Vælg en side

Hot House er bebop med en tydelig harmonisk ramme og en melodi fuld af kromatik. Stykket belønner langsomt detaljearbejde: pauser, optakter og måltone skal sidde, før tempoet hæves. På en jam er det en fordel både at kende Damerons tema og kunne høre den sangharmonik, som ligger under det.

Historik: en ny melodi på et kendt forløb

Tadd Dameron komponerede Hot House i 1945 på akkordforløbet fra Cole Porters What Is This Thing Called Love? Det er et eksempel på en kontrafakt: en selvstændig ny melodi over et eksisterende harmonisk grundlag. Alfred Musics dirigentnoter af Mike Kamuf beskriver netop denne forbindelse og fremhæver Parker og Gillespies fortolkninger.

En tidlig indspilning med Dizzy Gillespie og Charlie Parker fra 1945 og koncertversionen fra Jazz at Massey Hall i 1953 giver gode sammenligningspunkter. Lyt til temaets fælles frasering og til, hvordan solisterne skaber længere linjer over kadencerne. Brug ikke et koncertarrangements intro eller ekstrakor som bevis for grundformens længde.

Analyseret version: klingende C, 32 takter

Her bruges den almindelige 32-takters swingform med klingende C som hovedcentrum. JGC angiver C-dur og A1–A2–B–A2 med otte takter pr. afsnit. Det kan overordnet beskrives som AABA, men numrene viser, at melodien har varianter. Analysen gælder almindelig lead sheet-praksis, ikke en fuldstændig transskription af Massey Hall-arrangementet.

C-dur som hovedtoneart betyder ikke, at alle afsnit eller alle kadencer er i dur. Lyt efter forskellen mellem et lokalt molmål og en senere durklang. Syng både første og andet A, før du improviserer; den fælles harmonik gør ikke deres melodiske detaljer udskiftelige.

Harmonik: forbind mol- og durmål

Et vigtigt øvefelt er Gm7♭5–C7♭9–Fm, en molkadence mod F. Gm7♭5 indeholder D♭, og samme tone kan fungere som ♭9 i C7. Ved opløsningen kan D♭ gå ned til C, mens E i dominanten søger mod F. Spil bevægelserne hver for sig, så du hører spændingens retning.

En anden nyttig forbindelse er Dm7♭5–G7–C, hvor en molpræget forberedelse kan lande på durtonika. Sammenlign E♭ i Dm7♭5 med E i den afsluttende C-durklang. Øv først enkle treklange og guide tones. Tilføj først altererede spændinger, når du kan høre, hvor de opløses.

Damerons melodiske kromatik skal forstås i rytmisk sammenhæng. En tone uden for en enkel akkordskala kan være en kort forbindelse til en stærk akkordtone. Tag derfor en frase fra dit nodeark og find dens landinger på stærke slag. Spil først kun disse landinger, og sæt derefter gennemgangstonerne tilbage. De korte kadencer ovenfor er øvemateriale og gengiver ikke hele akkordskemaet.

Fire konkrete øvelser

  1. To takter ad gangen: Vælg en kort temafrase og spil den ved 70 procent af dit ønskede tempo. Gentag fem gange med præcise pauser. Forbind den derefter med de næste to takter uden at standse.
  2. Molopløsning: Loop Gm7♭5–C7♭9–Fm. Syng D♭–C og derefter E–F. Improvisér en kort frase, der slutter på A♭, tertsen i Fm.
  3. Dur efter molfarve: Loop Dm7♭5–G7–Cmaj7. Land på E i Cmaj7 og mærk durklangen. Spil samme rytme igen, men begynd et andet sted i takten.
  4. Form uden fuldt tema: Spil kun melodistarten i hvert af de fire afsnit og hold resten af takterne i kroppen. Kontrollér især broen efter 16 takter og sidste A efter 24.

Jamråd

Aftal toneart, tempo, intro og hvor mange gange temaet spilles. Vælg et tempo, hvor begge melodispillere kan frasere sammen. Et hurtigt unisont tema kræver, at artikulationen er fælles, ikke kun at tonerne er genkendelige. Gennemgå en vanskelig optakt før optællingen.

Kompinstrumentet kan markere de harmoniske mål med få tydelige klange og give plads til de tætte melodilinjer. Bas og trommer bør holde fremdriften stabil, også når solisten bruger forskudte accenter. Ved soloskift hjælper et tidligt tegn. Aftal også sidste temas afslutning, så en arrangementsvending ikke uventet bliver til en ekstra omgang.

Arbejd videre

Sammenlign med Damerons Good Bait og Lady Bird. Brug Ornithology til at øve samme metode: find melodiens landinger, hør kadencerne, og tilføj først derefter den fulde kromatiske linje.

Kilder