“A Foggy Day” er en Gershwin-standard med en let genkendelig melodi og fine harmoniske farver. Den kan spilles afslappet og sangbart, men også med et mere energisk swing. For musikere er den et godt eksempel på, at en enkel melodisk overflade kan rumme et rigt akkordforløb.
To ting fortjener særlig opmærksomhed: meloditonerne kan fungere som farvetoner i harmonien, og formen har en afsluttende forlængelse. Lær begge dele med øret, så du kan spille frit uden at miste retningen. Her bruger vi klingende F-dur til de korte øvelser.
Fakta om A Foggy Day
- Musik: George Gershwin.
- Tekst: Ira Gershwin.
- År: 1937.
- Oprindelse: filmen A Damsel in Distress, introduceret af Fred Astaire.
- Også kendt som: A Foggy Day in London Town.
- Form: ABAC-beslægtet forløb med afsluttende forlængelse, almindeligvis 34 takter.
- Toneart her: F-dur, klingende.
En filmsang med plads til swing
Fred Astaire gjorde sangen kendt i 1937. Ella Fitzgerald og Louis Armstrongs version på Ella and Louis samt Red Garlands triofortolkning på A Garland of Red er gode jazzindspilninger at begynde med.
Lyt til, hvordan melodien placeres i forhold til rytmegruppens puls. Prøv at følge bassens bevægelse, mens du synger temaet. Lyt derefter kun til pauserne: hvor får en melodisk vending lov at stå alene, og hvor kommer der et svar fra akkompagnementet?
Formen: lad de ekstra takter føles naturlige
Et ABAC-overblik hjælper med at skelne de to halvdele, men du skal også kende afslutningens længde. Learn Jazz Standards angiver et 34-takters forløb. Hvis du forventer at begynde forfra efter 32 takter, kommer du let for tidligt ind.
Marker jeres konkrete slutning på nodearket, og spil den direkte ind i næste chorus. Gør det flere gange uden at starte fra sangens begyndelse. Syng derefter samme overgang uden instrument. Det er et godt tegn, hvis du kan høre tilbagekomsten, før du når den.
Undersøg også, om jeres arrangement bruger samme form under melodien og soloerne. En indspilning kan have en personlig intro eller afslutning, som ikke skal gentages ved hvert chorus. Det skal være et fælles valg i gruppen.
Harmoniske farver over en enkel bevægelse
En nyttig indgang er forbindelserne mellem tonika og dominanter, der peger videre. Som en selvstændig øvemodel kan du spille Fmaj7–D7–G7–C7. Den viser en kæde af harmonisk retning omkring F, men er ikke hele sangens akkordskema.
Begynd med grundtonerne F–D–G–C. Syng derefter en kort linje på akkordernes tertser: A–F♯–B–E. Her betyder B internationalt B, altså dansk H. Det er ikke en skala gennem én toneart; du beskriver de enkelte akkorders karakter.
Vil du undersøge farvetoner, så prøv den separate linje E–E♭–D–D♭ over samme fire akkorder og lad den slutte på C over F. E er stor septim på Fmaj7, E♭ er lille none på D7, D er kvint på G7, og D♭ er lille none på C7. Spil langsomt og lad sidste C få ro.
Det er en bevidst spændingsøvelse. Sammenlign med en enklere linje og vælg de farver, du faktisk kan høre og forme. En altereret tone får mest mening, når du ved, hvor den skal hen.
Tre øvelser til melodisk overblik
- Gentagelse med forskellige vægte. Vælg en kort figur på én eller to toner. Gentag den tre gange, men flyt betoningen. Lad tredje gentagelse slutte med en pause. Hør, hvordan rytmen kan skabe udvikling uden større toneomfang.
- Fra klang til opløsning. Brug farvetonelinjen fra øvelsen ovenfor. Syng den først, og spil den derefter over akkorderne. Hold sidste tone længere end de andre, så ankomsten bliver tydelig.
- Afslutningen som en frase. Improvisér kun over den sidste del af jeres form. Byg én sammenhængende idé, som omfatter forlængelsen og fører til næste chorus. Undgå at behandle de ekstra takter som løs udfyldning.
Comping med tydelig retning
Akkompagnementet kan gøre de harmoniske farver hørbare uden at være tæt. Hvis melodien eller solisten bruger en spændingstone, kan en enkel voicing give den plads. Prøv at fjerne en overflødig mellemstemme frem for altid at tilføje en ny.
I swing kan bassisten og trommeslageren holde en stabil bevægelse, mens melodistemmen leger med placeringen. Klaver og guitar bør lytte efter hinandens rytmiske figurer. Et fælles svar på et tydeligt sted kan have større virkning end mange samtidige kommentarer.
Inden I spiller A Foggy Day på en jam
Aftal klingende toneart, tempo, indledning og afslutning. Hvis nogen vil bruge sangens verse før det kendte chorus, skal det siges tydeligt. Tæl også den afsluttende forlængelse igennem sammen, så alle ved, hvor næste solo begynder.
Arbejd videre med farver over en enkel melodi i They Can’t Take That Away from Me og med dominantkæder i If I Were a Bell. Vend tilbage til “A Foggy Day”, og lad dine vigtigste ankomster være tydelige, også når du bruger få toner.
Kilder og videre lytning
- JazzStandards.com: A Foggy Day – oprindelse, indspilninger og harmonisk baggrund.
- Learn Jazz Standards: A Foggy Day – det 34-takters forløb.