What’s New? er en ballade, hvor en enkel melodisk henvendelse åbner et langt harmonisk forløb. Lange toner giver plads til eftertanke, mens akkorderne bevæger sig gennem klange, som kan ligge et godt stykke fra hovedtoneartens almindelige tonesamling.
Det er et godt nummer til at arbejde med cantabile: at spille sangbart. Samtidig kan du øve, hvordan få guide-toner viser en klar retning gennem et farverigt akkordskema.
Fakta om What’s New?
- Komponist: Bob Haggart
- Tekst: Johnny Burke
- Instrumentalforlæg: I’m Free, 1938
- Vokal titel og tekst: What’s New?, 1939
- Almindelig klingende toneart: C-dur
- Almindelig form: 32 takter med fire otte-taktsafsnit
- Stil: ofte ballade
Fra I’m Free til What’s New?
Bob Haggart skrev nummeret som instrumental under titlen I’m Free, mens han var medlem af Bob Crosbys orkester. Johnny Burke tilføjede senere tekst, og sangen fik titlen What’s New?
Det er nyttigt at høre både en vokal og en instrumental version. En sanger kan tydeliggøre den samtalende frasering, mens en instrumentalist kan vise, hvor meget der kan siges med klang og timing alene.
Louis Armstrong med Oscar Peterson og Wes Montgomery med Wynton Kellys trio er to relevante indgange. Lyt til, hvordan de lange meloditoner stadig har retning, selv når der sker meget lidt på overfladen.
Formen og det beslægtede kontrastafsnit
De 32 takter kan høres som fire dele på otte. Tredje del har en anden tonal placering, men genbruger meget af meloditanken fra begyndelsen.
Derfor kan formen beskrives som en AABA-lignende opbygning eller mere detaljeret som A1–A1–A2–A1. Det praktiske er at høre, at det genkendelige materiale får en ny harmonisk ramme.
Syng begyndelsen af første og tredje del efter hinanden. Find derefter overgangen fra tredje del til den sidste tilbagekomst. Øv den forbindelse med få toner, indtil du kan høre indgangen uden at følge taktnumrene med øjnene.
Farverne omkring C-dur
Her bruger vi klingende C-dur. En nyttig kort model for nummerets farverige bevægelse er C – E♭7 – A♭7 – G7. De mellemste klange kan ikke forklares som almindelige diatoniske akkorder i C-dur.
Spil først grundtonerne C – E♭ – A♭ – G. Lyt til stigningen og den sidste halve tones fald. Spil derefter akkorderne langsomt, så du hører både basretning og ændret klangkvalitet.
Modellen isolerer en central bevægelse, men er ikke hele sangens akkordskema. Varigheder, molomveje, udvidelser og øvrige forbindelser skal følge den konkrete udgave.
Guide-toner gennem klangskiftene
Over de fire øveklange kan du prøve E – G – G♭ – F. Tonerne er henholdsvis tertsen i C, tertsen i E♭7, septimen i A♭7 og septimen i G7.
Spil linjen med lange toner. Den første bevægelse er større, mens de næste går ned i halvtoner. Syng den bagefter uden at spille melodistemmen på instrumentet.
Afprøv også at holde en enkelt tone gennem to klange og høre dens ændrede funktion. Du lærer at lytte til relationen mellem melodi og akkord i stedet for kun at vælge et nyt greb eller en ny skala ved hvert skift.
Den nye ramme i tredje del
Tredje del flytter materialet mod F-dur. Det giver mulighed for at øve en kendt idé i et nyt tonalt område, mens sangens større form bevares.
Vælg et kort motiv fra din egen solo og flyt det fra C-området til F-området. Syng den nye version først. Kontroller derefter mod det konkrete skema, hvilke toner der skal ændres for at passe til akkorderne.
Øvelsen handler om at genkende relationer. Du skal ikke automatisk transponere alle toner mekanisk, hvis melodien eller harmonikken i udgaven gør noget andet.
Tre øvelser til balladespil
1. Lad en lang tone udvikle sig
Vælg en lang meloditone og bestem dens begyndelse, tyngdepunkt og afslutning. Spil den med akkompagnement og lyt til, hvordan dens farve ændres undervejs. Gentag med mindre dynamisk bevægelse og sammenlign.
2. Forbind klangene med få toner
Brug E – G – G♭ – F over C – E♭7 – A♭7 – G7 som en selvstændig øvelse. Tilføj kun en kort optakt før G♭ eller F. Bevar de tydelige landinger, mens du varierer rytmen.
3. Spil færre svar
Improvisér en kort frase og vent, indtil du kan høre et naturligt svar. Hold pulsen under pausen. Optag en omgang og lyt til, om stilheden giver retning eller blot bliver et sted, hvor du leder efter næste tone.
Akkompagnement med bevægelse og ro
Klaver og guitar kan følge de indre stemmer i stedet for at spille store nye klange på hvert slag. Vælg et register, hvor melodien stadig står tydeligt.
Bas og trommer kan understøtte lange fraser med en fælles underdeling. Hvis solisten spiller fleksibelt, skal rytmegruppen stadig vide, om tiden er fast eller fri.
Prøv en gennemspilning med meget sparsomt akkompagnement. Tilføj kun anslag dér, hvor en harmonisk bevægelse ellers bliver uklar. Det gør det lettere at høre, hvad der faktisk hjælper sangen.
What’s New? til en jam session
Aftal klingende toneart, tempo og harmonisk udgave. Afklar intro, eventuel fri begyndelse og indgangen til fast puls.
Giv tegn til sidste tema, og aftal en slutning, som hele gruppen kan følge. Hvis sidste frase gentages eller forlænges, skal det være kendt eller signaleres tydeligt.
Lyt videre
Arbejd også med Stardust og Lover Man for mere sangbar balladefrasering. Se standardoversigten for flere guider.
Kilder
Learn Jazz Standards: oprindelse og almindelig toneart og JazzStandards.com: dateringer, form, harmonik og indspilninger. Øvemodellerne bruger klingende C-dur.