All the Things You Are er en af de helt centrale jazzstandards og samtidig et af de bedste numre at lære, hvis du vil forstå, hvordan jazzharmonik bevæger sig mellem forskellige tonearter.
Hvor en standard som Autumn Leaves giver en forholdsvis overskuelig introduktion til ii-V-I-forbindelser, tager All the Things You Are idéen et skridt videre. Nummeret bevæger sig gennem flere tonale centre og tvinger improvisatoren til at høre harmonikken som større sammenhængende forløb.
Det gør nummeret udfordrende – men også enormt lærerigt.
Fakta om All the Things You Are
Komponist: Jerome Kern
Tekst: Oscar Hammerstein II
År: 1939
Oprindelse: Broadway-musicalen Very Warm for May
Form: 36 takter
Almindelig toneart: Ab-dur
Stil: jazzstandard / oprindeligt amerikansk musicalnummer
Sværhedsgrad: mellem til avanceret
Jerome Kern skrev musikken, mens Oscar Hammerstein II skrev teksten. Nummeret blev komponeret til Broadway-musicalen Very Warm for May, som havde premiere i november 1939. Selve musicalen blev kortlivet og lukkede efter blot 59 forestillinger, men sangen overlevede og udviklede sig siden til en af jazzrepertoirets mest spillede standards.
Fra Broadway til jazzstandard
Historien om All the Things You Are er et godt eksempel på, hvordan jazzens standardrepertoire blev skabt.
Mange af de numre, vi i dag opfatter som jazzstandards, blev nemlig ikke oprindeligt skrevet som jazzkompositioner. De kom fra Broadway, Hollywood og den amerikanske populærmusik.
Jazzmusikere tog melodierne og harmonierne til sig og begyndte at bruge dem som grundlag for improvisation.
All the Things You Are viste sig at være særligt velegnet.
Den harmoniske struktur er både logisk og overraskende. Akkorderne bevæger sig gennem forskellige tonearter på en måde, der giver improvisatoren masser af muligheder for at skabe melodiske linjer hen over harmonikken.
Nummerets akkordprogression blev særligt vigtig i bebop-perioden og blev blandt andet brugt som harmonisk grundlag for nye melodier. Charlie Parkers Bird of Paradise er et kendt eksempel på en komposition baseret på disse akkordskift.
Formen i All the Things You Are
Noget af det første, man skal være opmærksom på, er formen.
Mange jazzstandards har en form på 32 takter.
All the Things You Are har 36 takter.
Det betyder, at man ikke bare kan slå autopiloten til og forvente en almindelig 32-takters AABA-form.
En praktisk måde at opdele nummeret på er:
8 + 8 + 8 + 12 takter
De første sektioner præsenterer beslægtede harmoniske bevægelser i forskellige tonearter, mens den sidste 12-takters sektion fører musikken tilbage mod udgangspunktet.
Når du lærer nummeret udenad, er det derfor en god idé at lære formen og de tonale centre frem for kun at huske en lang række akkordsymboler.
Harmonikken i All the Things You Are
Den mest almindelige jazzversion tager udgangspunkt i Ab-dur, men en af standardens vigtigste egenskaber er netop, at den ikke bliver i én toneart.
Allerede i begyndelsen får vi en karakteristisk bevægelse:
Fm7 – Bbm7 – Eb7 – Abmaj7 – Dbmaj7
Her bevæger akkorderne sig gennem en række funktioner, som fører tydeligt mod Abmaj7.
Man kan blandt andet genkende:
Bbm7 – Eb7 – Abmaj7
som en klassisk:
ii – V – I i Ab-dur
Men progressionen stopper ikke dér.
Den fortsætter videre, og lignende harmoniske bevægelser dukker op igen med nye tonale centre.
Det er netop denne kombination af genkendelige kadencer og skiftende tonearter, der giver All the Things You Are sin særlige karakter.
Et nummer fuld af ii-V-I-forbindelser
Hvis du vil lære jazzharmonik, er All the Things You Are nærmest et katalog over funktionelle akkordbevægelser.
I stedet for at betragte hver akkord som et isoleret problem kan du lede efter grupper af akkorder, der fungerer sammen.
Når du eksempelvis ser:
Bbm7 – Eb7 – Abmaj7
så tænk:
ii – V – I i Ab
Når harmonikken senere flytter sig, kan du bruge præcis samme tankegang i den nye toneart.
Det reducerer kompleksiteten betydeligt.
I stedet for at skulle huske 36 takter fyldt med individuelle akkorder begynder du at se et mindre antal harmoniske mønstre, som flyttes rundt mellem forskellige tonearter.
Det er en meget vigtig færdighed, når man spiller jazz.
De skiftende tonearter
All the Things You Are bevæger sig gennem flere tonale centre. Afhængigt af hvordan man analyserer overgangene, kan enkelte akkorders funktion beskrives forskelligt, men den centrale pointe er den samme: nummeret modulerer gentagne gange.
Standardanalyser fremhæver blandt andet bevægelser gennem Ab-dur, C-dur, Eb-dur, G-dur og E-dur, før harmonikken finder tilbage.
Det kan se voldsomt ud på papiret.
Men når man lytter til nummeret, opleves bevægelserne langt mere naturligt.
Det skyldes blandt andet, at akkorderne ofte er forbundet gennem funktionel harmonik og stærk voice leading.
Derfor er All the Things You Are et glimrende eksempel på forskellen mellem at læse harmonik og faktisk høre harmonik.
Sådan kan du øve All the Things You Are
Lad være med at starte med at improvisere over hele nummeret fra ende til anden.
