“K.C. Blues” er et godt sted at forbinde bluesfrasering med beboppens mere præcise akkordbevægelser. Et enkelt motiv kan bære langt, hvis det placeres bevidst og føres tydeligt gennem korets sidste fire takter.
Historik og lytteversion
Charlie Parkers nummer findes blandt andet på The Magnificent Charlie Parker og i hans officielle nodeudgivelser. Her bruges indspilningen fra 17. januar 1951 med Miles Davis, Walter Bishop, Teddy Kotick og Max Roach som reference. Jazzomat-projektet ved musikhøjskolen i Weimar har analyseret Parkers solo fra denne indspilning.
Klingende toneart og form
Referenceversionen er i klingende C og 4/4 med swing. Koret er en tolvtakters jazzblues. Del det i tre grupper på fire takter: etablering af tonika, bevægelse til subdominanten og tilbagekomst med turnaround. Jazzomats angivelse af 25 analyserede takter beskriver soloudsnittets længde, ikke et kor på 25 takter.
Harmonik og melodiske mål
I det analyserede soloforløb kommer F7 allerede i takt 2, mens takt 5–6 fastholder subdominanten. Mod slutningen forbereder Em7–A7 bevægelsen til Dm7–G7. Dermed kan sidste del høres som en kæde af mål frem for en række løsrevne akkordnavne.
Øv især C♯ på A7 til D på Dm7 og F på G7 til E over tonikaens C-klang. Den første bevægelse leder op til grundtonen; den anden lader dominantens septim falde til tonikatertsen. Det er små bevægelser, som kan gøre en enkel bluesfrase harmonisk præcis.
Fire konkrete øvelser
- Tre frasefelter: Spil to takters motiv og to takters pause i hver firetaktersgruppe. Gentag gennem tre kor uden at miste pladsen efter pausen.
- Takt 2 mod takt 5: Spil kun grundtonerne gennem koret. Markér F begge steder, men syng, om du hører en kort afstikker eller en længere subdominantpassage.
- Turnaround i langsomt tempo: Gentag Em7–A7–Dm7–G7 ved 72 slag i minuttet. Brug C♯–D ved skiftet fra A7 til Dm7. Lav derefter en firetoners frase omkring de to måltoner.
- Samme motiv, ny placering: Vælg et tretoners bluesmotiv. Start det først på 1, dernæst på 2-og og til sidst på 4. Hold formen og lad mindst én takt stå åben mellem gentagelserne.
Jamråd
Kald tonearten og aftal, hvilken turnaround I bruger. Start i et tempo, hvor alle kan spille temaet sikkert; Parkers indspilning behøver ikke fungere som hastighedskrav. Hold solokorene overskuelige, og brug tydelige tegn ved overgang til sidste tema. En blues bliver mere sammenhængende, når rytmegruppen udvikler dynamikken over flere kor i stedet for at fylde alle huller.
Arbejd videre
Øv bluesmotiver over forskellige akkordforløb, og sammenlign den roligere frasering i Solitude med den korte motivudvikling her. Brug Mood Indigo til at høre, hvordan bluesfarve også fungerer uden den samme tolvtaktersform.