“Mr. P.C.” er en molblues med et tydeligt melodisk udsagn og masser af plads til fremdrift. John Coltranes nummer er velegnet til at arbejde med forskellen mellem at spille hen over et bluesforløb og faktisk at fortælle en sammenhængende historie gennem det.
Her tager vi udgangspunkt i klingende c-mol og en 12-takters bluesform. Vi bruger korte harmoniske modeller til øvelserne. De erstatter ikke den konkrete akkordudgave, bandet vælger; især gennemgangsakkorder og slutning skal aftales.
Fakta om Mr. P.C.
- Komponist: John Coltrane.
- Tilegnelse: Bassisten Paul Chambers, hvis initialer indgår i titlen.
- Kendt fra: Giant Steps, udgivet i 1960 efter indspilninger i 1959.
- Grundform: 12-takters molblues.
- Udgangspunkt her: C-mol, klingende.
- Karakter: Swing, ofte i et hurtigt tempo.
En anden side af Giant Steps
Albummets titelnummer forbindes med hurtige bevægelser mellem tonecentre. “Mr. P.C.” giver en anden indgang til Coltranes musik: en genkendelig bluesramme, hvor rytme, motiv og melodisk retning kan bære et langt forløb.
Lyt først til bassen. Hør, hvordan dens bevægelse understøtter formen, også når solisten spiller lange linjer eller fraser på tværs af taktgrænser. Følg derefter temaet, og læg mærke til, hvordan et enkelt udsagn kan få kraft gennem gentagelse og præcis placering.
Spil melodien langsomt, før du arbejder med originalens energi. En hurtig gennemspilning kan skjule usikre ansatser. I et roligt tempo bliver det tydeligt, om du kender frasens længde og ved, hvor den slutter.
Lyt til Mr. P.C. med John Coltrane
Albumudgaven fra Giant Steps
Denne officielle Rhino Atlantic-upload er fra Giant Steps og krediterer John Coltrane på tenorsaxofon, Tommy Flanagan på klaver, Paul Chambers på bas og Art Taylor på trommer. Den giver et konkret lytteforlæg til en molblues, hvor fremdriften og de lange linjer skal hænge sammen med en tydelig form.
Åbn indspilningen på YouTube, hvis afspilleren ikke vises.
Tre ting at lytte efter
- Bassens retning: Følg ét chorus med fokus på bassen. Find starten på hver firetaktsgruppe, også når saxofonfrasen fortsætter over taktstregen.
- En lang linjes mål: Vælg en kort del af en solofrase og hør, hvor den lander. Syng dens rytme og spil en enklere egen frase med samme slutpunkt.
- Temaets præcision: Lyt til ansatser og toneafslutninger. Øv dem i et langsommere tempo, før du forsøger at spille med indspilningen.
Fra lytning til sammenspil: Aftal et tempo, hvor alle kan spille temaet med sikre indsatser. Bevar 12-taktersformen gennem pauser, og lad først én kort frase fylde hver firetaktsgruppe. Artiklen bruger klingende c-mol og almindelige øvemodeller; de er ikke en fuld transskription af albumudgavens akkorder. Aftal konkrete bluesændringer, intro og slutning med bandet.
Tre grupper på fire takter
Lær bluesformen som tre firetaktsgrupper. Den første etablerer hjemområdet, den næste giver kontrast, og den sidste leder tilbage. Markér i jeres skema, hvor iv-molområdet og slutningens harmoniske bevægelse kommer.
Syng melodien og spil grundtonerne på de vigtigste skift. Prøv derefter at holde melodien indvendigt, mens du improviserer med få toner. Hvis du mister placeringen, så begynd med én frase pr. firetaktsgruppe.
Øv overgangen fra takt tolv til takt et uden at stoppe. En god turnaround er en bevægelse ind i næste udsagn. Den skal ikke lyde som en afslutning, der genstartes efter en kort pause, medmindre bandet netop har aftalt en break.
C-mol er mere end én skala
Begynd med C–E♭–G som en enkel treklang. Tilføj B♭ for at høre Cm7, og sammenlign med A som sekstfarve over en passende molklang. Lyt til forskellen og hold de to udvidelser adskilt i første øvelse.
Flyt dernæst treklangen til F–A♭–C over F-molområdet. C er fælles for de to treklange og kan bruges som forbindelse. En kort frase kan blive hængende på C, mens bassen skifter, og fortsætte med A♭ for at gøre den nye molklang tydelig.
Prøv også at lade E♭ gå til F ved overgangen. Det giver en anden melodisk retning end at bevare fællestonen. Sammenlign de to løsninger med samme rytme, så du kan høre, hvad tonevalget gør.
Dominanten peger hjem
Som en separat øvemodel kan du spille Dm7♭5–G7–Cm. I Dm7♭5 er tonerne D–F–A♭–C. G7 har G–B–D–F. Lad F blive liggende fra den første klang til dominanten og gå til E♭ ved landingen i Cm. Den lille bevægelse kan gøre molkadencens retning meget tydelig.
En anden mulighed er B–C fra dominantens terts til molakkordens grundtone. Syng den opadgående halvtone, før du spiller den. Tilføj højst én tone foran, og hør, om landingen stadig er klar.
Modellerne viser principper, som skal tilpasses jeres skema. De betyder ikke, at alle gennemspilninger af “Mr. P.C.” har identiske akkorder i alle tolv takter. Lyt til den valgte indspilning og aftal, hvor bandet bruger ekstra harmonisk bevægelse.
Tre øvelser til molbluesen
- Ét motiv, tre udsagn. Lav en kort egen frase i første firetaktsgruppe. Gentag eller tilpas den i anden gruppe, og giv den et svar i den sidste. Bevar mindst én tydelig fælles egenskab.
- Pause og placering. Spil kun i to af de fire takter i hver gruppe. Hold formen gennem pausen, og lad næste frase begynde med en bevidst ansats frem for et hastigt fyld.
- To chorus med retning. Begynd i et lille register. Udvid det gradvist i andet chorus, men behold samme motiv. Skab et højdepunkt med timing og klang, før du tilføjer tættere løb.
Tempo og rytmegruppe
Vælg et tempo, hvor du kan høre både tema og harmoniske landinger. Når du sætter tempoet op, kan fraserne blive enklere i stedet for mere pressede. Øv med en langsom metronompuls, så du selv skal bære underdelingen.
For klaver og guitar er korte svar ofte mere virkningsfulde end et tæt lag af akkorder. Lad bassens og trommernes bevægelse få plads. En solist kan spille lange linjer, når resten af bandet holder de store formpunkter tydelige. Prøv en øverunde, hvor rytmegruppen bevidst gør mindre, og vurder, hvad musikken savner.
Før Mr. P.C. til jam
Aftal klingende toneart, tempo, intro, soloorden og slutning. Kontroller også, om bandet følger samme harmoniske udgave af de sidste fire takter. Spil slutningen én gang sammen, før hele nummeret sættes i gang.
Sammenlign med Blue Monk for en anden blueskarakter og med Impressions for Coltranes arbejde over længere molfelter. Vend tilbage til “Mr. P.C.” og prøv at gøre hele soloen genkendelig gennem ét motiv.
Kilder og videre lytning
- Rhino: John Coltranes Atlantic-album og Giant Steps – album og repertoire.
- Jazzadvice: Mr. P.C. – tilegnelse, molbluesform og improvisation.
- Drum Chant: analyser med Mr. P.C. – lytning til bassens bevægelser og harmoniske variationer.