Del det op.
Begynd med de første otte takter og lær både melodien og akkorderne udenad. Find derefter de ii-V-I-forbindelser, der gemmer sig i progressionen.
Når første sektion sidder sikkert, går du videre til næste.
En god arbejdsrækkefølge er:
- Lær melodien.
- Lær grundtonerne i akkorderne.
- Find nummerets ii-V-I-forbindelser.
- Find de forskellige tonale centre.
- Spil kun akkordtoner gennem formen.
- Arbejd med tertser og septimer.
- Improvisér til sidst frit over hele formen.
På den måde lærer du harmonikken indefra i stedet for blot at memorere akkordsymboler.
Guide tones er din ven
En af de bedste øvelser til All the Things You Are er at spille guide tones gennem hele formen.
Fokusér især på akkordernes tertser og septimer.
Prøv først at spille én tone pr. akkord og vælg altid den nærmeste mulige akkordtone, når harmonikken skifter.
Resultatet bliver små melodiske linjer, der bevæger sig glidende gennem akkorderne.
Det kaldes voice leading.
Når du senere improviserer med ottendedele, kromatik og længere beboplinjer, ligger denne bevægelse stadig nedenunder.
Det er ofte forskellen mellem en solo, der lyder som en skala oven på nogle akkorder, og en solo, der faktisk følger harmonikken.
Improvisation over All the Things You Are
En fristende tilgang er at finde en skala til hver akkord.
Det kan fungere, men det kan også gøre nummeret meget sværere, end det behøver at være.
Tænk i stedet i tonale områder og kadencer.
Når du befinder dig i en ii-V-I-forbindelse, kan du høre hele progressionen som én bevægelse mod tonika.
Prøv også at begrænse dig selv.
Improvisér eksempelvis et helt chorus kun med:
1 – 3 – 5 – 7
fra hver akkord.
Næste chorus kan du tilføje kromatiske forbindelsestoner.
Derefter kan du begynde at arbejde med længere ottendedelslinjer.
Den slags begrænsninger gør det lettere at høre, hvad akkorderne faktisk gør.
Lær melodien – ikke kun akkorderne
Fordi harmonikken i All the Things You Are er så interessant, risikerer man at gøre nummeret til en ren harmonisk øvelse.
Men melodien er mindst lige så vigtig.
Jerome Kerns melodi hænger tæt sammen med de harmoniske bevægelser. Derfor kan melodien faktisk hjælpe dig med at høre, hvor i formen du befinder dig.
Prøv at kunne synge melodien uden instrument.
Spil derefter akkorderne, mens du synger melodien.
Til sidst kan du improvisere små variationer over melodien.
Det giver ofte en mere musikalsk vej ind i improvisation end straks at forsøge at spille avancerede beboplinjer.
All the Things You Are og bebop
Nummeret fik en særlig position blandt bebopmusikerne.
Det giver god mening.
De mange modulationer og ii-V-I-forbindelser skaber et ideelt harmonisk landskab for lange ottendedelslinjer, kromatiske forbindelser og melodiske idéer, der bevæger sig hurtigt gennem skiftende tonearter.
Charlie Parker brugte eksempelvis harmonikken som udgangspunkt for Bird of Paradise, og Parker og Dizzy Gillespie spillede også All the Things You Are sammen.
En berømt senere version findes desuden fra Massey Hall-koncerten i Toronto i 1953 med Charlie Parker, Dizzy Gillespie, Bud Powell, Charles Mingus og Max Roach.
For den improviserende musiker er det derfor oplagt at studere bebopmusikernes tilgang til netop denne standard.
Indspilninger du bør høre
Der findes et væld af versioner af All the Things You Are, og det er værd at høre nummeret fortolket af forskellige generationer af jazzmusikere.
Blandt de musikere, der har indspillet nummeret, finder man Charlie Parker, Dizzy Gillespie, Chet Baker, Django Reinhardt, Stéphane Grappelli og Modern Jazz Quartet.
Hør gerne flere versioner af den samme standard.
Læg mærke til forskelle i tempo, intro, arrangement, harmoniske variationer, frasering og måden solisterne navigerer gennem toneartsskiftene på.
Det er en af de bedste måder at opdage, hvad begrebet “jazzstandard” egentlig betyder.
Kompositionen er fælles.
Fortolkningen er ikke.
Hvorfor bør man lære All the Things You Are?
Hvis Autumn Leaves er en god introduktion til jazzharmonik, er All the Things You Are et naturligt næste skridt.
Nummeret lærer dig at navigere mellem forskellige tonearter uden at miste fornemmelsen af form og retning.
Du arbejder samtidig med:
- ii-V-I-forbindelser
- modulation
- dur- og molharmonik
- voice leading
- guide tones
- akkordtoner
- formforståelse
- bebopfrasering
- improvisation gennem skiftende tonearter
Det er færdigheder, som kan overføres direkte til mange andre jazzstandards.
Kort fortalt
All the Things You Are blev skrevet af Jerome Kern med tekst af Oscar Hammerstein II til Broadway-musicalen Very Warm for May fra 1939. Musicalen fik kun 59 forestillinger, men sangen overlevede og blev siden en central del af jazzrepertoiret.
For jazzmusikere er standarden især interessant på grund af sin 36-takters form, sine mange modulationer og de mange funktionelle akkordforbindelser.
Hvis du vil lære at improvisere gennem skiftende tonearter i stedet for blot at spille én skala over et helt nummer, er All the Things You Are en af de vigtigste standards at lære.