“Jive Samba” er et godt nummer til at arbejde med groove, gentagelse og små rytmiske forskelle. Der er få grundakkorder, men musikken bliver hurtigt flad, hvis alle spiller konstant. På en jam ligger udfordringen i at få temaets korte figurer, bas og trommer til at hænge sammen.
Historik: Nat og Cannonball Adderley
Komponisten er Nat Adderley, mens storebror Cannonball Adderleys gruppe gjorde nummeret kendt. “Jive Samba” forbindes med gruppens liveoptagelser fra begyndelsen af 1960’erne, blandt andet Jazz Workshop Revisited. Navnene skal holdes adskilt: Cannonball spillede altsaxofon, Nat kornet.
Concords udgivelse Dizzy’s Business samler materiale fra 1962–63 og rummer “Jive Samba” med blandt andre Nat Adderley, Yusef Lateef, Joe Zawinul, Sam Jones og Louis Hayes. Kombinationen af bluesprægede fraser og et lige latinpræget groove er en nyttig lyttereference.
Analyseret version, klingende centrum og form
Her bruges en enkel jamramme med klingende F som bluescentrum, lige ottendedele og 4/4. Soloformen tælles som 32 takter AABA, otte takter pr. afsnit. De første to A-afsnit giver et langt ophold ved F-klangen. Broen giver kontrast med B♭7, før F-klangen vender tilbage.
F7 eller F7♯9 er den valgte grundfarve i denne analyse. Det er vigtigt at kontrollere akkordsymbolet i netop jeres noder: et nodesæt kan være katalogiseret som F-mol, selv om den spillede bluesklang indeholder både durterts og en højere moltertsfarve. Mark Taylors bigbandarrangement har desuden særlige 3/4-takter i shout-koret; de indgår ikke i den enkle jamform her.
Harmonik: to grundklange, mange muligheder
F7 består af F–A–C–E♭. F-bluesskalaen F–A♭–B♭–H–C–E♭ giver fraser med en anden farve end en ren durtreklang. A♭ kan høres som bluesens lille terts eller enharmonisk som G♯, den forhøjede none over F7. Lyt til spændingen mod akkordens A, frem for at holde alle tonerne lige længe.
B♭7 indeholder B♭–D–F–A♭. Skiftet kan derfor markeres med D eller A♭, mens F kan blive liggende som fællestone. En sammenhængende frase behøver ikke blive afbrudt, når akkorden skifter. Lad én valgt tone vise, at du har hørt den nye klang.
Fire konkrete øvelser
- Byg et rytmisk svar. Spil en kort frase på F og E♭ i to takter. Hold to takters pause og gentag rytmen med en ny afslutning. Bevar præcis samme puls gennem stilheden.
- Hør dur- og molterts. Over en F-bas skiftes mellem A og A♭ som lange toner. Spil derefter A♭ som en kort tilgang til A. Optag øvelsen og lyt efter forskellen mellem en valgt bluesfarve og en tilfældig kollision.
- Markér broen sparsomt. Øv fire takter F7 og fire takter B♭7 som en separat øvesløjfe. Brug kun A og E♭ over F7 samt D og A♭ over B♭7. Tilføj først senere gennemgangstoner.
- Fordel groovet. Lad bassen holde sin figur i otte takter. Tilføj trommer, derefter korte kompsvar og til sidst melodien. Fjern ét lag igen og kontrollér, om resten stadig føles stabilt.
Jamråd og videre repertoire
Aftal den konkrete F-klang, tempo og broens placering. Spil lige ottendedele gennem soli, medmindre gruppen udtrykkeligt vælger noget andet. Lad ikke ekstra fills gøre hver ottende takt hurtigere. Et enkelt fælles stop eller en aftalt slutfigur er bedre end en slutning, som kun halvdelen kender.
Arbejd videre med Nats Work Song, sammenlign med Mercy, Mercy, Mercy, og brug Speedball til mere træning i riff og groove.