“A Ghost of a Chance” er en ballade, hvor melodien ofte bevæger sig mindre end harmonikken under den. Victor Youngs sang giver plads til lange toner og stille spænding, mens en faldende baslinje skaber retning. Det er et godt nummer til at øve at høre flere musikalske lag samtidig: melodi, bas og de små forbindelser mellem akkorderne.
Kort om A Ghost of a Chance
- Fuld titel: (I Don’t Stand a) Ghost of a Chance (with You).
- Musik: Victor Young.
- Tekst: Bing Crosby og Ned Washington.
- År: 1932.
- Tidligt gennembrud: Bing Crosbys indspilning, kendt fra 1933.
- Form: 32 takter, AABA, mere præcist A1–A2–B–A2.
- Toneart i denne gennemgang: C-dur, klingende.
- Stil: især ballade.
Fra Crosby til instrumentalballade
Crosby var både med til at skrive teksten og til at gøre sangen kendt på plade. Senere fik den en vigtig plads hos instrumentalister. Chu Berrys fortolkning med Cab Calloway er et tidligt lyttepunkt, hvor en personlig blæserklang bærer meget af udtrykket.
Sammenlign med Thelonious Monk på Thelonious Himself og Billie Holiday på Music for Torching. Lyt især til, hvordan en frase kan få vægt gennem pauser og anslag. Undersøg også, hvordan de forskellige akkompagnementer holder bevægelsen i gang under længere meloditoner.
Formen: AABA med forskellige slutninger
Den almindelige korus er 32 takter med fire afsnit på otte. A1 og A2 har beslægtet materiale, men leder ikke videre på samme måde. Efter broen vender A2 tilbage som sidste del.
Øv først hele melodien med jævn puls. Syng derefter kun de sidste to takter af hvert A-afsnit og fortsæt ind i næste del. Du træner at høre, hvad afslutningen forbereder, frem for blot at genkende melodien i begyndelsen.
Balladetempo giver god plads til at forme en frase, men kræver også en sikker indre tid. Hold en stabil puls under øvningen og tilføj først større rytmiske forsinkelser, når du altid kan finde næste afsnit.
Den faldende bas som vejviser
En karakteristisk del af harmonikken er en kromatisk faldende bas. Som overblik i C-dur kan du øve tonerne C–B–B♭–A–A♭–G. B er her international betegnelse for dansk H. Syng linjen langsomt og hør den som én bevægelse.
Spil derefter melodien fra den valgte udgave, mens bassen fortsætter under den. Du vil opdage, at en relativt rolig melodi kan skifte farve, når bas og akkorder flytter. Det er en vigtig grund til ikke at forme alle meloditoner ens.
Brug dit konkrete akkordskema, når du tilføjer harmonikken. Der findes forskellige udvidelser og gennemgangsklange over den faldende linje. Øvemodellen viser retningen og er ikke et fuldt skema eller en bestemt fordeling af akkorder i takterne.
En fælles tone kan ændre betydning
Prøv en selvstændig klangøvelse, hvor du holder G som øverste tone over Cmaj7, A7 og Dm7. G fungerer som kvint, septim og 11’er. Den klingende tone er den samme, men relationen til akkorden ændres.
Lyt til, hvilken af klangene der føles mest åben, og hvilken der peger videre. Gør derefter øvelsen med en anden fælles tone. Det hjælper dig med at høre en melodisk gentagelse som en udvikling frem for som stilstand.
Vend tilbage til temaet og find en lang eller gentaget tone. Undersøg akkorderne under den, og lad ændringerne påvirke dynamikken forsigtigt. Du behøver ikke lave en stor effekt; en lille ændring i vægt kan være nok.
Broens dur- og molforbindelser
Broen indeholder forbindelser, der kan høres som lokale landinger i C-dur og E-mol. Øv først Dm7 – G7 – Cmaj7 og derefter F♯m7♭5 – B7 – Em. Hold rytmen ens, så forskellen mellem dur og mol står tydeligt.
I durforbindelsen kan F i G7 falde til E. I molforbindelsen peger D♯ i B7 op mod E. Spil de to små toneveje som spørgsmål og svar. Sæt dem bagefter ind i den faktiske bro, hvor rækkefølge og længde skal følge din version.
Tre øvelser til rolig intensitet
- Syng bassen alene. Brug den kromatiske faldende linje og syng den uden instrument. Tilføj derefter melodi eller en enkel overstemmes tone. Lyt til forholdet mellem lagene.
- Hold én tone gennem flere klange. Brug den fælles G-tone i klangøvelsen. Variér først dynamik og derefter rytme uden at ændre tonehøjden.
- To lokale mål. Spil en kort frase mod C-dur og et svar mod E-mol. Bevar en del af rytmen og lad de afgørende toner vise kontrasten.
Akkompagnement med plads omkring tonen
Baslinjens bevægelse kan allerede skabe meget fremdrift. Klaver og guitar behøver derfor ikke lægge en tæt figur ovenpå hele tiden. Prøv små voicings og lad de indre stemmer flytte roligt.
Solisten kan lade ansats og tonelængde være aktive valg. En lang tone må gerne slutte, før du bliver nødt til at trække vejret eller finde næste greb. Pausen kan være en del af frasen, hvis den fælles puls fortsætter tydeligt.
Hvis I spiller temaet rubato, så aftal hvem der leder. Ved overgangen til solo skal der være et tydeligt tegn til tempo og form. Det giver plads til frihed uden usikkerhed.
Inden I spiller sammen
Aftal klingende toneart, tempo, harmonisk udgave og slutning. Husk, at de forskellige titellængder betegner samme sang. Prøv også What’s New? eller Don’t Blame Me for mere balladeklang. Se oversigten over jazzstandarder.