Autumn Leaves er en af de mest kendte og spillede jazzstandards. For mange jazzmusikere er den også blandt de første standards, man lærer at spille.
Det er der en god grund til.
Melodien er stærk og forholdsvis enkel at huske, mens harmonikken introducerer nogle af jazzens vigtigste byggesten. Især møder man ii-V-I-forbindelser i både dur og mol, hvilket gør Autumn Leaves til et oplagt nummer at arbejde med, hvis man vil lære at improvisere over jazzharmonik.
Men Autumn Leaves begyndte ikke som en amerikansk jazzstandard. Historien starter i Frankrig.
Fakta om Autumn Leaves
Originaltitel: Les Feuilles mortes
Komponist: Joseph Kosma
Fransk tekst: Jacques Prévert
Engelsk tekst: Johnny Mercer
Oprindelse: Frankrig, 1940’erne
Form: typisk 32 takter
Almindelige tonearter: G-mol og E-mol, afhængigt af arrangement og real book
Stil: jazzstandard / oprindeligt fransk chanson
Fra Les Feuilles mortes til Autumn Leaves
Autumn Leaves blev oprindeligt skrevet som den franske sang Les Feuilles mortes med musik af Joseph Kosma og tekst af digteren Jacques Prévert.
Sangen forbindes især med Marcel Carnés film Les Portes de la nuit fra 1946, hvor Yves Montand medvirkede. Johnny Mercer skrev senere den engelske tekst, og sangen fik titlen Autumn Leaves.
Det er et interessant eksempel på en vej, som flere jazzstandards har taget: Musikken blev ikke nødvendigvis skrevet til jazzmusikere, men jazzmusikere opdagede mulighederne i kompositionen og gjorde den til en del af repertoiret.
I dag er Autumn Leaves så tæt forbundet med jazz, at mange musikere først møder nummeret som en jazzstandard og først senere opdager dets franske oprindelse.
Hvorfor er Autumn Leaves blevet en jazzstandard?
Noget af styrken ved Autumn Leaves ligger i kombinationen af en sangbar melodi og en harmonisk struktur, som egner sig usædvanligt godt til improvisation.
Akkorderne bevæger sig gennem nogle af de mest fundamentale harmoniske forbindelser i jazz.
Her møder man blandt andet:
- ii-V-I i dur
- ii-V-i i mol
- dominantseptimakkorder
- dur- og molkadencer
- kvintbevægelser mellem akkorderne
Det betyder, at Autumn Leaves næsten fungerer som en lille lektion i jazzharmonik.
Når du først kan navigere sikkert gennem Autumn Leaves, har du samtidig lært harmoniske bevægelser, som dukker op i et stort antal andre jazzstandards.
Harmonikken i Autumn Leaves
En af de mest almindelige måder at spille Autumn Leaves på er i G-mol, med Bb-dur som den relative durtoneart.
En central del af progressionen bevæger sig gennem:
Cm7 – F7 – Bbmaj7 – Ebmaj7
Efterfulgt af en bevægelse mod mol:
Am7b5 – D7 – Gm
Den første del indeholder en klassisk ii-V-I-forbindelse i Bb-dur:
Cm7 – F7 – Bbmaj7
Derefter bevæger harmonikken sig videre gennem Ebmaj7 og ind i en ii-V-i-forbindelse i G-mol:
Am7b5 – D7 – Gm
Netop forbindelsen mellem relativ dur og mol er en af de ting, der gør Autumn Leaves så nyttig at studere.
Man lærer ikke bare en række akkorder uden sammenhæng. Man kan høre, hvordan harmonikken hele tiden bevæger sig mod midlertidige tonale mål.
Autumn Leaves som øvestykke
Hvis du er ved at lære jazzimprovisation, er Autumn Leaves et rigtig godt sted at begynde.
En almindelig fejl er dog at forsøge at finde en ny skala til hver eneste akkord. Det kan hurtigt gøre improvisationen unødvendigt kompliceret.
Prøv i stedet først at høre progressionerne som sammenhængende bevægelser.
I G-mol-versionen kan du eksempelvis øve Bb-dur over den første durkadence og derefter fokusere på G-mol, når harmonikken bevæger sig mod mol.
Næste skridt er at begynde at ramme akkordtonerne tydeligt.
Især tertser og septimer er vigtige, fordi de fortæller øret meget om akkordens funktion.
