So What er en af de tydeligste indgange til modal jazz. I stedet for en lang række akkorder får du store områder med samme grundklang. Det giver plads til at arbejde med rytme, melodiske motiver og klang, men stiller samtidig krav til, at du selv skaber retning i en solo.
Nummeret er skrevet af Miles Davis og åbner albummet Kind of Blue. Den sparsomme harmonik gør det overskueligt at komme i gang, mens den faste form gør det nødvendigt at lytte og bevare overblikket.
Fakta om So What
- Komponist: Miles Davis
- Album: Kind of Blue, 1959
- Form: 32 takter, AABA
- A-afsnit: klingende D-dorisk
- B-afsnit: klingende E♭-dorisk
- Stil: modal jazz
So What og Kind of Blue
Kind of Blue udkom i 1959 og har So What som første nummer. Miles Davis’ officielle albumside fremhæver de modale strukturer som en del af albummets musikalske grundlag.
Det er en nyttig reference, når du skal forstå forskellen mellem funktionel og modal improvisation. I en standard med mange dominanter peger harmonikken ofte videre mod et nyt mål. I So What bliver du længere i samme område og kan undersøge det fra flere sider.
Det betyder ikke, at musikken mangler spænding. Spændingen kan opstå i frasernes placering, tætheden af toner, registeret og samspillet mellem musikerne. Det er netop de valg, som et roligt harmonisk forløb gør tydelige.
Lyt til So What med Miles Davis
Miles Davis – Kind of Blue
Her er albumudgaven fra Kind of Blue, udgivet i 1959. Denne upload er leveret af Columbia og krediterer blandt andre Miles Davis, John Coltrane, Cannonball Adderley og Bill Evans. Brug den som fælles reference for den rolige modale ramme og temaets spørgsmål og svar.
Åbn indspilningen på YouTube, hvis afspilleren ikke vises.
Tre ting at lytte efter
- Introduktion og tema: Lyt til overgangen fra begyndelsen til det fælles tema. Skeln mellem introduktionen og den faste korform, når du tæller.
- Spørgsmål og svar: Følg basfiguren og ensemblets akkordsvar. Syng spørgsmålets rytme og klap svaret, så du mærker, hvor pauserne ligger.
- Udvikling uden mange akkordskift: Vælg et solokor og følg fraselængde, register og pauser. Markér samtidig de fire otte-taktersafsnit.
Fra lytning til sammenspil: Byg et kor med et kort motiv, som ændrer rytme eller register fra afsnit til afsnit. Artiklens analyse gælder klingende D-dorisk og E♭-dorisk; klangøvelserne er ikke en fuld udskrift af pladens arrangement. Aftal introduktionen, før I spiller temaet.
Formen: 16 takter, 8 takter og 8 takter
So What har en 32-takters AABA-form. Hvert bogstav svarer til otte takter:
- A: otte takter D-dorisk
- A: otte takter D-dorisk
- B: otte takter E♭-dorisk
- A: otte takter D-dorisk
Du bliver altså i D-området i de første 16 takter, flytter en halv tone op i otte takter og vender derefter tilbage. Ét chorus er hele forløbet på 32 takter.
Det er let at miste formen, netop fordi der sker så lidt harmonisk. En lang frase over D fortæller ikke nødvendigvis, om du er i første eller andet A-afsnit. Øv derfor at mærke otte-takters grupper, også når du improviserer frit.
Hvad betyder dorisk?
D-dorisk består af tonerne D – E – F – G – A – B – C. Vi bruger her internationale tonenavne: B svarer til dansk H. Det særlige i forhold til naturlig D-mol er den store sekst, B, i stedet for B♭.
E♭-dorisk består tilsvarende af E♭ – F – G♭ – A♭ – B♭ – C – D♭. Hele klangområdet er flyttet en halv tone op.
