Vælg en side

Everything Happens to Me er en jazzballade, hvor en tilbagevendende melodisk bevægelse giver plads til personlig frasering. Den kræver ro, en aktiv indre puls og et sikkert øre for harmonikken. Til en jam er den et godt valg, når gruppen vil arbejde med klang og musikalsk samtale.

Guiden følger det almindelige 32-takters refrain i klingende B-dur, internationalt B♭. Der findes også et kort indledende verse, som skal aftales særskilt. Akkordsymbolerne nedenfor er internationale.

Fakta om Everything Happens to Me

  • Musik: Matt Dennis.
  • Tekst: Tom Adair.
  • Tidligt centralt forlæg: Tommy Dorseys orkester med Frank Sinatra, 1941.
  • Almindelig instrumental toneart: B♭-dur, klingende.
  • Form: AABA, 32 takter, otte takter pr. del.
  • Karakter: ballade med funktionelle forbindelser og en kontrasterende bro.

Historik og lytning

Sangen blev indspillet af Tommy Dorseys orkester med Sinatra og fandt siden vej til mange jazzmusikeres repertoire. En vokalindspilning er et nyttigt første lyttepunkt, fordi den viser, hvordan melodiske pauser og sætningslængde kan fungere som en samlet fortælling.

Lyt derefter til en instrumental version, eksempelvis Sonny Rollins på Sonny Rollins on Impulse! Sammenlign, hvor melodien bliver strakt, og hvor en frase afsluttes enkelt. Prøv at bevare den sangbare retning, selv når du improviserer uden ord.

Form: AABA og et eventuelt verse

Refrainet består af fire ottetaktersdele: A1, A2, B og A3. De beslægtede A-dele kan være lette at synge, men kræver, at man kender deres placering. Brug broens begyndelse og tilbagekomsten til sidste A som tydelige holdepunkter.

Det korte verse er en indledning og skal ikke lægges ind i hvert solokor. Aftal før start, om det bruges, og om det spilles i tempo eller mere frit. Gennemgå også overgangen til refrainet, især hvis der er en sanger med.

Harmonik i A-delene

A-delene kredser om funktionelle forbindelser, blandt andet ii–V–iii–VI. I B♭ kan Cm7–F7–Dm7–G7 bruges som en kort øvemodel. Hør, hvordan dominanterne fører videre, og hvordan iii-akkorden kan give en blødere fortsættelse end en direkte tonikaankomst.

Spil modellen med grundtoner og derefter med tertser og septimer. Vælg én tone, som kan blive liggende gennem et skift, og én, der bevæger sig med et halvtonetrin. Det gør forbindelserne sangbare, også ved langsomt tempo.

Brug jeres nodeark til de præcise varianter i hver A-del. En velkendt turnaround er et øvegrundlag, men må ikke erstatte kompositionens faktiske akkorder og afslutninger.

Broens nye harmoniske områder

Broen bevæger sig gennem nye toneartsområder, før den vender tilbage til hovedforløbet. Lær først de tydelige ankomster med stemmen. Spil derefter basgrundtonerne og syng en enkel måltone ovenpå.

Opdel broen i korte forbindelser, men øv også dens samlede bue. Ved et langsomt tempo kan et enkelt akkordskift fylde meget i oplevelsen. Lad derfor melodien føre forløbet, mens harmonikken giver farve og retning.

Improvisation og balladepuls

Begynd med korte sætninger og bevar en tydelig pause imellem dem. Tæl små underdelinger stille, så pausen ikke bliver til et ophold i pulsen. Prøv at synge hver frase, før du spiller den.

Varier klang, register og fraselængde, før du tilføjer mange toner. Et enkelt kromatisk anslag kan give spænding, hvis det lander tydeligt. En lang række spændingstoner uden et mål kan derimod skjule melodien og den langsomme fremdrift.

Fire konkrete øvelser

  1. Syng formen: Syng refrainet og markér A1, A2, B og A3. Gennemgå et eventuelt verse separat.
  2. Turnaround som model: Øv Cm7–F7–Dm7–G7 med rolige guide-toner. Find derefter den konkrete forbindelse i jeres udgave.
  3. Broens mål: Spil kun en måltone ved hver vigtig ankomst i broen. Tilføj korte optakter, når du kan synge hele forløbet.
  4. Pauser i puls: Spil en kort frase og hold en tilsvarende lang pause. Bevar underdelingen og sæt sikkert ind igen.

Jamråd

Aftal tempo, toneart, verse og intro. En sanger kan have brug for en anden toneart end instrumentalversionens B♭. Vælg den efter stemmen og sørg for, at hele gruppen har samme transponering.

Hold akkompagnementet gennemsigtigt. Lange meloditoner giver mulighed for svar, men behøver ikke fyldes ud hver gang. Bas og trommer bør være enige om en rolig puls, og solisterne bør varsle temaets tilbagekomst tydeligt. Aftal en afslutning frem for at vente på, at nogen gætter den.

Arbejd også med Peace for langsom puls i en kort form og Bye Bye Blackbird for sangbarhed og versionsvalg.

Kilder og videre lytning

Øvelser og jamråd er Jazzjam.dk’s egne forslag. De korte akkordeksempler er øvemodeller og erstatter ikke et fuldt nodeark.