Nica’s Dream af Horace Silver er en jazzstandard med en mørk, elegant molklang og en stor form. Den udfordrer både harmonisk hørelse og sammenspil, fordi lange melodiske forløb skal hænge sammen gennem skiftende akkorder og rytmisk feel.
Guiden følger den almindelige version med klingende b-mol som hjemsted, internationalt B♭ minor. Akkordsymbolerne skrives internationalt. Intro, mellemspil og afslutning kan variere mellem arrangementer.
Fakta om Nica’s Dream
- Komponist: Horace Silver.
- Titelhenvisning: jazzmæcenen Pannonica “Nica” de Koenigswarter.
- Centrale lytteforlæg: The Jazz Messengers fra 1956 og Horace-Scope fra 1960.
- Grundform: AABA, 64 takter med 16 takter i hver del.
- Almindeligt rytmisk udgangspunkt: latinfeel i A-delene og swing i broen, efter den aftalte version.
Historik og lytning
Silver skrev Nica’s Dream som en hyldest til Nica de Koenigswarter, der støttede mange jazzmusikere. Nummeret er et godt eksempel på, at hans kompositoriske sprog rummer mere end direkte blues og gospel: Molklange, lange formdele og rytmiske kontraster er centrale i udtrykket.
Sammenlign indspilningen på The Jazz Messengers med Horace-Scope. Lyt til tempo, melodisk ro og overgangen mellem de rytmiske karakterer. Følg også, hvordan en frase kan fortsætte med samme retning, selv om akkompagnementets feel ændres.
Form: 16 + 16 + 16 + 16
Et almindeligt kor varer 64 takter. AABA-betegnelsen betyder her fire dele på 16 takter, ikke den mere udbredte 32-taktersform. Del hver sekstentaktersdel i to ottetaktersfelter som hjælp, men hør også hele delens melodiske bue.
Markér broens begyndelse og tilbagekomsten til sidste A. Introer og ekstra temapassager tælles særskilt. Hvis du mister orienteringen, er en genkendelig melodisk ankomst et bedre holdepunkt end at gætte, hvilken gentagelse bandet spiller.
Harmonik: mol med stor septim
Et vigtigt udgangspunkt er B♭m(maj7): B♭, D♭, F og A. Akkorden har molterts og stor septim. Den er derfor forskellig fra B♭m7, hvor septimen er A♭. Spil begge klange langsomt og hør spændingen tæt ved grundtonen i molmaj7-akkorden.
Forløbet bevæger sig også til A♭m(maj7), en hel tone lavere. Lær de to klange som tydelige farver, før du improviserer hurtige linjer. En molklang med stor septim bliver ikke tydelig, hvis du automatisk spiller en lille septim hen over den.
Senere forbindelser omfatter bevægelser mod G♭-dur og en molkadence tilbage mod B♭. Øv grundtonerne fra nodearket, tilføj derefter tertser og septimer og forbind dem med korte bevægelser. Hør hvert delmål frem for at forsøge at forklare hele nummeret med én skala.
Feelskift uden temposkift
Når bandet går fra latinfeel til swing, skal den fælles puls fortsætte. Spil en rolig melodi over overgangen, mens bas og trommer ændrer underdelingen. Lyt efter, om tempoet føles som det samme, selv om overfladen bliver anderledes.
Aftal, om skiftene følger samme plan under soloerne som under temaet. Særlige pedaltoner eller stop i et temaarrangement er ikke automatisk en del af alle solokor. En tydelig fælles plan gør den lange form lettere at holde.
Improvisation med lange buer
Vælg én melodisk idé til begyndelsen af A og lad den udvikle sig over flere harmoniske forbindelser. Brug molmaj7-klangen som en farve, du kan vende tilbage til. En pause efter en tydelig ankomst giver lytteren tid til at høre retningen.
Lad broen give en ny energi uden nødvendigvis at fordoble antallet af toner. En ændret fraselængde eller placering kan markere kontrasten. Ved tilbagekomsten til A kan du genbruge en tidligere rytme som et genkendeligt holdepunkt.
Fire konkrete øvelser
- Form med stikord: Syng temaets vigtigste ankomster og tæl fire gange 16 takter. Hold intro og coda uden for dette kort.
- Septimernes forskel: Skift mellem B♭m7 og B♭m(maj7). Syng A♭ og A i forhold til B♭, og lyt til forskellen.
- To molmaj7-klange: Øv B♭m(maj7) og A♭m(maj7) med rolige akkordtoner. Lav selv en kort frase til hver.
- Overgang i rytmegruppen: Spil den aftalte sidste A-frase og broens begyndelse flere gange. Kontrollér, at feel skifter uden at tempoet løber.
Jamråd
Aftal klingende toneart, tempo, intro og feelplan. Gør alle opmærksomme på de 64 takter. Hvis nogen kun kender en forkortet eller anderledes noteret udgave, så sammenlign formkort før start.
Rytmegruppen bør gøre overgange klare og holde plads til melodien. Solisten kan støtte den lange form med tydelige afslutninger og pauser. Aftal også, hvordan temaet kommer tilbage, og hvilken afslutning bandet bruger.
Arbejd videre med Along Came Betty for harmonisk retning i en usædvanlig form og Sister Sadie for en anden side af Horace Silver.
Kilder og videre lytning
- David Sharp, New York Jazz Workshop: Nica’s Dream – indspilninger, molmaj7-klange og harmoniske forbindelser.
- Koichi Osamu: Nica’s Dream – 64-taktersform og skift mellem latinfeel og swing.
- Jazz Lines Publications: Nica’s Dream – titelhenvisningen til Nica de Koenigswarter.
Øvelser og jamråd er Jazzjam.dk’s egne forslag. Brug en pålidelig nodeudgave til melodien, den fulde harmonik og det aftalte arrangement.