“These Foolish Things” er en ballade, hvor en enkel frase kan sige meget. Melodien inviterer til at spille med klang, pauser og små forskydninger i rytmen. Samtidig har harmonikken en tydelig retning, som hjælper både solist og rytmegruppe med at holde sammen i et langsomt tempo. Nummeret er derfor et godt valg, når du vil øve at skabe intensitet uden at spille tæt.
Kort om These Foolish Things
- Fuld titel: These Foolish Things (Remind Me of You).
- Musik: Jack Strachey og Harry Link.
- Tekst: Eric Maschwitz, også krediteret som Holt Marvell.
- Gennembrud: 1936.
- Form: normalt 32 takter, AABA, med variationer i A-afsnittenes afslutninger.
- Almindelig toneart: E♭-dur, klingende.
- Stil: især ballade; kan også spilles med et roligt swing.
En sang fra 1930’ernes repertoire
Sangen forbindes med den britiske revy Spread It Abroad fra 1936 og fik hurtigt et liv hos både sangere og jazzorkestre. Blandt de tidlige fortolkninger er Billie Holidays indspilning med Teddy Wilson og Benny Goodmans version med Helen Ward. De viser forskellige måder at lade melodien fungere sammen med et swingende akkompagnement.
Ophavet står nogle steder kun som Strachey og Maschwitz, mens Harry Link også krediteres på musikken. Her bruges den samlede kreditering. Som musiker behøver du ikke vælge én indspilning som facit. Brug i stedet flere versioner til at høre, hvilke melodiske træk der bliver ved med at være genkendelige, når tempo og frasering ændres.
Formen: fire afsnit på otte takter
Den almindelige jazzform er AABA: to beslægtede A-afsnit, en kontrasterende bro og en tilbagevenden til A. Hvert afsnit er otte takter. De to første A-afsnit har ikke nødvendigvis samme afslutning; det ene skal føre videre, mens det næste gør klar til broen. Lær derfor melodien som et helt forløb, ikke som otte takter, du blot gentager.
I balladetempo kan otte takter føles lange. Del hvert afsnit i to firetaktersfrasegrupper, og hør, hvor spændingen vokser, og hvor den slipper. En metronom på alle fire slag er fin under indlæringen. Senere kan du lade den markere færre slag, når pulsen og formfornemmelsen er stabile.
Der findes også indledende vers og arrangerede introer. Ved en almindelig jam spiller man ofte direkte på den kendte 32-takters del. Aftal det, hvis nogen har forberedt en længere vokalversion.
Harmonik i E♭-dur
Et vigtigt udgangspunkt er bevægelsen mellem tonika og de akkorder, der leder tilbage til den. Som en enkel øvemodel kan du spille E♭maj7 – C7 – Fm7 – B♭7. Det er I–VI7–ii–V i E♭. Modellen fremhæver sangens harmoniske sprog, men erstatter ikke et konkret akkordskema.
Læg mærke til E i C7. Tonen peger en halv tone op mod F i Fm7 og giver bevægelsen en anden spænding end en diatonisk Cm7 ville gøre. Du kan høre forskellen ved først at spille Cm7–Fm7 og derefter C7–Fm7. Hold rytme og register ens, så det er klangens retning, du sammenligner.
Broen giver plads til et tydeligere molpræg omkring G-mol, toneartens tredje trin. Øv en kort Am7♭5 – D7 – Gm som forberedelse til dette klangområde. Fra D7 kan F♯ gå op til G, mens C kan falde til B♭. De små bevægelser hjælper dig med at høre en destination frem for en række løsrevne akkordsymboler.
Tre øvelser til balladespil
- Spil temaet med ens puls. Begynd uden rubato og hold et behageligt langsomt tempo. Sæt åndedræt eller små pauser ved frasernes afslutninger. Tilføj først større rytmiske friheder, når du kan finde næste frase uden at tøve.
- Sammenlign mol og dominant. Brug øvemodellen E♭maj7–C7–Fm7–B♭7. Skift mellem C7 og Cm7, og syng E eller E♭ over akkorden. Vend derefter tilbage til den udgave, du faktisk spiller med gruppen.
- Improvisér med svar. Spil en kort idé i første firetaktersgruppe og et svar i den næste. Bevar en del af rytmen, men ændr sluttonen, så svaret følger harmonien. Lad mindst én hel takt stå åben mellem idéerne.
Klang, plads og fælles tid
Langsomt tempo gør ansats og tonelængde meget tydelige. En tone, der slutter bevidst, kan give frasen mere form end ekstra udsmykninger. Blæsere kan arbejde med luft og dynamik gennem en lang tone; guitarister og pianister kan undersøge, hvordan anslag og efterklang påvirker oplevelsen af ro.
Akkompagnementet skal også have en puls, selv når der er få anslag. Prøv først komp på udvalgte steder i frasen og lyt efter, om melodien får støtte. Undgå at fylde alle pauser med svar. Et roligt basfundament og diskret trommespil kan give solisten frihed, mens den fælles tid stadig er tydelig.
Til jam: aftal balladens rammer
Afklar toneart, indtælling og slutning. Hvis en sanger ønsker en anden toneart, skal hele gruppen følge den klingende toneart. Aftal også, om soloerne beholder balladefølelsen eller går over i doubletime. Doubletime ændrer den oplevede bevægelse; det behøver ikke ændre antallet af takter i formen.
Arbejd videre med Body and Soul for flere balladeudfordringer eller Tenderly for melodisk frasering. Du finder flere numre i oversigten over jazzstandarder.