For All We Know er en ballade, hvor et enkelt melodisk forløb giver plads til præcis frasering og følsom stemmeføring. Den egner sig til at øve, hvordan du holder en langsom puls levende uden at fylde alle mellemrum.
Historik og lytning
J. Fred Coots skrev musikken og Sam M. Lewis teksten til sangen fra 1934. Den historiske nodeudgivelse er dokumenteret i Free Library of Philadelphias samling. Blandt jazzfortolkningerne er Nat King Coles og Billie Holidays versioner gode at sammenligne: læg mærke til, hvordan samme sang kan få forskellig vægt gennem klang, pauser og placering i forhold til pulsen.
Toneart, version og form
Her analyseres klingende Eb-dur, ballade i 4/4, efter Jazz資料館s akkordversion. Formen er 32 takter ABAC, fire sektioner på otte takter. De to A-stykker gentager udgangspunktet, mens B og C giver forskellige fortsættelser. Tonearten gælder denne spilleversion; den er ikke en angivelse af alle sangeres toneart.
Harmonik og stemmeføring
Åbningen bevæger sig fra Eb6 over F7 mod Bb7. F7 er dominanten til Bb og indeholder A, som giver retning uden for Eb-durs normale tonesæt. Senere fører C7 til Fm7. Fm7(b5)–Bb7 tilfører en molfarve før hjemkomsten; her gør Cb i den halvformindskede akkord en tydelig forskel.
I B-stykket forbinder Gbdim Eb med Fm7. Betragt den formindskede akkord som en bevægelse mellem stabile klange, og øv de enkelte stemmer. C-stykkets D7–G7–C7–Fm7–Bb7 samler en længere dominantkæde frem mod Eb. Lad frasen pege gennem kæden, så hvert skift får en funktion i den samlede afrunding.
Fire konkrete øvelser
- Langsom puls: Spil melodien med metronom på hvert andet slag. Hold pulsen gennem pauserne, og undgå at forkorte lange toner.
- Durens fremmede tone: Syng Ab over Eb-klangen og A over F7. Lad A gå til Bb ved næste mål, og mærk retningen.
- Molkadencens farve: Sammenlign Fm7–Bb7 med Fm7(b5)–Bb7. Spil C og Cb som lange toner, så forskellen høres tydeligt.
- Sidste otte takter: Spil kun én eller to akkordtoner over hvert skift. Forbind dem så tæt som muligt, og gentag tilbage til begyndelsen.
På jammen
Aftal toneart, balladetempo og om optællingen angiver fjerdedele eller en langsommere todelt fornemmelse. Hold akkompagnementet roligt, og følg melodistens vejrtrækning. En rubato-intro kræver et tydeligt tegn til fælles tempo. Aftal også, om slutningen gentages eller lander direkte på tonika.
Sammenlign med Easy Living, Never Let Me Go og I Remember Clifford.
Kilder
- Free Library of Philadelphia: For All We Know – ophav og copyright 1934.
- JazzStandards: For All We Know – historik og indspilninger.
- Jazz資料館: For All We Know – analyseret Eb-version.