“Darn That Dream” er en ballade, hvor melodien og bassen ofte peger i hver sin retning. Jimmy Van Heusens sang rummer mange kromatiske farver, men kan stadig spilles med stor enkelhed. Den er velegnet til at øve et sikkert indre øre, små stemmebevægelser og en melodisk linje, der holder sammen gennem uventede akkordskift.
Kort om Darn That Dream
- Musik: Jimmy Van Heusen.
- Tekst: Eddie DeLange.
- År: 1939.
- Oprindelse: musicalen Swingin’ the Dream.
- Form: 32 takter, AABA, med otte takter pr. afsnit.
- Almindelig toneart: G-dur, klingende.
- Broens klangområde: E♭-dur.
- Stil: især ballade, men også medium swing.
En teatersang med mange jazzfortolkninger
Sangen blev introduceret i Swingin’ the Dream i 1939 og indspillet af Benny Goodmans orkester samme år. Senere blev den en del af repertoiret omkring Miles Davis’ Birth of the Cool-indspilninger og fandt en varig plads som jazzstandard.
Hør Bill Evans og Jim Hall på Undercurrent. Duoformatet gør det lettere at følge de små forbindelser mellem melodi og harmoni. Sammenlign med en vokalversion og lyt efter, hvor frasen får lov at fortsætte gennem en harmonisk overraskelse.
Formen: et velkendt kort over en kompleks vej
AABA-formen giver en overskuelig ramme: otte takter A, otte mere A, otte takter bro og otte takter A. Inde i rammen sker der dog mange små klangskift. Lær derfor melodi og harmoniske mål sammen.
Syng temaet uden instrument og markér begyndelsen på broen. Spil derefter kun basgrundtoner, mens du synger melodien. Du får to forskellige perspektiver på samme form og kan høre, hvor musikken bevæger sig væk fra G og finder tilbage.
Øv også de sidste fire takter af broen sammen med de første fire af sidste A. Overgangen skal føles som en samlet frase, ikke et sted hvor du stopper op for at finde det næste greb.
Åbningens harmoniske omvej
I almindelige G-durudgaver begynder musikken på tonika, men tager hurtigt en farvet omvej, før den fortsætter. En ii–V kan antyde et andet lokalt mål uden at lande dér, hvor man først forventer det. Det er en del af nummerets karakter.
Som selvstændig øvelse kan du sammenligne en helt almindelig Am7 – D7 – Gmaj7 med en forbindelse, hvor G-landingen udskydes af flere akkorder. Hold den samme melodiske idé, men vent med dens afsluttende tone. Hør, hvor længe en frase kan bevare retningen uden at miste sammenhængen.
Brug det konkrete skema og melodien, når du lærer sangens faktiske omvej. Øvemodellen forklarer princippet, men er ikke en gengivelse af hele åbningen eller dens taktplaceringer.
Modgående bevægelse mellem melodi og bas
Et særligt fokus i nummeret er steder, hvor bassen falder, mens melodien bevæger sig opad. Prøv princippet som en enkel tostemmig øvelse: Lad bassen spille G–F♯–F, mens en øvre stemme stiger B–C–C♯. Her betyder B internationalt B, altså dansk H.
Øvelsen er en selvstændig model for modbevægelse, ikke et citat af temaet. Spil langsomt og lyt til afstanden mellem stemmerne. Tilføj derefter temaets egne bevægelser fra din valgte udgave og undersøg, hvordan de skaber spænding.
Som akkompagnatør kan du bruge færre toner, så de vigtigste linjer står klart. Solisten kan forsøge at høre bassen indvendigt under melodien. Det hjælper med at forstå, hvorfor en bestemt meloditone får en særlig farve.
Broen i E♭-dur
E♭-dur ligger på det sænkede sjette trin i forhold til G-dur og giver broen en tydelig ny klangverden. Øv først Fm7 – B♭7 – E♭maj7 for at gøre det lokale hjemsted sikkert. Følg A♭ i B♭7 ned til G i E♭maj7.
Spil derefter en kort frase i E♭-dur og besvar den i G-dur. Bevar rytmen, men tilpas tonerne. Du træner kontrasten mellem broens centrum og A-afsnittets udgangspunkt uden at skulle spille hele formen på én gang.
Sæt til sidst de lokale øvelser tilbage i sangen. Lyt især til vejen ud af broen. Det er ikke nok at kunne spille en ii–V–I i E♭, hvis tilbagekomsten til sidste A stadig er usikker.
Tre øvelser til klang og overblik
- Melodi over basgrundtoner. Syng temaet og spil kun grundtonerne under det. Lyt til de steder, hvor de to linjer bevæger sig forskelligt.
- Et lokalt durmål. Spil en enkel frase mod E♭maj7 og flyt idéen mod Gmaj7. Lad samme rytme binde de to områder sammen.
- Bro og hjemkomst. Øv overgangen til sidste A med melodi og små voicings. Tilføj først friere timing, når du kan høre landingen på forhånd.
Akkompagnement uden at overforklare harmonikken
De mange farver behøver ikke alle blive fremhævet lige kraftigt. Klaver og guitar kan finde små stemmebevægelser og lade nogle toner blive liggende. Det giver melodien et roligt rum at bevæge sig i.
Bas og trommer kan fastholde en tydelig balladepuls, mens solisten former længere fraser. En tættere harmonik er ikke et krav om flere rytmiske anslag. Lyt efter, hvilke landinger der har brug for støtte, og hvilke mellemled der kan passere lettere.
Inden I spiller sammen
Aftal klingende G-dur, tempo, harmonisk udgave og slutning. Hvis temaet begynder rubato, så vælg et fælles tegn til fast puls. Prøv også Stella by Starlight og Prelude to a Kiss. Se oversigten over jazzstandarder.