“Freddie Freeloader” er en bluesstandard, som viser, hvor stærkt et enkelt melodisk udsagn kan være. Den giver god plads til swing, gentagelse og små klanglige nuancer. Du kan begynde med få toner og stadig spille noget, der både har karakter og retning.
Nummerets særlige farve ligger blandt andet i A♭7-klangen mod slutningen af forløbet. Den skal høres og bruges bevidst, hvis sangen skal beholde sin identitet. Her arbejder vi i klingende B♭ og tager udgangspunkt i en tolvtakters bluesform.
Fakta om Freddie Freeloader
- Komponist: Miles Davis.
- År: 1959.
- Album: Kind of Blue.
- Indspillet: 2. marts 1959.
- Form: 12-takters blues.
- Tonalt centrum: B♭, klingende.
- Klaver på originalen: Wynton Kelly.
Wynton Kellys særlige rolle
Wynton Kelly spiller klaver på dette nummer fra Kind of Blue, mens Bill Evans spiller på albummets øvrige numre. Kellys solo er et godt sted at høre, hvordan tydelige musikalske udsagn kan vokse til et længere forløb.
Lyt først uden at tælle akkorder. Syng en kort frase, som bliver hængende i hukommelsen. Find derefter dens rytme på dit instrument, og lav din egen fortsættelse. Vent med at samle mange detaljer op, til du kan mærke frasens ansats, længde og afslutning.
Det er også nyttigt at lytte til en hel solo med fokus på pauserne. Hvor får rytmegruppen lov at svare? Hvor vender en idé tilbage? De spørgsmål kan omsættes direkte til din egen øvning, uden at du behøver kopiere en hel solo.
Lyt til Freddie Freeloader med Miles Davis
Miles Davis – Kind of Blue
Her er indspilningen fra Kind of Blue, officielt distribueret af Columbia. Uploaden krediterer blandt andre Wynton Kelly, hvis klaverspil er et centralt lyttepunkt i artiklen. Brug udgaven til at høre, hvordan små bluesfraser kan vokse gennem gentagelse, variation og pauser.
Åbn indspilningen på YouTube, hvis afspilleren ikke vises.
Tre ting at lytte efter
- Kellys fraser: Vælg et kort klaverudsagn og syng dets rytme tilbage. Lyt til, hvor frasen stopper, og prøv din egen fortsættelse.
- Den særlige slutfarve: Følg afslutningen af et blueskor og ankomsten til det næste. Sammenlign lyden med den standardturnaround, du ellers ville spille automatisk.
- Spørgsmål og svar: Lyt til solisten i én firetaktsgruppe og rytmegruppen i den næste. Mærk, hvordan akkompagnementet kan fortsætte idéen uden at overtage.
Fra lytning til sammenspil: Hold dig til ét motiv gennem to kor og giv pauserne en tydelig rolle. Artiklen analyserer en bluesramme i klingende B♭ og fremhæver A♭7-farven; den er ikke en fuld transskription af indspilningen. Aftal afslutningsharmonikken, før I spiller sammen.
Bluesformen med en vigtig særfarve
Brug tre grupper på fire takter som overblik. Lær de første otte takters bevægelse og giv derefter de sidste fire særlig opmærksomhed. A♭7 er en vigtig del af afslutningsområdet og må ikke blot erstattes af en automatisk standardturnaround, hvis gruppen vil følge sangens karakter.
Kontrollér i jeres konkrete version, hvordan slutningen behandles under melodien og soloerne. En afsluttende melodirunde kan have en anden funktion end et chorus, der skal fortsætte. Aftal forskellene, og øv sidste del direkte ind i begyndelsen af næste chorus.
Prøv også at spille grundtonerne gennem formen, mens du synger melodien. Det viser hurtigt, om du faktisk hører de vigtige skift eller mest følger et indlært fingermønster.
Tre dominantklange med forskellige farver
Begynd med en separat klangøvelse på B♭7, E♭7 og A♭7. Spil grundtone, terts og septim i hver akkord. I B♭7 er terts og septim D og A♭; i E♭7 er de G og D♭; i A♭7 er de C og G♭.
Spil derefter kun de to øvre toner over en bas. Du kan lade en medmusiker tage grundtonen eller selv spille den først og lade den klinge. Lyt til, hvor tydelig akkordens karakter allerede er med så få toner.
Som en selvstændig øvelse kan du forbinde E♭7–A♭7–B♭7 med linjen D♭–C–D. Du går fra septimen i E♭7 til tertsen i A♭7 og videre til tertsen i B♭7. Modellen træner en lille melodisk forbindelse; den er ikke et fuldt skema med sangens præcise taktlængder.
Blå toner og tydelige akkordtoner
Over en B♭7-klang kan du sammenligne D♭ og D som to forskellige farver omkring tertsen. Spil først en kort egen frase med D og derefter en version, hvor D♭ leder ind i D. Hør, hvordan ansats og varighed ændrer oplevelsen af spænding.
Flyt samme idé til E♭7 ved at sammenligne G♭ og G. Hold rytmen uændret. På den måde lærer du både at bevare et motiv og at tilpasse det til en ny akkord. Lad øret afgøre, hvornår en blå tone skal blive stående, og hvornår den skal bevæge sig.
Tre øvelser til et overbevisende blues-chorus
- Et spørgsmål og to svar. Lav en kort frase i første firetaktsgruppe. Gentag eller varier den i næste gruppe, og giv den en tydelig afslutning i den sidste. Bevar en hørbar forbindelse mellem de tre udsagn.
- Hør A♭7. Isolér klangen og syng dens terts C og septim G♭. Spil derefter en kort frase, som fører tilbage mod B♭. Gør overgangen tydelig uden et langt løb.
- To chorus med én idé. Brug samme motiv gennem to gennemspilninger. Skab udvikling med rytmisk placering, register og pauser. Tilføj først nye toner, når motivet har fået en klar rolle.
Comping og jam-aftaler
Et roligt swing behøver ikke tæt akkompagnement. Lad bassen og trommerne etablere bevægelsen, og giv solistens fraser plads til at blive hørt. Klaver og guitar kan svare på udvalgte steder og undgå at spille identiske rytmer hele tiden.
Aftal klingende toneart, tempo, intro og slutning. Sig også tydeligt, om I følger nummerets særlige afslutningsharmonik under alle soloer. Et fælles grundforløb gør det lettere at eksperimentere ovenpå.
Arbejd videre med bluesfrasering i Bag’s Groove og sammenlign en anden side af Kind of Blue i All Blues. Vend tilbage til “Freddie Freeloader”, og prøv at gøre et helt chorus genkendeligt med få, velvalgte udsagn.
Kilder og videre lytning
- Miles Davis’ officielle diskografi: Kind of Blue – sessioner og besætning.
- Jazzadvice: Wynton Kelly på Freddie Freeloader – lytning, bluesform og afslutningens A♭7.