“If I Were a Bell” er et lyst og energisk swingnummer med en melodi, der let sætter sig i øret. Harmonikken giver gode muligheder for både enkel, sangbar improvisation og mere bevægelige beboplinjer. Det er en standard, hvor rytmisk overskud gør en stor forskel.
Et særligt godt øvepunkt er forskellen på en molakkord på andet trin og en dominant på samme grundtone. Den lille ændring giver musikken en anden fremdrift. Her arbejder vi i klingende F-dur, en almindelig jazztoneart til nummeret. Kontrollér altid den aftalte version, før I tæller ind.
Fakta om If I Were a Bell
- Musik og tekst: Frank Loesser.
- År: 1950.
- Oprindelse: musicalen Guys and Dolls.
- Form: 32 takter, ABAC.
- Typisk karakter: swing med et let, fremadgående udtryk.
- Toneart i denne gennemgang: F-dur, klingende.
Fra Broadway til Miles Davis’ repertoire
Isabel Bigley introducerede sangen i den oprindelige Broadwayforestilling. Miles Davis’ version på Relaxin’ with the Miles Davis Quintet blev siden et vigtigt forbillede i jazzrepertoiret. Den korte indledning fra denne fortolkning bruges også ofte i senere fremførelser.
Lyt først til indledningen og melodien som ét samlet forløb. Hvad skal gruppen vide for at komme ind det samme sted? Lyt derefter til rytmegruppens bevægelse under melodien. Prøv at klappe pulsen uden at følge hver melodisk accent, så du hører forskellen på grundbevægelse og frasering.
Form: ABAC med tydelige ankomster
De fire afsnit fylder otte takter hver. De to A-afsnit giver genkendelighed, mens B og C sender musikken i forskellige retninger. Lær derfor slutningen af første halvdel og slutningen af hele formen som to forskellige steder, også hvis de begynder med beslægtet materiale.
En praktisk øvelse er at spille melodien til første halvdel og derefter kun grundtonerne til anden halvdel. Byt roller næste gang. På den måde mærker du, om du kan genkende begge halvdele uden hele tiden at læne dig op ad melodien.
Spil også fra C-afsnittet direkte ind i næste chorus. Det er her, din solo skal kunne fortsætte naturligt, mens en afsluttende melodigennemspilning måske kræver en anden løsning.
II7: dominanten før dominanten
I F-dur er den almindelige ii-molakkord Gm7. En vigtig lyd i “If I Were a Bell” er i stedet G7, som fungerer som dominant til C7. Den korte kæde G7–C7–F kan beskrives som II7–V7–I eller V7/V–V7–I.
Forskellen mellem Gm7 og G7 ligger blandt andet i tertsen: B♭ bliver til B. Her betyder B internationalt B, altså dansk H. Spil begge akkorder efter hinanden over samme G-bas. Syng derefter tertsen i hver. Det er en effektiv måde at få farven ind i øret.
Lav en selvstændig model med G7–C7–Fmaj7 og linjen B–B♭–A. Du følger en halvtonenedgang fra G7’s terts over C7’s septim til Fmaj7’s terts. Spil langsomt og hør forbindelsen, før du tilføjer løb. Modellen viser funktionen, ikke hele sangens akkordskema.
Tre øvelser til swing og harmonisk sikkerhed
- Skeln mellem Gm7 og G7. Lad en medmusiker vælge en af de to akkorder, mens du vender dig væk. Syng tertsen og spil derefter et kort motiv, der gør akkordens karakter tydelig. Byt roller efter nogle forsøg.
- Samme linje, ny rytme. Brug B–B♭–A over dominantkæden. Spil den først som rolige halve noder, derefter med en optakt og til sidst med pauser mellem tonerne. Hold opløsningen tydelig i alle tre versioner.
- Motiv over et helt afsnit. Vælg en kort rytmisk figur og brug den gennem otte takter af jeres akkordversion. Tilpas tonerne til harmonien, men lad figuren være genkendelig. Slut med en pause, så næste afsnit får plads.
Comping med lethed
Nummerets fremdrift behøver ikke et anslag på hver akkord. Prøv at comp’e et helt chorus med korte svar omkring solistens pauser. Behold en tydelig indre puls, og lad de vigtigste harmoniske ankomster træde frem gennem placering og klang.
Bassisten kan hjælpe dominantkæderne med en klar linje, mens trommeslageren holder en stabil, levende swingfornemmelse. Hvis gruppen spiller hurtigt, så vælg færre idéer og gør dem tydeligere. Mange små indfald samtidig kan få den lette karakter til at forsvinde.
Aftaler før en jam
Aftal klingende toneart, tempo og den præcise indledning. Hvis I bruger den kendte korte intro, skal alle kende indgangen til melodien. Hvis ikke, kan en enkel indtælling eller en aftalt turnaround fungere fint. Aftal også tegn til melodien ud og en fælles afslutning.
Du kan undersøge beslægtede dominantfarver i But Not for Me og arbejde videre med swingfrasering i I Thought About You. Vend tilbage til “If I Were a Bell”, og prøv at få dominantkæden til at synge med blot tre velplacerede toner.
Kilder og videre lytning
- Jazzadvice: If I Were a Bell – form, toneart og II7-funktionen.
- Jazz Guitar Comprehensive: If I Were a Bell – oprindelse, arrangement og indspilninger.