles motiv, selv om den harmoniske farve ændrer sig.
2. Forbind hjemkadencen
Over Gm7 – C7 – Fmaj7 kan du bruge B♭ – B♭ – A. B♭ er terts i Gm7 og septim i C7, før den falder til tertsen A i Fmaj7.
Spil linjen med lange toner, tilføj derefter en kort optakt og prøv til sidst at lade frasen gå hen over taktstregen. Bevar de tre måltoner som skelet.
3. Brug samme idé med to slutninger
Præsenter et motiv i første halvdel af formen. Når det beslægtede materiale vender tilbage, genbruger du motivet, men tilpasser afslutningen til den anden halvdel.
Det træner både form og melodisk udvikling. Optag et chorus og lyt efter, om gentagelsen er genkendelig uden at blive mekanisk.
Frasering i ballade og swing
I en ballade kan du undersøge, hvor længe en tone skal leve, før næste idé begynder. I swing kan du arbejde med mere rytmisk fremdrift, men pauserne er stadig en del af melodien.
Øv melodien i begge karakterer ved et overskueligt tempo. Skift ikke samtidig toneart, tempo og rytmisk stil, hvis du vil kunne høre, hvad en bestemt ændring gør.
Akkompagnatører kan støtte lange fraser med enkle klange. Lyt til melodistens register og undgå at fylde netop det område, hvor temaet skal stå tydeligt.
Days of Wine and Roses til en jam session
Aftal klingende toneart, tempo og stil. F-dur er almindelig instrumentalt, men sangere og andre arrangementer kan bruge noget andet.
Få afklaret introen og de sidste takter. En kendt indspilnings turnaround eller slutning er et arrangementsvalg, som de andre ikke nødvendigvis kender.
Under soloerne skal gruppen bevare forskellen mellem de to halvdele. Giv tegn til sidste tema i god tid, så alle kan samle melodien og dynamikken.
Indspilninger og aktiv lytning
Vælg en balladeversion og en swingversion. Følg først melodien i begge, og læg mærke til hvor fraserne begynder i forhold til pulsen.
Lyt derefter kun efter åbningsklangene og hjemkadencerne. Kan du høre dem uden at se på et skema? Spil bagefter dine egne korte svar over de samme steder.
Jazz Guitar Comprehensive fremhæver Wes Montgomerys tidlige jazzfortolkning fra 1963 som et relevant historisk lyttepunkt. Brug den som én reference blandt flere.
Arbejd videre med harmoniske farver
Take the “A” Train giver andre dominantfarver i en sangbar melodi. Misty er et godt supplement til balladefrasering og små akkordtonebevægelser.
Find flere guider i vores oversigt over jazzstandarder.
Kilder
JazzStandards.com: Days of Wine and Roses og Jazz Guitar Comprehensive: repertoire og indspilninger. Øvelserne tager udgangspunkt i en almindelig klingende F-dur-version.