What Is This Thing Called Love? har en melodi med tydelige udbrud og lange toner, mens harmonikken skifter mellem molprægede forberedelser og dur-landinger. Det giver nummeret en spænding, som både kan bære en rolig fortolkning og en hurtig swing-version.
For en jazzmusiker er det et godt sted at arbejde med ii–V-forbindelser, måltoner og klar form. Det er også en indgang til at høre, hvordan nye melodier kan bygges over et kendt harmonisk forløb.
Fakta om What Is This Thing Called Love?
- Musik og tekst: Cole Porter
- Introduceret i: Wake Up and Dream, London, 1929
- Almindelig toneart i klang: C-dur
- Form: 32 takter, AABA
- Stil: ofte swing; tempo og arrangement varierer
- Beslægtet jazzkomposition: Tadd Damerons Hot House bygger på sangens harmonik
Fra London-scenen til jazzens repertoire
Elsie Carlisle introducerede sangen i London i 1929 som en del af Wake Up and Dream. Revyen nåede også Broadway senere samme år.
Nummeret blev senere et vigtigt improvisationsmateriale. Tadd Damerons Hot House er et kendt eksempel på en ny melodi over dets harmoniske grundlag. Det gør det oplagt at sammenligne originaltemaets lange toner med en mere tæt melodisk tilgang.
Lyt først til Cole Porters sang i en vokal udgave. Hør derefter en instrumental version, og prøv at finde de steder, hvor solisten stadig viser den samme form, selv om melodien er ændret.
Lyt til What Is This Thing Called Love? med Sonny Rollins
Live at the Village Vanguard · 1957 · The Complete Masters · officiel Universal-upload
Hør Rollins’ livefortolkning og følg de melodiske mål gennem de lokale mol- og durfelter. Skemaet viser en konkret enkel C-dur-variant; optagelsens toneart, harmoniske detaljer og arrangement læres særskilt.
Åbn indspilningen på YouTube, hvis afspilleren ikke vises.
Tre ting at lytte efter
- Skeln de to landinger: Hør forskellen mellem en molkadence mod Fm og en molpræget forberedelse af C-dur. Øv B♭–B♭–A♭ og F–F–E langsomt.
- Bevar retningen gennem pausen: Følg en frase frem til en længere tone eller stilhed. Lav din egen korte optakt og lad pausen holde formen åben.
- Hør broens større bevægelse: Find kontrasten efter de to A-afsnit. Syng de vigtigste mål og øv sidste fire brotakter direkte ind i sidste A.
Fra lytning til sammenspil: Aftal tonearten i klang, tempo og harmonisk variant. Afklar intro, sidste tema og eventuelle citater af Hot House, så alle følger samme arrangement.
AABA og de aftalte udgange
Den almindelige form består af fire afsnit på otte takter. To A-afsnit etablerer materialet, broen giver kontrast, og sidste A fører tilbage til afslutningen.
A-afsnittene kan have forskellige udgange i andre harmoniseringer. I skemaets enkle variant har de samme akkorder, men melodien og overgangen til næste afsnit skal stadig læres som et samlet forløb. Syng de sidste takter af hvert A og mærk, om musikken skal videre eller lande.
Øv derefter overgangen til broen og tilbagekomsten til sidste A. Spil få toner, mens et enkelt akkompagnement holder formen. Hvis du kan komme sikkert ind efter en pause, har du et stærkere overblik end ved kun at følge alle akkorder med øjnene.
En molkadence mod f-mol
Her tager vi udgangspunkt i C-dur i klang. Et centralt lokalt mål i A-afsnittet er f-mol, som kan forberedes af Gm7♭5 – C7 – Fm.
Spil først de tre grundtoner G – C – F. Tilføj dernæst en linje med B♭ – B♭ – A♭. Tonerne viser tertsen i den halvformindskede akkord, septimen i dominanten og moltertsen i målet.
En anden linje kan være D♭ – E – F. Den går fra en karakteristisk tone i Gm7♭5 gennem C7’s durterts til grundtonen i Fm. Syng begge linjer og lyt til deres forskellige retning.
Det er korte analyseudsnit. Placering, varighed og akkordudvidelser skal følge den udgave, bandet bruger.
Molforberedelse og en landing i C-dur
En anden vigtig forbindelse er Dm7♭5 – G7 – C. Den første akkord har en molpræget farve, mens målet kan være en durklang.
Prøv F – F – E som overstemmelinje. Den lander på durtertsen i C. Spil derefter samme begyndelse, men slut på E♭ over Cm som en sammenligningsøvelse. Du hører, hvor stor betydning målakkordens terts har.
Skiftet mellem forventning og landing er en del af nummerets udtryk. Det er mere nyttigt at kunne høre den forskel end at lade én skala styre hele A-afsnittet.
Broen skal have sit eget forløb
Lær broens melodiske begyndelse, før du øver akkorderne som en række nye greb. Find dens vigtigste tonale mål i dit skema, og syng en grundtone eller terts i hvert af dem.
Øv især de sidste fire takter af broen sammen med tilbagekomsten. Du kan lade soloens tæthed falde på vej hjem, så sidste A får en tydelig ny begyndelse.
Den rytmiske kontrast behøver ikke være stor. En pause eller en længere tone kan være tilstrækkelig, når harmonikken allerede giver musikken bevægelse.
Akkordskema til What Is This Thing Called Love?
Skemakilde: Jazz Shiryokan: What Is This Thing Called Love?. En enkel C-dur-variant.
Tre improvisationsøvelser
1. Forbind de to mål
Øv kadencen mod Fm og forbindelsen mod C hver for sig. Brug kun guide-tonerne ovenfor. Sæt derefter udsnittene ind i den konkrete form, så du hører dem som to dele af samme historie.
2. Bevar temaets åndedræt
Vælg en frase med en lang meloditone. Lav din egen optakt til tonen, men behold dens længde. Prøv derefter at lade en pause overtage en del af varigheden uden at miste pulsen.
3. Øv klart ved moderat tempo
Spil en hel omgang med højst fire ansatser pr. to takter. Land bevidst på en terts eller septim ved vigtige skift. Øg først tempoet, når du kan gentage øvelsen uden at miste formen.
Akkompagnement og swing
Klaver og guitar kan vise forskellen mellem de lokale molmål og C-dur ved at vælge tydelige tertser. Små voicings gør stemmeføringen lettere at høre.
Bas og trommer bør dele en stabil puls og lytte efter frasernes længde. Et hurtigt tempo har stadig brug for plads. Lad ikke alle instrumenter svare på hver eneste ansats fra solisten.
Til en jam session
Aftal toneart i klang, tempo, intro og harmonisk udgave. Afklar soloform og signalet til sidste tema.
Hvis bandet vil citere Hot House eller bruge en særlig slutning, så aftal det tydeligt. En kendt forbindelse mellem to numre er ikke i sig selv en fælles plan for arrangementet.
Lyt videre
Prøv Clifford Brown og Max Roach på At Basin Street og Bill Evans på Portrait in Jazz. Lyt efter, hvordan de holder retning gennem de hurtige skift.
Arbejd også med Softly, as in a Morning Sunrise og Alone Together. Se standardoversigten for mere repertoire.
Kilder
JazzStandards.com: oprindelse og indspilninger, Jazz Guitar Comprehensive: form og harmoniske forbindelser og Learn Jazz Standards: toneart og Hot House. Øvelserne bruger toner i klang.