“’S Wonderful” er en jazzstandard, hvor en kort melodisk figur kan være nok til at skabe et helt musikalsk univers. Den har et lyst og ligefremt udtryk, men giver samtidig plads til rytmisk leg og harmoniske detaljer. Den er god at arbejde med, når du vil få mere musik ud af færre idéer.
Det centrale er at gøre gentagelsen levende. En frase kan få ny betydning gennem en anden accent, en kort pause eller en ændret afslutning. Her bruger vi klingende E♭-dur til øvelserne. Begynd i et tempo, hvor du kan synge det, du spiller, og stadig høre hele formen.
Fakta om ’S Wonderful
- Musik: George Gershwin.
- Tekst: Ira Gershwin.
- År: 1927.
- Oprindelse: Broadwaymusicalen Funny Face.
- Introduceret af: Adele Astaire og Allen Kearns.
- Form: AABA med variationer mellem A-afsnittene.
- Toneart her: E♭-dur, klingende.
En enkel idé med et langt jazzliv
Nummeret blev introduceret i Funny Face i 1927. Stan Getz’ indspilning fra 1950 med Horace Silver og Fred Astaires version fra 1952 med Oscar Petersons gruppe er gode steder at begynde sin lytning. Helen Merrills indspilning med Clifford Brown giver endnu en vokal indgang.
Lyt efter, hvor meget karakter der kan ligge i en enkelt lille figur. Prøv at synge eller spille en kort vending fra melodien, og lav derefter din egen fortsættelse. Behold rytmens hovedidé, men skift afslutningstonen. Gentag med en pause i stedet for en ny tone.
Form: genkendelse med små forskelle
Et AABA-overblik er et nyttigt kort. Marker samtidig de steder i jeres version, hvor A-afsnittene har forskellige slutninger. Du skal kunne høre, om musikken er på vej til endnu et A, til broen eller til sangens afslutning.
Spil kun de sidste to takter af hvert A-afsnit og begyndelsen af det næste afsnit. Sæt dem bagefter ind i hele formen. Det træner forskellen på gentagelse og fortsættelse, som kan blive utydelig, hvis du kun læser fra venstre mod højre.
Lad også broen få en anden musikalsk opgave. Du kan eksempelvis bruge længere toner dér og kortere udsagn i A. På den måde bliver formen hørbar gennem din frasering, uden at du behøver understrege hvert afsnit med en stor accent.
En lille melodisk figur som motor
En nyttig egen øvelse er at bruge et faldende spring på en lille terts, eksempelvis G til E♭. Spil de to toner med en kort optakt og en længere slutnote. Gentag derefter figuren en takt senere med samme tonehøjder, men et andet anslagspunkt.
Prøv tre måder at svare på figuren: en gentagelse, en trinvis bevægelse eller stilhed. Optag de tre forsøg og lyt til, hvilket svar der skaber den klareste sammenhæng. Du behøver ikke vælge det mest aktive.
Flyt så øvelsen til B♭–G og hør, hvordan samme interval kan give en ny placering i registeret. Gør flytningen til en del af en længere bue frem for et automatisk mønster, der fortsætter uden mål.
Harmonik: forbind akkorder med små bevægelser
Som en separat øvemodel kan du spille E♭maj7–E°7–Fm7–B♭7. Bassen stiger fra E♭ gennem E til F, før dominanten fører tilbage mod E♭. Modellen træner en mulig forbindelse i dette tonale landskab og er ikke sangens fulde akkordskema.
Hold tonen G gennem de første to akkorder, og lad den derefter gå til A♭ på Fm7. Behold A♭ som septim på B♭7, og lad den til sidst falde til G på E♭maj7. Spil linjen G–G–A♭–A♭–G langsomt, så du kan høre, hvordan en lille bevægelse forbinder flere klange.
Spil derefter samme linje med en anden rytme. Lad den første tone begynde som optakt, og giv opløsningen lidt mere tid. Undersøg, om du stadig hører akkordernes retning. Kontrollér altid forholdet til meloditonen, før du bruger en egen overstemme i den konkrete sangversion.
Tre øvelser til et levende solo-chorus
- Kun to toner. Improvisér et A-afsnit med to akkordtoner. Skab variation med rytme, ansats og pauser. Tilføj først en tredje tone, når du har en klar grund.
- Samme motiv i tre roller. Brug en kort idé som åbning i første A, som svar i andet A og som afslutning i sidste A. Ændr placeringen, så motivet får forskellige funktioner.
- Bro med kontrast. Spil en solo, hvor broen har tydeligt færre anslag end A-afsnittene. Gentag med omvendt fordeling. Lyt til, om kontrasten hjælper formen frem.
Comping og sammenspil
En enkel melodi giver plads til harmonisk farve, men også til stilhed. Prøv et chorus med sparsom comping, hvor hver akkord har et tydeligt formål. Bassisten og trommeslageren kan holde bevægelsen, mens klaver eller guitar svarer på udvalgte fraser.
Aftal klingende toneart, tempo, indledning og afslutning. Vælg også en fælles grundversion, hvis I kommer fra forskellige indspilninger. Arbejd videre med motivisk improvisation i They Can’t Take That Away from Me og med rytmisk tydelighed i Oh, Lady Be Good!.
Kilder og videre lytning
- JazzStandards.com: ’S Wonderful – oprindelse, melodiske særtræk, form og indspilninger.