Equinox

“Equinox” er en molblues, som kan få stor virkning ud af et enkelt motiv og en vedholdende puls. John Coltranes tema inviterer til at arbejde med tyngde, klang og gentagelse. Her behøver en solo ikke blive tættere for at udvikle sig; en ændret ansats eller en længere pause kan være nok.

Vi bruger klingende c-mol til øvelserne. Coltranes originalindspilning ligger i c♯-mol, så du skal flytte øvelserne en halv tone op, hvis du vil spille direkte med den. Aftal altid tonearten med bandet i stedet for at antage, at et bestemt skema svarer til indspilningen.

Fakta om Equinox

• Komponist: John Coltrane.
• Indspilningsperiode: 1960.
• Album: Coltrane’s Sound, udgivet i 1964.
• Grundform: 12-takters molblues; introen behandles særskilt.
• Originalens toneart: C♯-mol, klingende.
• Øvelserne her: C-mol, klingende.
• Karakter: Rolig til moderat swing med et markant bluespræg.

Fire år mellem indspilning og album

Rhinos omtale af Coltrane’s Sound understreger, at albummet kom i 1964 fra sessioner fire år tidligere. McCoy Tyner, Steve Davis og Elvin Jones indgår i kvartetten. Skellet mellem optagelsesår og udgivelsesår er vigtigt, når du placerer nummeret i Coltranes udvikling.

Lyt til indspilningen med fokus på den fælles bevægelse. Hør, hvordan temaet får karakter af samspillet mellem saxofonens fraser, klaverets svar og rytmegruppens puls. Vælg derefter en kort passage og syng den, før du spiller den. Efterlign frasens længde og afslutning, ikke kun dens toner.

Introen er sin egen aftale

En intro kan sætte stemningen og præsentere et rytmisk mønster, men den er ikke automatisk en del af hvert blues-chorus. Lær overgangen til temaet som et særskilt sted. En enkel jamudgave kan også bruge en kortere aftalt indledning.

Spil introens afslutning direkte ind i temaets begyndelse. Lad én musiker vise indgangen, og gentag overgangen, indtil alle rammer den sikkert. Hvis nogen tæller et andet antal takter, så løs forskellen, før I spiller hele nummeret.

For selve soloformen kan du bruge tre firetaktsgrupper som overblik. Følg harmonikkens bevægelse i det konkrete skema, og læg mærke til, hvordan sidste gruppe skaber retning tilbage til begyndelsen.

Molbluesens tyngde i c-mol

Begynd med C–E♭–G og syng den lille terts C–E♭. Lad tonerne få tid og lyt til ansatsen. En kort tone og en lang tone kan opleves meget forskelligt, selv om tonehøjden er den samme. Prøv at forme den sidste tone i frasen, så den peger videre frem for blot at blive sluppet.

Flyt derefter treklangen til F–A♭–C. Bevar C som fællestone, og hør, hvordan den skifter rolle fra grundtone i C-mol til kvint i F-mol. Lav en kort egen frase, der bruger denne fælles tone som hængsel.

Den enkle forbindelse kan hjælpe dig med at høre formen. Når du har brugt den et par gange, så prøv en anden løsning, hvor frasen bevæger sig fra E♭ til F. Vurder, hvilken af de to der giver den retning, du ønsker i netop dét chorus.

Slutningens kontrast

I en almindelig c-mol-udgave møder du A♭7 og G7 i afslutningsområdet. Kontrollér deres taktlængder i jeres skema. Klange, som ligger en halv tone fra hinanden i bassen, kan give en stærk bevægelse tilbage mod C-mol.

Spil A♭–C–E♭–G♭ som A♭7 og G–B–D–F som G7. Her kan alle fire stemmer flyttes en halv tone ned. Prøv først med to stemmer: C–G♭ bliver B–F. Lyt til den parallelle bevægelse og til, hvordan G7 derefter peger mod C-mol.

Lad B i G7 gå op til C, mens F går ned til E♭. De to små bevægelser kan gøre landingen tydelig med meget få toner. Øvelsen isolerer et harmonisk princip og skal tilpasses sangens konkrete forløb.

Tre øvelser i motiv og plads

1. Gentag med én ændring. Lav en egen frase på tre til fem toner. Gentag den i næste firetaktsgruppe med ændret slutning. Lad den sidste gruppe svare på de to første.
2. En pause som form. Spil en kort frase i begyndelsen af hver firetaktsgruppe og hold derefter pause. Syng resten af melodien indvendigt. Du skal stadig mærke, hvor næste frase begynder.
3. Tre chorus, samme materiale. Brug få toner i første omgang, flyt motivet i register i anden, og ændr rytmen i tredje. Optag det hele og hør, om udviklingen er tydelig uden nye skalaløb.

Groove uden tungt akkompagnement

En markant puls betyder ikke, at alle skal spille kraftigt. Lad bassen og trommerne finde en fælles bevægelse, og prøv temaet med få klaver- eller guitaranslag. Tilføj kun de svar, som gør udsagnet tydeligere.

Solisten kan øve at placere en frase lidt mere tilbagelænet uden at ændre dens længde. Indspil to versioner med samme rytmegruppe: én med mere direkte ansatser og én med mere luft. Lyt efter forskellen mellem bevidst placering og en puls, der bliver usikker.

Tal også om dynamisk udvikling. Det kan være virkningsfuldt at lade et chorus blive mere intenst gennem register og tæthed, mens lydstyrken forbliver næsten uændret.

Før Equinox til jam

Aftal først toneart. C-mol og originalens c♯-mol er to forskellige praktiske udgangspunkter, især når flere instrumenter skal læse transponerede stemmer. Aftal derefter intro, tempo, soloorden og en fælles slutning.

Sammenlign med Mr. P.C. for en anden energi i molbluesen og med Stolen Moments for forskellen mellem temaform og soloform. Vend tilbage til “Equinox”, og prøv at lade én velvalgt frase styre hele din første solo-omgang.

Kilder og videre lytning

• Rhino: Coltrane’s Sound – optagelses- og udgivelsesår samt besætning.
• Guitar Composer’s Toolbox: Equinox i C – den transponerede øveudgave.
• Guitar Composer’s Toolbox: Equinox i C♯ – sammenligning med originalens toneartsniveau.