“Someone to Watch Over Me” er en Gershwin-standard, som ofte spilles med en tæt og eftertænksom balladeklang. Melodien kan stå stærkt med meget lidt akkompagnement. Det giver til gengæld hver tone, hver pause og hver harmonisk bevægelse stor betydning.
For musikere er sangen et godt sted at arbejde med følsom frasering og forbindelsesakkorder. En lille ændring i en mellemstemme kan få et helt forløb til at hænge sammen. I denne gennemgang bruger vi klingende E♭-dur til øvelserne. Tilpas tonearten til jeres arrangement og en eventuel sanger.
Fakta om Someone to Watch Over Me
- Musik: George Gershwin.
- Tekst: Ira Gershwin.
- År: 1926.
- Oprindelse: musicalen Oh, Kay!.
- Introduceret af: Gertrude Lawrence.
- Chorusform: 32 takter, AABA.
- Toneart her: E♭-dur, klingende.
En sang med plads til en enkelt stemme
“Someone to Watch Over Me” blev introduceret på Broadway i 1926. Den fik siden et langt liv hos både sangere og instrumentalister. Ella Fitzgeralds indspilning med pianisten Ellis Larkins, som findes på Pure Ella, er et godt eksempel at begynde med. Blossom Dearies version på My Gentleman Friend giver en anden vokal indgang.
Lyt til, hvor sangeren lader en tone blive ved med at bære, efter at den er sat an. Hvad sker der i akkompagnementet undervejs? Prøv derefter at synge en kort frase og vente med at spille en akkord, til du faktisk hører et behov for den.
AABA: giv gentagelsen en udvikling
Den almindelige chorusform har fire afsnit på otte takter. De første to A-afsnit etablerer materialet, broen skaber kontrast, og sidste A vender tilbage. Det er oplagt at lade den musikalske fortælling ændre sig lidt ved hver tilbagekomst.
Spil første A enkelt og næsten uden udsmykning. Giv andet A en lille rytmisk variation, og spar en mere udfoldet frase til sidste A. Hør, om ændringen opleves som udvikling, eller om den blot tilføjer flere toner. Gentag derefter med en endnu mindre forskel.
Der findes også et indledende verse, som kan indgå i en fremførelse. Det skal aftales særskilt. Når I taler om soloernes AABA-form, bør alle vide, hvor det egentlige chorus begynder.
Formindskede akkorder som forbindelser
En nyttig indgang til sangens harmonik er at høre de formindskede akkorder som bevægelser mod noget. De kan forbinde meloditone, bas og næste akkord, så overgangen bliver både tydelig og smidig. Begynd med at finde målet frem for at lære et isoleret greb.
Som en selvstændig øvemodel kan du spille E°7–Fm7. E°7 består af E, G, B♭ og D♭. Lad E stige til F og G stige til A♭, mens D♭ kan falde til C. Spil først én af disse små linjer ad gangen.
Prøv derefter den korte model E♭maj7–E°7–Fm7. Bassen bevæger sig kromatisk E♭–E–F. Hold samme tempo og register, så du hører forbindelsen tydeligt. Det er en øvelse i stemmeføring, ikke en gengivelse af hele sangens akkordforløb.
På guitar og klaver kan du nøjes med to øvre stemmer over bassen. På et blæseinstrument kan du arpeggiere akkorderne langsomt og derefter udvælge den linje, der tydeligst lander i Fm7. Gør opløsningen sangbar, før du gør den hurtig.
Tre øvelser i nærvær og retning
- Spil som en sanger. Syng en frase, og efterlign derefter dens åndedræt på dit instrument. Lad toneafslutningen være lige så bevidst som ansatsen. Klaverpedal og lang guitarklang må ikke skjule, hvornår frasen egentlig slipper.
- Hør en forbindelse. Vælg en formindsket akkord i jeres version. Find næste harmoniske mål, og lav en linje med kun to toner, der forbinder dem. Udvid først øvelsen, når du kan høre ankomsten uden bas.
- Tre A-afsnit, én fortælling. Improvisér med samme lille motiv i alle tre A-afsnit. Ændr kun én ting ad gangen, eksempelvis register eller rytmisk placering. Lad broen give plads til et andet materiale.
Akkompagnement med tydelige stemmer
I balladetempo kan et enkelt ekstra akkordanslag ændre hele balancen. Lyt til melodien, før du beslutter, hvor tæt du vil spille. En fællestone kan give mere sammenhæng end en ny stor voicing, og en kort pause kan gøre næste akkord mere meningsfuld.
Hvis gruppen ønsker fri melodisk frasering over en fast puls, skal rytmegruppen stadig holde den fælles bevægelse. Hvis I i stedet spiller frit i tempoet, bør én musiker have et tydeligt ansvar for overgange og ankomster. Aftal det, så alle ikke forsøger at lede samtidig.
Tag sangen med til en jam
Aftal klingende toneart, tempo, indledning og afslutning. Skal I begynde direkte på chorus eller bruge verse? Skal sidste frase have et ritardando, og hvem giver tegnet? Små, konkrete aftaler gør det lettere at spille med ro.
Arbejd videre med vokal nærhed i Embraceable You og med Gershwins melodiske gentagelser i The Man I Love. Vend derefter tilbage til “Someone to Watch Over Me”, og undersøg, hvor meget en enkelt velplaceret forbindelse kan fortælle.
Kilder og videre lytning
- JazzStandards.com: Someone to Watch Over Me – oprindelse, form, harmoniske særtræk og indspilninger.