Yesterdays er Jerome Kerns sang fra Roberta med tekst af Otto Harbach. Den kombinerer en rolig, langstrakt melodi med en harmonik, som kan bevæge sig ganske tæt under overfladen.
For jazzmusikere er nummeret især nyttigt til at arbejde med molkadencer, kromatiske baslinjer og kæder af dominanter. Det er vigtigt at lære melodien og det konkrete skemas taktlængder sammen, fordi forskellige nodeudgaver organiserer forløbet forskelligt.
Fakta om Yesterdays
- Komponist: Jerome Kern
- Tekst: Otto Harbach
- Introduceret i: Roberta, 1933
- Almindelig jazztoneart i klang: d-mol
- Form: korte beslægtede afsnit; jazzskemaer findes både med 16 og 32 noterede takter
- Stil: både ballade og swing i forskellige tempi
- Dette er jazzstandarden Yesterdays, ikke Beatles-sangen Yesterday
Roberta og jazzfortolkningerne
Yesterdays blev introduceret i Broadway-musicalen Roberta i 1933. Fay Templeton sang nummeret på scenen. Det kom senere til at fylde meget i jazzrepertoiret, både vokalt og instrumentalt.
Billie Holiday og Bud Powell er gode steder at begynde. En vokal fortolkning kan tydeliggøre frasens åndedræt, mens en klaverudgave kan gøre baslinje og indre stemmer lettere at følge.
Lyt først til hele melodien. Gå derefter tilbage og vælg én passage, hvor melodien og bassen bevæger sig forskelligt. Det er ofte dér, du kan høre en vigtig del af sangens spænding.
Lyt til Yesterdays med Sonny Rollins & Coleman Hawkins
Sonny Meets Hawk! · 1963 · officiel RCA Victor-upload
Hør Rollins og Hawkins med Paul Bley, Bob Cranshaw og Roy McCurdy. Følg linjernes retning gennem molkadencer og dominanter. Skemaet er en kompakt 16-takters D-mol-variant; optagelsens arrangement og konkrete harmonisering læres særskilt.
Åbn indspilningen på YouTube, hvis afspilleren ikke vises.
Tre ting at lytte efter
- Hør molkadencens mål: Følg spændingen ind mod moltonika. Øv G–G–F over Em7♭5–A7–Dm og giv sidste tone plads.
- Følg dominantkæden: Hør flere akkorder som én større bevægelse. Spil kun én tydelig måltone ved hvert skift før du tilføjer optakter.
- Genkend formen gennem friheden: Lyt efter tilbagekomsten til begyndelsen. Sammenlign det musikalske forløb, hvis du bruger et andet noteret takttal.
Fra lytning til sammenspil: Aftal tonearten i klang, tempo og den konkrete 16- eller 32-takters notation. Kontrollér gentagelser, soloform og sidste frase før I spiller.
Formen: følg den konkrete notation
Standard Repertoire viser et kompakt jazzskema på 16 takter, mens andre oversigter beskriver 32 takter og en ABAB-opbygning. Derfor er et takttal alene ikke en tilstrækkelig aftale før samspil.
Find melodiske begyndelser, kadencer og gentagelser i den udgave, I bruger. Afklar, hvor en solo-omgang begynder og slutter, og hvordan skemaets taktinddeling svarer til den spillede puls.
Øv ved at synge temaet, mens du følger de konkrete taktstreger. Markér hver fire-taktsgruppe i netop dit skema. Når du senere skifter nodeudgave, så sammenlign det musikalske forløb før du sammenligner tallene.
Moltonika og tilbagevendende kadencer
Her bruger vi d-mol i klang. En grundlæggende forbindelse er Em7♭5 – A7 – Dm. Den leder gennem en halvformindsket akkord og en dominant tilbage til moltonika.
Spil først grundtonerne E – A – D. Tilføj derefter G – G – F som en enkel overstemmelinje. Tonerne viser tertsen i Em7♭5, septimen i A7 og moltertsen i Dm.
En anden linje er B♭ – C♯ – D. Den viser en mere bevægelig vej gennem dominantens durterts. Syng den langsomt, så du tydeligt hører C♯ som ledetone til D.
Det er korte øvemodeller. Brug dit konkrete skema til at placere dem og finde de øvrige akkorder og deres varighed.
Den faldende bas som en selvstændig stemme
En vigtig klanglig idé er en bas, som falder kromatisk under et molpræget forløb. Som forberedelse kan du holde d-mols toner i toppen og spille D – C♯ – C – B i bassen. B betyder her dansk H.
Spil langsomt og lyt til hver ny relation mellem bas og overstemmer. Nogle klange får brug for justering, når du sætter modellen ind i et konkret arrangement; øvelsen isolerer først bevægelsen.
Prøv bagefter at lade en selvopfundet melodi stige, mens bassen falder. Det giver modbevægelse. Brug kun få toner i melodien, så du stadig kan følge begge linjer med øret.
Dominanter i en kæde
Når flere dominanter følger hinanden, kan det hjælpe at høre dem som en samlet rejse. Øv for eksempel A7 – D7 – G7 – C7 som en selvstændig model.
Spil først tertserne C♯ – F♯ – B – E. Find derefter en mere jævn linje med fællestoner og små skridt mellem akkordernes tertser og septimer.
Modellen giver en måde at øve dominantbevægelser på. Sæt den ikke automatisk ind over hele temaet; sammenlign med sangens faktiske harmonik og meloditoner.
Akkordskema til Yesterdays
Skemakilde: Jazz Shiryokan: Yesterdays. En konkret kompakt 16-takters variant.
Tre improvisationsøvelser
1. Syng en molkadence
Brug G – G – F over Em7♭5 – A7 – Dm. Spil først akkorderne og syng linjen, og byt derefter roller. Tilføj én rytmisk optakt, når du kan høre alle tre landinger sikkert.
2. Spil to retninger samtidig
Lav en langsomt stigende melodi over den faldende basøvelse. Hvis du spiller et enstemmigt instrument, så indspil baslinjen eller øv med en medmusiker. Lyt til forholdet mellem linjerne frem for kun til dine egne toner.
3. Lad en idé vende tilbage
Vælg et lille motiv og spil det ved begyndelsen af to beslægtede afsnit. Ændr afslutningen, så den passer til hvert afsnits harmoniske mål. Optag en gennemspilning og hør, om motivet binder soloen sammen.
Rytme og samspil
Melodiens lange toner behøver ikke gøre musikken stillestående. Akkompagnementets stemmeføring og en tydelig fælles puls kan holde bevægelsen levende.
Klaver og guitar kan begynde med bas og melodi alene og derefter tilføje en vigtig indre stemme. I en større gruppe er det nyttigt at aftale, hvem der fremhæver den kromatiske basretning, så flere instrumenter ikke skaber forskellige linjer samtidig.
Yesterdays til en jam session
Aftal toneart i klang, tempo og det konkrete skema. Gennemgå gentagelser og soloform, især hvis musikerne bruger udgaver med forskellige takttal.
Afklar intro, sidste tema og slutning. En fælles kort gennemgang af sidste frase kan spare mange misforståelser, når tempoet først er i gang.
Lyt videre
Arbejd også med My Funny Valentine for kromatiske mollinjer og Alone Together for længere harmoniske forløb. Find flere numre i standardoversigten.
Kilder
JazzStandards.com: oprindelse og indspilninger, Standard Repertoire: kompakt 16-taktersudgave og Jazz Guitar Comprehensive: 32-taktersbeskrivelse og harmonik. Øvemodellerne bruger d-mol i klang.