Vælg en side

“Misterioso” gør en velkendt bluesform til noget særligt. Thelonious Monk bygger temaets identitet omkring bevægelse i sekster, og musikken får både en nøgen klarhed og en kantet klang. Det er et godt nummer til at øve to stemmer, som skal bevæge sig sammen uden at miste deres selvstændighed.

Her arbejder vi i klingende B♭ og med en 12-takters bluesramme. De reducerede akkordeksempler er øvelser i at orientere sig. Lær temaets præcise toner og harmonisering fra en aftalt udgave og sammenhold dem med en Monk-indspilning.

Fakta om Misterioso

  • Komponist: Thelonious Monk.
  • Første indspilning: 2. juli 1948.
  • Form: 12-takters blues.
  • Arbejdstoneart: B♭, klingende.
  • Melodisk kendetegn: Parallelle sekster i jævne ottendedele.
  • Øvefokus: Intonation, stemmebalance og en tydelig bluesform.

Monk og Milt Jackson

Thelonious Records angiver 2. juli 1948 som dato for første indspilning. På denne tidlige version mødes Monks klaver og Milt Jacksons vibrafon. Smithsonian Folkways fremhæver, hvordan de fordeler temaets to stemmer mellem sig: Monk spiller den nederste, Jackson den øverste.

Start din lytning med at følge én stemme hele vejen. Lyt derefter til den anden. Hør til sidst de to sammen og læg mærke til, hvordan de korte toner får fælles retning. Det er en praktisk måde at forberede samspillet på, før man selv forsøger at spille begge lag.

Form: tænk tre grupper på fire takter

En blues på 12 takter kan organiseres som 4 + 4 + 4. Markér begyndelsen af hver gruppe, og lyt efter bevægelsen væk fra tonika og tilbage igen. Hold fast i takt 1, også når du tager en pause eller afslutter en frase før taktstregen.

Spil først et chorus med kun grundtoner på første slag i hver takt. Syng derefter temaet over samme forløb. Øv især forbindelsen mellem takt 12 og det næste chorus: vendepunktet må gerne have energi, men det må ikke stjæle et slag.

Harmonik: bluesramme og melodiske detaljer

Som et reduceret kort i B♭ kan du begynde med tonika B♭7, subdominant E♭7 og dominant F7. Det gør de store funktioner hørbare. Det er ikke en fuldstændig akkordudskrift af Misterioso; de konkrete bevægelser og melodiens spændinger skal læres særskilt.

B♭7 har D og A♭ som terts og septim. E♭7 har G og D♭, mens F7 har A og E♭. Spil disse tonepar langsomt og forbind dem i et begrænset register. Hør, hvordan stemmerne kan forklare et akkordskift uden store spring.

Lad ikke bluesetiketten få dig til at ignorere en tone i temaet, som skiller sig ud. En meloditone kan give en bestemt farve mod akkorden. Spil den langsomt med bassen, lyt til spændingen, og kontrollér den i den valgte version i stedet for automatisk at rette den til en mere bekvem skalatone.

Sekster: to stemmer og én fælles puls

En sekst er afstanden fra en tone til det sjette trin i en diatonisk optælling. Store og små sekster har forskellig størrelse. Når to stemmer bevæger sig parallelt, er det derfor vigtigt at lære hvert konkret interval; en mekanisk forskydning af samme greb er ikke altid tilstrækkelig.

På klaver eller guitar kan du øve hver stemme alene og derefter samle dem. To blæsere kan fordele stemmerne og bytte bagefter. Aftal artikulation og nodelængde, så intervallet også slutter sammen. Et præcist anslag hjælper ikke meget, hvis den ene tone fortsætter alene.

Fire øvelser før du sætter tempoet op

  • Syng begge lag: Syng den nederste stemme, mens en makker spiller den øverste. Byt roller.
  • Langsom intonation: Hold udvalgte intervaller længe. Lyt efter klang og balance, før du går videre.
  • Én frase ad gangen: Øv to takter, og føj de næste to til uden at ændre puls. Saml først hele temaet bagefter.
  • Blues med motiv: Improvisér et chorus med en kort idé i hver firetaktsgruppe. Lad den sidste idé føre tydeligt tilbage til takt 1.

Misterioso til jam

Aftal toneart, tempo, fordeling af temaets stemmer og en fælles slutning. Vælg et tempo, hvor intervallerne kan høres klart. Hvis to musikere spiller temaet, så prøv indgangen sammen før nedtællingen.

Under soloerne kan akkompagnementet være enkelt, så melodiske idéer får plads. Vend tilbage til temaets karakter i stedet for at gøre hvert chorus til en løsrevet bluesøvelse. Sammenlign med Blue Monk og Straight, No Chaser: samme overordnede formfamilie kan rumme meget forskellige temaer.

Kilder og videre lytning