Caravan skaber spænding ved at blive længe på en dominantklang, før den lander i mol. Melodien og den rytmiske karakter giver musikken retning, selv når akkorderne skifter langsomt.
Det er en god standard til at øve motivudvikling over et langt harmonisk felt. Broen giver en anden type bevægelse, og mange arrangementer bruger også et rytmisk skift, som hele gruppen skal kunne følge.
Fakta om Caravan
- Musik: Juan Tizol og Duke Ellington
- Tekst: Irving Mills
- Første indspilning: Barney Bigard and His Jazzopaters, 1936
- Almindelig klingende hovedtoneart: f-mol
- Almindelig jazzform: 64 takter, AABA
- Afsnit: 16 + 16 + 16 + 16 takter
- Rytmisk karakter: afhænger af arrangementet; kontrast mellem A og bro er almindelig
Tizol, Ellington og den tidlige indspilning
Caravan blev indspillet i december 1936 under Barney Bigards navn med musikere fra Ellingtons orkester. Juan Tizols melodiske idé var udgangspunkt for kompositionen, som krediteres Tizol og Ellington.
Den tidlige lille gruppe er et godt sted at høre temaet. Sammenlign bagefter med en version af Art Blakey and the Jazz Messengers eller Wynton Marsalis.
Lyt til, hvad der skaber intensitet: melodisk gentagelse, dynamik, klang, basfigur eller trommer. En lang akkord er ikke det samme som et stillestående musikalsk forløb.
AABA på 64 takter
Den almindelige jazzudgave har fire afsnit på 16 takter. Det er længere end den otte-taktsopbygning, som mange musikere forbinder med AABA.
Del først hvert afsnit i grupper på fire takter. Syng melodien og mærk, hvordan den nærmer sig landingen mod slutningen af A.
Øv især de sidste fire takter af andet A og indgangen til broen. Spil derefter broens sidste fire takter sammen med sidste A. Overgangene er gode pejlemærker, når du improviserer med færre melodiske referencepunkter.
Dominanten i f-mol
Her bruger vi klingende f-mol. En stor del af A-afsnittet ligger i et C7-præget dominantfelt, før musikken lander på Fm.
C7 indeholder C, E, G og B♭. E er durtertsen og fungerer som ledetone op mod F. Spil C7 – Fm langsomt og syng E – F.
Prøv også linjen B♭ – A♭. Den går fra dominantens septim til moltonikaens terts. Du har dermed to enkle stemmer, som viser samme opløsning fra hver sin side.
De korte modeller viser dominantens retning. Følg dit konkrete skema for udvidelser, varigheder og eventuelle andre akkorder i feltet.
Den formindskede dominantfarve
Nogle udgaver bruger en formindsket klang som del af dominantfeltet. D♭dim7 kan staves D♭, E, G og B♭. Det er de fire øverste toner i C7♭9, hvis C-grundtonen udelades.
Spil først de fire toner og tilføj derefter C i bassen. Lyt til, hvordan den formindskede klang får en tydelig dominantfunktion, når grundtonen høres.
Det er nyttigt at kende forbindelsen, hvis to skemaer viser forskellige symboler. De er ikke en invitation til at ignorere melodien: vælg klang og placering, som passer til den version, I spiller.
Broens mere aktive harmonik
Broen bevæger sig gennem en kæde af akkorder med mere tydelig skifteretning end A-afsnittets lange felt. Lær først baslinjen og de vigtigste landinger fra dit skema.
Syng en terts eller septim i hver akkord og forbind dem med små bevægelser. Det hjælper med at høre kæden som et forløb frem for flere nye skalaopgaver.
Du kan også lade soloens rytme ændre sig i broen. Hvis bandet skifter til swing, skal fraseringen følge den aftalte puls og underdeling uden at ændre formens længde.
Tre improvisationsøvelser
1. Udvikl én idé over C7
Lav et kort motiv med tre eller fire toner. Gentag det, flyt én ansats og ændr bagefter sluttonen. Hold resten genkendeligt. Øv så længe på klangen, at du opdager andre muligheder end straks at starte et nyt løb.
2. Planlæg mol-landingen
Øv E – F og B♭ – A♭ over C7 – Fm. Byg en kort frase før opløsningen, men behold den valgte landing. Prøv at lande både på slaget og som en rytmisk forsinkelse, mens akkompagnementet holder tiden.
3. Øv rytmeskiftet alene
Tag slutningen af A og begyndelsen af broen med en medmusiker. Spil få toner og koncentrér jer om den fælles overgang. Tilføj først flere toner, når både puls, karakter og afsnitslængde er sikre.
Akkompagnement uden at fylde feltet op
Et langt dominantfelt giver plads til variation, men alle instrumenter behøver ikke variere samtidig. Aftal en enkel basfigur og et rytmisk fundament, før I tilføjer mere aktivitet.
Klaver og guitar kan arbejde med små ændringer i voicing og register. Lyt til meloditonerne og bevar den spænding, som skal lede frem til molklangen.
Trommer kan forme en lang opbygning med dynamik og klang. En opbygning virker stærkere, når der også er steder med mindre aktivitet.
Caravan til en jam session
Aftal klingende toneart, tempo, 64-taktersform og rytmisk karakter. Afklar især, om broen skifter til swing, og hvordan bandet går tilbage.
Tal om intro, eventuel trommesolo og indgangen til sidste tema. En åben intro skal have et fælles signal til at gå i form. Aftal også slutningen, så det lange dominantfelt ikke fortsætter, efter nogen allerede har landet.
Lyt videre
Arbejd også med Sweet Georgia Brown for dominantkæder og So What for motivudvikling over lange harmoniske felter. Se standardoversigten for flere guider.
Kilder
JazzStandards.com: historie og dominantfelt, Jazz資料館: 64-taktersform og Standard Repertoire: form og toneart. Analyse og øvemodeller bruger klingende f-mol.