Øv ii-V-I gennem Autumn Leaves
En effektiv øvelse er at isolere de to vigtigste kadencer.
Spil først:
Cm7 – F7 – Bbmaj7
Improvisér kun over disse tre akkorder, indtil du tydeligt kan høre bevægelsen hjem til Bbmaj7.
Arbejd derefter med:
Am7b5 – D7 – Gm
Her får du den tilsvarende bevægelse i mol.
Når begge progressioner føles naturlige, kan du sætte dem sammen igen og spille hele nummeret.
På den måde bliver Autumn Leaves ikke bare en melodi, du kan spille. Den bliver et redskab til at forstå jazzens harmoniske sprog.
Improvisation over Autumn Leaves
Der findes mange måder at improvisere over Autumn Leaves på.
Hvis du er ny i jazz, kan du begynde meget enkelt:
Spil melodien flere gange og begynd derefter at variere rytmen. Tilføj enkelte toner mellem meloditonerne og prøv gradvist at bevæge dig længere væk fra den oprindelige melodi.
Derefter kan du arbejde målrettet med akkordtoner.
Prøv eksempelvis at ramme tertsen på hver ny akkord. Senere kan du gøre det samme med septimen.
Det skaber automatisk melodiske linjer, der følger harmonikken.
Mere erfarne musikere kan arbejde med blandt andet guide tones, bebop-skalaer, kromatiske approach notes, altered dominant-lyde og forskellige substitutionsmuligheder.
Det vigtigste er dog stadig at kunne høre akkordernes retning.
En version du bør høre: Cannonball Adderley
En af de mest berømte jazzindspilninger af Autumn Leaves findes på Cannonball Adderleys album Somethin’ Else fra 1958.
Besætningen er usædvanlig stærk:
Cannonball Adderley på altsaxofon, Miles Davis på trompet, Hank Jones på klaver, Sam Jones på bas og Art Blakey på trommer.
Indspilningen blev lavet den 9. marts 1958 i Rudy Van Gelders studie i Hackensack, New Jersey.
Det er en version, der er værd at studere flere gange. Lyt ikke kun til soloerne. Læg også mærke til frasering, dynamik, rytmegruppens akkompagnement og den måde musikerne skaber plads til hinanden på.
Andre versioner af Autumn Leaves
Autumn Leaves er blevet fortolket af et enormt antal musikere, og det er lærerigt at sammenligne forskellige versioner.
Særligt relevante jazzfortolkninger finder man hos blandt andre Bill Evans, Cannonball Adderley, Miles Davis og Chet Baker.
Prøv at høre flere versioner efter hinanden.
Tempo, toneart, intro, arrangement og harmoniske detaljer kan variere betydeligt, selv om musikerne tager udgangspunkt i den samme komposition.
Det er en vigtig del af jazztraditionen: En standard er ikke et færdigt arrangement, der skal reproduceres nøjagtigt. Den fungerer snarere som et fælles musikalsk udgangspunkt.
Hvorfor bør man lære Autumn Leaves?
Hvis du gerne vil spille jazz med andre, er Autumn Leaves et oplagt nummer at kunne udenad.
Men nummerets værdi ligger ikke kun i, at mange andre musikere kender det.
Når du lærer Autumn Leaves grundigt, arbejder du samtidig med flere grundlæggende jazzfærdigheder: ii-V-I-forbindelser, dur- og molharmonik, voice leading, akkordtoner, improvisation og sammenspil.
Derfor kan en relativt enkel standard blive ved med at være interessant, selv efter man har spillet jazz i mange år.
En begynder kan bruge Autumn Leaves til at lære sine første ii-V-I-forbindelser.
En erfaren improvisator kan bruge præcis den samme harmonik som udgangspunkt for langt mere avancerede idéer.
Det er måske den bedste forklaring på, hvorfor Autumn Leaves har fået en så central plads i jazzrepertoiret.
Kort fortalt
Autumn Leaves begyndte som Joseph Kosmas franske Les Feuilles mortes med tekst af Jacques Prévert og fik senere engelsk tekst af Johnny Mercer. Den udviklede sig siden til en af jazzrepertoirets mest kendte standards.
For jazzmusikere er nummeret især interessant på grund af de tydelige ii-V-I-bevægelser i både dur og mol.
Hvis du er ved at opbygge et repertoire af jazzstandards, er Autumn Leaves derfor et rigtig godt sted at starte.