Elora

“Elora” er en melodisk bebopstandard, der giver god mulighed for at øve flydende linjer og præcise harmoniske landinger. J.J. Johnsons komposition viser, hvordan korte kromatiske forbindelser kan indgå i en form, der stadig er let at overskue.

Historik og reference

“Elora” hører til Johnsons repertoire fra 1949 og indgår også i en senere samling af hans kompositioner i Jazz Play-Along-serien. Analysegrundlaget her er Johnsons solo fra 17. oktober 1949 med Sonny Stitt, John Lewis, Nelson Boyd og Max Roach, dokumenteret i Jazzomat Research Project.

Klingende toneart, version og form

Den valgte version står i klingende B♭-dur, 4/4 swing. Et kor er 32 takter AABA, otte takter pr. led. Andet A-stykke leder videre til bridgen, mens de andre A-slutninger kan pege mod et nyt kor. Øvelserne følger transskriptionens soloharmonik.

Harmonik

A-stykket begynder Cm7–F7 og når B♭maj7 og E♭maj7. Dm7–D♭7 giver en kromatisk vej videre til Cm7, og G7 optræder som dominant til Cm. Bridgen åbner på E♭maj7 og skifter blandt andet til E♭m7–A♭7, før en længere dominantbevægelse leder tilbage mod B♭.

Den kromatiske bevægelse er et godt øvepunkt: F kan være fællestone fra Dm7 til D♭7 og gå videre til E♭ i Cm7. Over G7 kan H gå til C. H betyder B natural. Disse små forbindelser kan binde en længere bebopfrase sammen uden at kræve en ny idé ved hver akkord.

Fire konkrete øvelser

1. ii–V–I med få toner: Øv Cm7–F7–B♭maj7 med E♭–E♭–D som overliggende stemme. Tilføj en kort optakt til hver landing.
2. Kromatisk forbindelse: Gentag Dm7–D♭7–Cm7 langsomt. Hold F gennem de første to akkorder og lad den gå til E♭ på Cm7.
3. Bridgens farveskift: Spil E♭maj7 og E♭m7 med G–G♭ i melodien. Fortsæt derefter til A♭7 fra den valgte version.
4. Ét kor med en idé: Brug samme rytmiske motiv gennem de første to A-stykker. Giv bridgen et svar i et andet register og vend tilbage til motivet i sidste A.

Jamråd

Øv temaet i korte bidder og saml artikulationen før højt tempo. Aftal de kromatiske mellemakkorder, så bas og akkordinstrument bruger samme version. En tydelig markering af bridgens begyndelse kan hjælpe nye solister, men hold akkompagnementet let nok til, at melodiske detaljer kan høres.

Beslægtet repertoire

Sammenlign med Johnsons Lament og med Afternoon in Paris fra samme stilområde. Confirmation giver mere arbejde med melodiske linjer gennem mange akkordskift.

Kilder

• Hal Leonard/J.W. Pepper: Jazz Play-Along, J.J. Johnson – værket i Johnsons repertoire.
• Ray Ashley: J.J. Johnson, udvalgte kompositioner – musikerens gennemgang af repertoiret.
• Jazzomat Research Project: J.J. Johnson, Elora – analyseret 1949-version.