“From This Moment On” er en standard med fremdrift og en tydelig bevægelse fra molpræg mod dur. Den fungerer godt som swingnummer, men kræver, at alle kender den forlængede afslutning. På en jam giver den mulighed for at arbejde med større fraser og en solo, der udvikler sig frem mod et klart mål.
Historik og Cole Porter
Cole Porter skrev sangen i 1950. Library of Congress opbevarer trykte klaver- og sangudgaver under materialet til Out of This World og markerer den som en sang, der blev skåret fra forestillingen. Dermed er forbindelsen til musicalen dokumenteret, selv om sangens senere liv blev bredere.
Porter skrev både musik og tekst. Her analyseres hans komposition, ikke nyere sange med samme titel. Som forberedelse er det nyttigt at synge hele melodien og høre dens længere spændingskurve, før den bruges som udgangspunkt for en hurtig instrumental solo.
Analyseret version, form og klingende toneart
Vi bruger klingende A♭-dur med F-mol som vigtigt begyndelsesområde, 68 takter i 4/4 swing. Formen kan beskrives som AA′BA″, med tre 16-takters afsnit og en sidste del på 20 takter. Jared Forth kalder den AABC for at fremhæve den ændrede afslutning; bogstaverne beskriver samme idé om en tilbagekomst med udvidelse.
Det er omkvædets forløb, som bruges til solorunderne. En eventuel verse eller intro medregnes ikke. Markér de ekstra fire takter tydeligt på den fælles nodeversion. Hvis nogen vender tilbage efter en symmetrisk 64-takters runde, kommer gruppen fra hinanden netop ved den afgørende afslutning.
Harmonik: begyndelsen peger mod mol
Selv om A♭ er hovedtonearten, fremhæver Forth F-mol som centrum i A-delens begyndelse. Det er derfor nyttigt først at høre C7–Fm som en enkel spænding og afspænding. Syng E–F i den forbindelse og sammenlign med en frase, der lander på A♭ senere i forløbet.
D♭-området giver en anden type hvile. Øv en kort melodisk landing på F over D♭maj7 og mærk forskellen fra F som grundtone i mol. En tone kan således bevare sin tonehøjde, mens dens funktion og oplevede stabilitet ændres.
Den sidste del samler forløbet og forlænger afslutningen med en kæde af kvintforbundne funktioner. Tænk først i mål og bevægelsesretning, derefter i akkordudvidelser. En enkel linje gennem tertser eller septimer er ofte nok til at gøre en lang afslutning sammenhængende.
Fire konkrete øvelser
- Tæl hele afslutningen: Spil den sidste 20-takters del alene med grundtoner. Markér de sidste fire takter højt. Forbind den derefter med næste rundes begyndelse uden stop.
- Molmål og durmål: Syng en frase mod F-mol og en mod A♭-dur. Brug samme rytme i begge, så forskellen i harmonisk retning bliver hørbar.
- Ét motiv i to funktioner: Lad et motiv slutte på F både i molområdet og over D♭-klangen. Ændr kun indledningen, og lyt til, hvordan sluttonen skifter betydning.
- Byg en lang linje: Spil kun én eller to toner pr. akkord gennem de sidste takter. Bind dem sammen med små trin og vælg derefter få steder, hvor du tilføjer mere rytmisk aktivitet.
Jamråd
Fortæl hele gruppen, at runden er forlænget, og gennemspil sidste del før optællingen. Vælg et tempo, hvor slutningen stadig kan fraseres tydeligt. Med en sanger afgøres tonearten ud fra hele melodien og ikke kun det første molområde.
Et tydeligt signal fra sidste solist hjælper temaet tilbage. Aftal også, om sluttemaet får en ekstra gentagelse eller afsluttes direkte. Sammenlign de større Porter-former i I’ve Got You Under My Skin, It’s All Right with Me og I Concentrate on You.
Kilder og videre lytning
- Library of Congress: Cole Porter Collection – Out of This World-materialet og den fravalgte sang.
- Jared Forth: harmonisk analyse – molpræget begyndelse, durmål og ændret sidste afsnit.
- Morgan Markel: Cole Porters mol-til-dur-omkvæd – akademisk form- og tonalitetskontekst.
- AllSolos: From This Moment On – supplerende oversigt over 68-takters formen.