At D-dorisk deler toner med C-dur betyder ikke, at du skal få C til at lyde som hjem. Hør D som centrum, og lad frasernes vægt og afslutninger understøtte det. En skala er en samling toner; modalitet handler også om, hvordan de opleves omkring et centrum.
Akkordskemaer kan nøjes med Dm7 og E♭m7. Det er en praktisk forkortelse, men den fortæller ikke alt om arrangementets særlige klang, melodiske svar og åbne akkordplaceringer.
Den åbne akkordklang
I modal jazz kan akkorder bygges med kvarter for at få en mere åben lyd end en tæt stabling af tertser. En øveklang over D er eksempelvis D – G – C – F – A, fra bund til top.
De første tre afstande er rene kvarter, og øverst ligger en stor terts. Flyt hele klangen en halv tone op, og lyt til forskellen. Dette er en klangøvelse, ikke en fuld gengivelse af temaets arrangement.
Spiller du klaver eller guitar, så fordel tonerne, så de fungerer på dit instrument. Du behøver ikke spille alle fem på én gang. Lyt efter, om bassen allerede gør grundtonen tydelig.
Tre øvelser til modal improvisation
1. Lav en solo med tre toner
Begynd med D, F og A i D-afsnittene. Brug korte fraser og tydelige pauser. Når B-afsnittet kommer, flytter du materialet til E♭, G♭ og B♭. Gå tilbage til det oprindelige materiale i sidste A.
Begrænsningen gør det lettere at høre formen og udvikle rytmiske idéer. Hvis tre toner føles ensformige, så ændr rytmen og registeret, før du udvider tonevalget.
2. Gør den store sekst hørbar
Tilføj B til dine D-fraser og hør dens doriske farve. I E♭-afsnittet er den tilsvarende tone C. Prøv både at lande på farvetonen og at bruge den som en kort passage.
Sammenlign med en frase, der bruger B♭ over D. Det er en anden klang. Målet er at kunne høre forskellen og vælge bevidst, ikke at gøre enhver tone uden for skalaen forbudt.
3. Skab udvikling over et helt chorus
Spil første A med korte fraser i et lavt register, andet A med lidt længere linjer og B med en tydelig variation af dit motiv. Lad sidste A samle idéen igen. Gentag med andre valg, så planen ikke bliver mekanisk.
So What til en jam session
Aftal intro, tema og tempo. Den kendte albumintroduktion er en del af et arrangement og kan ikke bare forudsættes kendt af alle. En enkel fælles start er bedre end flere samtidige idéer.
Under soloerne skal alle bevare 32-taktersformen. Undgå at bruge skiftet til E♭ som eneste pejlemærke, hvis du først opdager det, når de andre er flyttet. Lær selv at høre, hvornår de 16 indledende takter er gået.
Rytmegruppen kan hjælpe med diskrete markeringer af afsnittene. Solisten kan til gengæld give plads og reagere på de rytmiske forslag, der opstår. Få akkorder er en invitation til mere samspil.
Lyt til originalen
Brug Kind of Blue som reference. Lyt først til temaets spørgsmål og svar. På næste gennemlytning følger du ét helt solochorus og markerer de fire otte-takters afsnit.
Undersøg derefter, hvor mange forskellige fraselængder du kan høre. En god øvelse er at efterligne rytmen fra en kort frase med dine egne toner. Så arbejder du med musikalsk sprog uden at gøre øvelsen til en fuld transskription.
Fra modal jazz til akkordskift
So What træner andre færdigheder end Autumn Leaves og Blue Bossa. Brug numrene ved siden af hinanden: ét til at udvikle idéer over lange klangflader og de andre til at forbinde tydelige kadencer.
Find flere numre i vores oversigt over jazzstandarder.
Kilder
Miles Davis’ officielle side: Kind of Blue og So What: oversigt over komposition og form. Toneeksempler og øvelser er en selvstændig pædagogisk gennemgang i klingende tonearter.