Embraceable You er en Gershwin-ballade, hvor en enkel melodisk bevægelse kan få mange nuancer gennem harmonikken. Små mellemakkorder og uventede landinger giver musikken dybde uden at gøre melodien mindre sangbar.
Nummeret er godt til at arbejde med frasering, guide-toner og forskellen mellem et harmonisk mål og de akkorder, som forbereder det. Lær temaet grundigt, før du forsøger at fylde forløbet med egne linjer.
Fakta om Embraceable You
- Komponist: George Gershwin
- Tekst: Ira Gershwin
- Tidligt materiale: 1928
- Udgivet og kendt fra: Girl Crazy, 1930
- Almindelig klingende toneart: G-dur; andre tonearter bruges ofte
- Almindelig jazzform: 32 takter, ofte beskrevet som ABAC
- Stil: oftest ballade
En melodi med en tidligere begyndelse
Musikken blev oprindeligt skrevet til det urealiserede projekt East Is West. Den blev senere udgivet og brugt i Girl Crazy i 1930.
Sarah Vaughan og Charlie Parker er gode referencepunkter for jazzfortolkninger. De viser forskellige måder at bevare melodisk retning på, også når den oprindelige tonefølge får udsmykninger eller erstattes af nye linjer.
Lyt først til en hel temapræsentation. Vælg derefter én kort frase og syng den uden akkompagnement. Undersøg, hvor dens naturlige tyngdepunkt ligger, og hvor den har brug for luft.
Formen: lær melodiske afsnit og udgange
Et almindeligt jazzskema har 32 takter og kan opdeles som ABAC. Andre analyser samler materialet i større grupper. Det vigtigste i samspillet er, at alle følger samme konkrete forløb.
Syng første halvdel og derefter anden halvdel. Find den melodiske tilbagekomst, og læg mærke til, hvordan den sidste udgang adskiller sig fra den første.
Øv udgangene hver for sig. Start bagefter midt i et afsnit og fortsæt over grænsen til næste del. Det gør formen mere robust, når du improviserer og ikke hele tiden spiller temaets genkendelige begyndelse.
G-dur og melodisk begyndelse
Her bruger vi klingende G-dur som udgangspunkt. En nyttig forberedelse er at synge skalaens sjette, syvende og første trin: E – F♯ – G.
Spil tonerne langsomt over en G-durklang og lyt til deres forskellige funktion. E er seksten, F♯ er den store septim, og G er grundtonen.
Det er en kort øvemodel for melodisk retning, ikke hele temaet. Prøv at lade hver tone få forskellig længde, mens du bevarer en klar landing på G.
Når du øver selve melodien, skal rytme, varighed og akkorder følge den udgave, du spiller.
Find målklangene bag udsmykningen
Embraceable You kan mødes med flere gennemgangsakkorder og harmoniske varianter. Et tæt skema bliver lettere at høre, hvis du først finder de vigtigste landinger.
Spil kun målakkorderne fra en kort passage med lange pauser imellem. Syng en terts i hver klang. Tilføj derefter akkorderne, der leder hen til dem.
Som enkel kadenceøvelse i G kan du bruge Am7 – D7 – Gmaj7 og linjen C – C – B. B betyder her dansk H. Den sidste halve tones bevægelse viser, hvordan dominantseptimen opløses til durtertsen.
Modellen viser en grundrelation, du kan lytte efter. Den skal placeres efter det konkrete skema og erstatter ikke sangens øvrige harmonik.
Et spring kræver et hørt mål
Selv en overvejende trinvist bevægende melodi kan have spring, som kræver opmærksomhed. Vælg et spring fra temaet og syng kun de to ydertoner.
Spil derefter intervallet og tilføj resten af frasen. Gentag, indtil du kan forestille dig måltonen, før fingrene flytter sig eller stemmen sætter an.
Prøv også at spille frasen i et andet behageligt register. Det kan afsløre, om du hører intervallet, eller om du mest husker et bestemt fingermønster.
Tre improvisationsøvelser
1. Udsmyk uden at skjule
Tag to takter fra temaet. Behold de vigtigste toner og tilføj kun én optakt eller forbindelsestone. Optag før og efter og lyt til, om den nye tone hjælper frasens retning.
2. Giv en kadence et åndedræt
Brug C – C – B over Am7 – D7 – Gmaj7. Spil linjen med lange toner og lav derefter en pause før B. Bevar tiden i pausen og hør, hvordan en udsat landing påvirker spændingen.
3. Byg en solo fra melodiske holdepunkter
Vælg én tematone i hver fire-taktsgruppe som et fast holdepunkt. Improvisér frit mellem dem med få toner. Hold pauser, hvor det hjælper dig med at høre næste mål tydeligere.
Balladefrasering og akkompagnement
Lange toner skal have en bestemt begyndelse og afslutning. Øv først uden meget vibrato eller pynt, så du kan høre tonehøjde og dynamisk retning klart.
Klaver og guitar kan lade akkorder klinge og bruge små stemmebevægelser som svar. Hvis melodien ligger i samme register, så vælg en lettere voicing eller vent med næste anslag.
Bas og trommer skal dele en levende puls, selv ved et roligt tempo. En fleksibel solofrase fungerer bedst, når alle stadig ved, hvor næste fælles punkt ligger.
Embraceable You til en jam session
Aftal klingende toneart, tempo og harmonisk udgave. En sanger kan vælge en anden toneart end G, så afklar det før introen.
Tal om en eventuel fri begyndelse, soloform og indgangen til sidste tema. Aftal også slutningen, især hvis sidste frase skal gentages eller forlænges.
Lyt videre
Sammenlign Sarah Vaughan med Charlie Parker og lyt til, hvordan temaets retning kan bevares på forskellige måder. Arbejd også med The Man I Love og Stardust. Se standardoversigten for flere guider.
Kilder
Learn Jazz Standards: tilblivelse og toneart, Standard Repertoire: 32-taktersudgave og JazzStandards.com: melodisk og harmonisk overblik. Øvemodellerne bruger klingende G-dur.