“Blues by Five” giver en klar ramme for at øve sammenspil, bluesfrasering og en solo, der udvikler sig over flere kor. Den overskuelige form gør det muligt at arbejde detaljeret med rytmen og med de vigtigste akkordtoner.
Historik og reference
Red Garland krediteres som komponist i det udgivne partitur arrangeret af John Berry og i pianisten Tom Clearys undervisningsanalyse. Referenceindspilningen er Miles Davis-kvintettens Cookin’-session fra 26. oktober 1956 med Davis, John Coltrane, Garland, Paul Chambers og Philly Joe Jones. Her følger vi Jazzomats akkordforløb under Coltranes solo.
Klingende toneart, version og form
Versionen er en 12-takters blues i klingende B♭, 4/4 swing. Der er et tidligt skift til E♭7 i takt to, et nyt E♭7-område i takt fem og seks og en ii–V-forbindelse i de sidste fire takter. Intro og afslutning skal aftales særskilt fra solokorene.
Harmonik
B♭7 er bluesens hjem, mens E♭7 giver subdominantens farve. Cm7–F7 leder tilbage til B♭7, og F7 i sidste takt peger mod det næste kor. Det tidlige E♭7-skift kaldes ofte et quick change. Tertserne D, G og A gør henholdsvis B♭7, E♭7 og F7 tydelige.
Over B♭7–E♭7 kan D falde til D♭, mens A♭ bliver liggende. Ved F7–B♭7 kan A gå til B♭ eller A♭, afhængigt af om du vil lande på grundtone eller septim. Kombinér disse klare forbindelser med bluesens bøjelige toner og korte rytmiske svar.
Fire konkrete øvelser
- Quick change: Øv de første fire takter med én lang tone pr. akkord. Gør E♭7 i takt to hørbar uden at spille højere.
- Spørgsmål og svar: Spil en frase i takt 1–2, svar i takt 3–4 og lad svaret ændres ved IV-akkorden i takt fem.
- Slutningens måltone: Gentag Cm7–F7–B♭7 og før E♭–E♭–D som én overliggende stemme. Tilføj derefter en kort optakt til D.
- Tre kor med udvikling: Brug kun et lille motiv i første kor, flyt det rytmisk i andet, og udvid registeret i tredje. Hold samme tempo og undgå at øge tonetætheden automatisk.
Jamråd
Aftal tema, intro og slutning. En enkel indtælling og tydelig første temagennemgang giver et godt fælles udgangspunkt. Lyt efter, hvordan rytmegruppen støtter frasens afslutning. Ved firetakters bytning skal alle høre bluesens tre grupper af fire takter og vide, hvornår næste kor begynder.
Beslægtede standarder
Sammenlign med Blue ’n’ Boogie og Society Red. No Blues er et andet velegnet udgangspunkt for sammenspil over bluesformen.
Kilder
- Hal Leonard/John Berry: Blues by Five, udgivet partitur – komponistkreditering.
- Tom Cleary, University of Vermont: Blues by Five – selvstændig undervisningsanalyse.
- Jazzomat Research Project: John Coltrane, Blues by Five – analyseret soloversion.