Blue Monk er en blues, hvor få toner og en karakteristisk kromatisk bevægelse giver melodien en stærk identitet. Thelonious Monks standard er overskuelig at lære, men bliver ved med at udfordre frasering, artikulation og rytmisk fantasi.
Den er et godt supplement til en helt enkel blues som C Jam Blues. Her bliver små halvtonetrin en del af den melodiske karakter, mens den velkendte 12-taktersform giver et fælles grundlag for improvisation.
Fakta om Blue Monk
- Komponist: Thelonious Monk
- Første indspilning: 1954
- Form: 12-takters blues
- Almindelig klingende toneart: B♭
- Stil: jazzblues og swing
- Fokus: kromatik, pauser og motivudvikling
Thelonious Monk og bluesen
Monks trioindspilning fra 1954 er den første af hans mange indspilninger af Blue Monk. JazzStandards.com fremhæver den som et centralt eksempel på hans klaverspil.
Nummeret er nyttigt, fordi man kan høre en personlig komponiststemme i et velkendt format. Bluesformen er fælles, men melodien, ansatserne og pauserne gør det til et bestemt nummer.
Begynd derfor med at lære temaet præcist. Det er let at gøre en enkel bluesmelodi til noget generisk, hvis rytme og artikulation behandles som uvigtige detaljer.
Lyt til Blue Monk med Thelonious Monk
Thelonious Monk – fra Prestige-samlingen
Her kan du høre Monk selv i udgaven fra The Complete Prestige 10-Inch LP Collection. Uploaden er leveret af Universal Music Group og krediterer Craft Recordings/Concord. Samlingen er udgivet i 2017; det årstal er genudgivelsens dato og skal ikke forveksles med nummerets første indspilning.
Åbn indspilningen på YouTube, hvis afspilleren ikke vises.
Tre ting at lytte efter
- Halvtonernes retning: Følg temaets korte kromatiske bevægelser. Syng en frase, og mærk, hvilke toner der fører videre, og hvilke der får vægt.
- Pausernes længde: Lyt efter de tomme mellemrum mellem idéerne. Prøv selv at spille en kort frase og lade næste frase vente, mens du holder pulsen.
- Udvikling gennem blueskor: Følg tre grupper på fire takter under soloen. Lyt efter, hvordan en lille idé kan ændres og stadig være genkendelig.
Fra lytning til sammenspil: Spil en blues med færre toner og mere bevidste ansatser. Artiklen bruger en enkel ramme i klingende B♭; den er ikke en akkordtransskription af denne indspilning. Aftal bluesharmonisering og slutning med gruppen.
Formen: tre grupper på fire takter
Blue Monk bruger en almindelig 12-takters bluesramme. Del den i tre fire-taktersgrupper og lær at høre bevægelsen fra udgangspunktet til fjerde trin og videre gennem den sidste hjemførende del.
Et chorus er én gennemspilning af de 12 takter. Øv flere chorus i træk, så slutningen ikke bliver et sted, hvor du ubevidst stopper eller føjer en ekstra takt til.
Syng temaet indvendigt under din solo. Det giver et holdepunkt, når rytmegruppen varierer akkompagnementet, eller når dine egne fraser krydser fire-taktersgrænserne.
Harmonikken i B♭
En enkel bluesramme i klingende B♭ bygger på:
- B♭7 som I7
- E♭7 som IV7
- F7 som V7
Jazzudgaver kan bruge flere akkorder, herunder gennemgangsklange og en ii–V-forbindelse i sidste del. Følg den harmonisering, gruppen vælger, frem for at antage at alle jazzblues har identiske akkorder.
De vigtigste tertser i grundakkorderne er D i B♭7, G i E♭7 og A i F7. Deres små septimer er henholdsvis A♭, D♭ og E♭.
Det giver konkrete toner at høre skiftene igennem. En blues kan godt bruge et fælles pentatont materiale, men akkordernes egne toner hjælper dig med at skabe tydelig harmonisk retning.
Kromatik som melodisk bevægelse
En kromatisk tone ligger en halv tone fra sin nabo. I blues og bebop bruges sådanne toner ofte som tilnærmelser eller forbindelser, ikke nødvendigvis som nye toneartscentre.
Lav eksempelvis en lille øvefigur med D – E♭ – E – F over et B♭-område. Hør, hvordan den bevæger sig fra tertsen mod kvinten gennem mellemtoner.
Dette er en kort teknikøvelse, ikke en fuld gengivelse af temaet. Pointen er at høre retningen og vælge, hvilke toner der skal have vægt, og hvilke der skal føre videre.
Hvis du bliver længe på en gennemgangstone, ændrer du dens funktion og spænding. Det kan være et bevidst valg, men bør være noget, du kan høre og forme.
Tre øvelser til improvisation
1. Samme motiv i tre fire-taktsgrupper
Lav en kort idé i første gruppe, variér den i anden og afslut den i tredje. Behold noget af rytmen, så der er en tydelig forbindelse mellem delene.
Prøv derefter at gentage første idé helt uændret, mens harmonikken flytter sig. Lyt til, hvornår den stadig fungerer, og hvornår en enkelt tone bør tilpasses.
2. Følg tertserne
Spil D over B♭7, G over E♭7 og A over F7 i en enkel bluesudgave. Brug lange toner og fokuser på akkordskiftene.
Tilføj derefter en halvtonetilnærmelse til hver måltone. Det er en konkret vej fra akkordkendskab til kromatiske linjer med retning.
3. Lad pausen være et svar
Spil en frase i to takter og hold de næste to fri. Bevar pulsen og formen, mens du lytter til rytmegruppen.
På næste chorus gør du pausen kortere eller flytter frasen. Øvelsen hjælper dig med at undgå, at en blues bliver en konstant strøm af toner.
Artikulation og swing
Spil temaet langsomt nok til, at hver ansats er bevidst. Prøv forskellen mellem korte og længere toner, men bevar melodifrasens samlede retning.
Monks musik bør ikke reduceres til at spille tilfældigt skævt. En personlig rytmisk placering har størst virkning, når den fælles puls er tydelig.
Optag dig selv og lyt efter, om melodien stadig har karakter uden akkompagnement. Hvis ikke, kan arbejdet ligge i artikulation og pauser frem for flere harmoniske idéer.
Blue Monk til en jam session
Aftal klingende toneart, tempo og bluesudgave. B♭ er almindelig, men det er stadig værd at sige højt før indtællingen.
Hvis I bytter fire takter med trommerne, skal alle bevare 12-taktersformen under skiftene. Aftal også, hvem der giver tegn til sidste tema.
En enkel fælles slutning kan være bedre end en halvvejs husket orkesterafslutning. Vælg et stop eller et slutforløb, som hele gruppen kender.
Lyt til Monk
Begynd med trioindspilningen fra 1954. Lyt først til temaets ansatser og pauser og derefter til udviklingen gennem flere solochorus.
Vælg én rytmisk idé og prøv selv at variere den. Behold dens genkendelighed, mens du ændrer register, længde eller slutning.
Flere bluesformer
C Jam Blues giver et endnu mere begrænset melodisk materiale. Watermelon Man viser, hvordan en blues kan udvides til 16 takter og få et andet groove.
Find flere guider i vores oversigt over jazzstandarder.
Kilder
JazzStandards.com: Blue Monk og Miles Davis’ officielle katalog: Blue Monk og komponistkreditering. Analyse og øvelser gælder klingende B♭ og en almindelig jazzbluesramme.