“How Long Has This Been Going On?” er en Gershwin-standard med et eftertænksomt, nært udtryk. Melodien giver plads til både varme durfarver og mere blåtonede nuancer. Den fungerer godt, når musikerne tør holde en idé enkel og lade klang, timing og pauser gøre en del af arbejdet.
For improviserende musikere er sangen en anledning til at forbinde pentatone idéer med mere præcis harmonisk retning. Du kan begynde med ganske få toner og gradvist finde flere farver. Her bruger vi klingende G-dur til øvelserne, men tonearten bør altid tilpasses gruppen og en eventuel sanger.
Fakta om How Long Has This Been Going On?
- Musik: George Gershwin.
- Tekst: Ira Gershwin.
- Tilblivelse: 1927.
- Scenehistorie: skrevet til det projekt, der blev Funny Face, men kom i stedet med i Rosalie i 1928.
- Chorusform: 32 takter, AABA.
- Øvetoneart her: G-dur, klingende.
En sang, som fandt en anden scene
Sangen blev taget ud under arbejdet med musicalprojektet Smarty, som blev omarbejdet til Funny Face. Den fandt derefter plads i Rosalie, hvor Bobbe Arnst sang den. Historien er derfor mere præcis, når man skelner mellem sangens tilblivelse og dens sceneintroduktion.
Som jazzlytning kan du begynde med Chet Bakers Chet Baker Sings It Could Happen to You fra 1958 eller June Christy og Stan Kentons Duet fra 1955. Lyt først efter, hvor melodien giver plads. Hør derefter, hvordan akkompagnementet vælger at svare eller lade rummet stå åbent.
AABA: skab en tydelig bue
Del det almindelige 32-takters chorus i fire afsnit på otte. Lær begyndelsen af broen og indgangen til sidste A særskilt. De to steder er gode pejlemærker, når du begynder at ændre melodien eller strække din egen frasering.
Prøv en gennemspilning, hvor første A er helt enkel, andet A får en lille variation, og sidste A samler en idé fra begyndelsen. Lad broen give kontrast gennem register, fraselængde eller dynamik. Vælg én af disse muligheder ad gangen, så kontrasten ikke bliver en samling tilfældige ændringer.
Hvis du bruger et verse før chorus, så aftal det med gruppen og marker overgangen tydeligt. En fri indledning kan være fin, men alle skal kende det sted, hvor den fælles chorusform begynder.
Pentatone idéer med et harmonisk øre
Som en selvstændig øvelse kan du bruge G-durpentaton: G–A–B–D–E. Her betyder B internationalt B, altså dansk H. Spil først tre af tonerne som et kort spørgsmål, og vælg to andre som svar. Hold dig i ét register og lad rytmen gøre forskellen.
Prøv derefter at indføre B♭ som en kort blåtonet nabotone til B. Hør forskellen på at berøre B♭ undervejs og at lade den stå længe over en G-durklang. Den samme tone kan opleves meget forskelligt alt efter varighed, ansats og harmonisk sammenhæng.
Denne øvelse er et eget improvisationsmateriale, ikke en transskription af melodien eller en skala, der automatisk passer over alle sangens akkorder. Brug jeres konkrete harmonik til at vælge, hvor du vil lande.
En kadence med to enkle linjer
Brug den separate model Am7–D7–Gmaj7. Syng linjen C–C–B gennem de tre akkorder. C er terts i Am7 og septim i D7, inden den falder til tertsen B på Gmaj7. Den lille opløsning gør målet tydeligt.
Lav derefter en anden linje med E–F♯–G. Spil de to linjer hver for sig, og kombiner dem til sidst som to stemmer, hvis dit instrument tillader det. Du kan også lade to musikere spille en stemme hver. Hør, hvordan retningen opstår mellem tonerne uden et tæt akkordgreb.
Tre øvelser til en nærværende solo
- Et spørgsmål med få toner. Spil en kort frase og hold en lige så lang pause. Syng svaret indvendigt, før du spiller det. Undersøg, om de to fraser opleves som én samtale.
- Blå tone med omtanke. Brug B♭ som en kort indgang til B over en G-durklang. Gentag med forskellige længder og ansatser. Vælg den udgave, hvor spændingen lyder bevidst og opløsningen tydelig.
- Sidste A med hukommelse. Lad en idé fra første A vende tilbage i det sidste, men ændr afslutningen. Optag et chorus og hør, om forbindelsen stadig kan genkendes efter broen.
Comping og fælles bevægelse
Balladens ro kræver en aktiv indre puls. Hold underdelingen i kroppen, selv når du spiller lange toner. Akkompagnementet kan støtte med en klar basbevægelse og få, velvalgte klange. Hvis både klaver og guitar er med, så fordel register og rytmisk tæthed, så melodien stadig får plads.
Aftal klingende toneart, tempo, intro og afslutning før en jam. Beslut også, om melodistemmen må arbejde frit over en fast puls, eller om hele gruppen følger et friere tempo. Du kan arbejde videre med Gershwins balladesprog i Someone to Watch Over Me og med motivisk enkelhed i ’S Wonderful.
Kilder og videre lytning
- JazzStandards.com: How Long Has This Been Going On? – tilblivelse, scenehistorie og indspilninger.