Black Coffee kombinerer en langsom bluesfornemmelse med en sangform, der er længere end et almindeligt blueschorus. Nummeret er godt til at arbejde med tone, tekstnær frasering og dominantklange, der må få tid til at klinge. På en jam er den vigtigste forberedelse at kunne finde broen uden at forveksle hele formen med 12 takters blues.
Historik og Peggy Lees indspilning
Sonny Burke skrev musikken og Paul Francis Webster teksten til Black Coffee fra 1948. Et centralt lyttepunkt er Peggy Lees album med samme titel. Hendes officielle hjemmeside skelner mellem den oprindelige 10-tommersudgave fra 1953 og den udvidede 12-tommersudgave fra 1956. Året 1953 gælder altså dette albums første udgave, ikke sangens tilblivelse.
Lyt til forholdet mellem sangstemme og ledsagelse. Skriv ned, hvor en kort instrumental kommentar får plads, og hvor tavshed gør næste indsats tydeligere. Når du overfører idéen til en jam, så brug princippet om plads frem for at kopiere alle detaljer fra et bestemt studiearrangement.
Analyseret version: F, 44 takter
Denne gennemgang bruger klingende F som tonalt centrum, 4/4 og en 44-takters AABA-form: 12 + 12 + 8 + 12. