“Baby Won’t You Please Come Home” forbinder sangbar melodi med tydelige dominantbevægelser. Den fungerer godt i et lille ensemble, når alle kender afslutningens længde og giver hinanden plads omkring temaet.
Historik
Nummeret krediteres Charles Warfield og Clarence Williams. Ophavshistorien er omdiskuteret, så krediteringen bør ikke læses som dokumentation for en lige fordeling af arbejdet. Sangen forbindes med tidlig blues- og jazzsang og blev blandt andet indspillet af Bessie Smith i 1923.
Klingende toneart og analyseret version
Her bruges Sidney Bechets indspilning fra 2. april 1941 med Henry “Red” Allen som reference, i klingende B♭ og 4/4 med two-beat-karakter. Analysen følger de soloforløb, Jazzomat har annoteret for Bechet og Allen, og skal ikke uden videre overføres til andre arrangementer.
Form og harmonik
Det annoterede forløb har en første del på otte takter og en anden på ti: en version på 18 takter. Aftal denne længde konkret, især de ekstra afsluttende takter. Et navn eller en bluespræget melodi er ikke tilstrækkeligt til at bestemme formen.
Begyndelsen bevæger sig fra B♭ via D7 og G7 til C7. Senere fører F7 og en kromatisk formindsket klang til G-mol. De mange dominanter kan øves som en retning mod næste mål: D7 peger mod G, G7 mod C og C7 mod F. Spil først kun disse grundtoner og syng derefter tertsen i hver dominant. Så bliver det lettere at skelne forbindelserne fra en generel bluesklang.
Fire konkrete øvelser
- 18-takters kort: Tegn otte felter og derefter ti. Spil referenceforløbet langsomt og markér sidste takt i hver del med et klap. Gentag uden melodi, så formen kan mærkes selvstændigt.
- Dominanternes tertser: Spil F♯ over D7, B over G7 og E over C7. B betegner her dansk H. Syng tonerne, og forbind dem derefter med højst to mellemtoner.
- Two-beat-bas: Spil eller syng grundtone og kvint på slag 1 og 3. Lad melodien svinge over den rolige bund. Skift til fire fjerdedele i næste gennemspilning uden at øge tempoet.
- Fælles afslutning: Isolér de sidste fire takter fra jeres valgte udgave. Spil dem fem gange med fælles slutansats og fem gange med en aftalt fermat. Ingen må forlænge formen på egen hånd.
Jamråd
Fortæl ensemblet, hvilken version og form I bruger. Ved flere blæsere kan én føre melodien, mens de andre svarer i pauserne; undgå, at alle spiller uafbrudt. Aftal, om solisterne følger samme 18-taktersforløb, og giv et klart tegn til sidste tema. Lyt især til bassen ved overgangen mellem delene.
Arbejd videre
Sammenlign med K.C. Blues for at høre forskellen mellem en tolvtakters jazzblues og denne sangform. Brug Trane’s Blues til mere arbejde med dominanter og måltoner.