“Fee-Fi-Fo-Fum” har en melodi, som kan føles afslappet, selv om harmonikken hele tiden holder øret vågent. Wayne Shorter sætter korte idéer ind i en kompakt form, og musikken inviterer til et samspil, hvor en lille rytmisk ændring kan få stor betydning.
Guiden tager udgangspunkt i den klingende version på Speak No Evil og en 24-takters ABA-form. Introen står uden for denne form. Brug et fælles akkordkort; nummerets skiftende farver bliver ikke forklaret tilfredsstillende af én dur- eller molskala.
Fakta om Fee-Fi-Fo-Fum
- Komponist: Wayne Shorter.
- Referenceindspilning: Speak No Evil, indspillet december 1964.
- Form: ABA, 8 + 8 + 8 takter.
- Taktart og feel: 4/4, medium swing.
- Harmonisk karakter: Skiftende klangområder med forbindelser til blues og kromatik.
- Øvefokus: Frasering, stemmeføring og sikker tilbagekomst til A.
En del af Speak No Evil
På originalen spiller Shorter sammen med Freddie Hubbard, Herbie Hancock, Ron Carter og Elvin Jones. De to blæsere gør temaets sammensætning tydelig, mens rytmegruppen giver plads til både fremdrift og svar.
Lyt til temaet uden først at forsøge at navngive hver akkord. Find den frase, som du bedst kan huske, og syng den efter. Lyt derefter igen og bemærk, hvordan akkompagnementet påvirker frasens karakter. Det er et godt udgangspunkt for at lade improvisationen vokse ud af kompositionen.
Form: ABA er ikke AABA
Et chorus har tre otte-taktersafsnit. B begynder ved takt 9, og sidste A ved takt 17. Hvis man af vane gentager første A en ekstra gang, er man allerede forkert placeret, når resten af gruppen går til broen.
Øv takt 7–10 og 15–18 som små forbindelser. Tilføj derefter slutningen af sidste A og begyndelsen af næste chorus. Spil til sidst hele formen med få toner, så du ikke bruger al opmærksomhed på teknik.
Introen skal læres som et separat arrangement. Markér dens længde og sidste anslag i jeres udgave. Når temaet begynder, starter optællingen af de 24 takter på ny.
Harmonik: følg stemmerne mellem klangene
Shorters akkordvalg kan forbindes på flere måder end gennem en traditionel dominant til tonika. Prøv at finde én fællestone eller en halvtonesbevægelse mellem to naboklange. Det gør overgangen hørbar, også når grundtonerne ikke følger en forventet kvintcirkel.
Som en selvstændig øvelse kan du bruge E♭7 og D7. E♭7 har G og D♭ som terts og septim; D7 har F♯ og C. Lad begge stemmer falde en halv tone. Spil først kun de to stemmer, og tilføj derefter bas og melodi fra den passage, du arbejder med i nummeret.
En sådan øvelse skal ikke erstatte akkordforløbet. Skriv de konkrete akkorder fra jeres udgave i små grupper og spørg: Hvilken tone ændrer sig mindst? Hvilken ændrer farven mest? Spil svarene langsomt, så analysen bliver til en lydoplevelse.
Solo: lad en lille idé holde sammen på musikken
Vælg et motiv, der kan siges på én udånding. Gentag det med ændrede toner, når harmonikken skifter. Giv B-afsnittet et svar i en anden rytme eller et andet register, og lad sidste A hente noget fra begyndelsen tilbage.
Det kan være fristende at demonstrere alle spændingerne i hver akkord. Prøv i stedet et chorus med overvejende akkordtoner og enkelte kromatiske tilnærmelser. Når du tydeligt hører landingerne, kan du udvide sproget uden at tabe sammenhængen.
Fire øvelser til Fee-Fi-Fo-Fum
- Tre afsnit: Tæl 8 + 8 + 8 og sig A, B, A ved begyndelserne. Syng temaet ovenpå.
- To-stemmige forbindelser: Find én eller to glidende stemmer mellem hvert par akkorder i et kort afsnit.
- Frase og svar: Spil en to-taktersidé og svar i de næste to takter. Lad pauserne være en del af idéen.
- Intro med tema: Øv introens sidste del direkte ind i temaets begyndelse med hele gruppen.
Fee-Fi-Fo-Fum til jam
Aftal intro, tempo, blæserstemmer og slutning. Sørg for, at alle kender 24-taktersformen. Et moderat tempo giver plads til at høre de harmoniske skift og placere de små rytmiske detaljer.
Lad akkompagnementet svare på fraser frem for at fylde alle mellemrum. Hvis flere spiller akkorder, kan I fordele rollerne, så melodien stadig er tydelig. Sammenlign med Speak No Evil og Black Nile for andre forhold mellem en sangbar overflade og et krævende harmonisk kort.
Kilder og videre lytning
- Blue Note: Speak No Evil – session og besætning.
- Jazz Solos Analysis: Fee-Fi-Fo-Fum – form og analyse af Shorters solo.
- Ted Gioia: How Wayne Shorter Transformed Jazz Composition in the 1960s – kompositionen i Shorters repertoire.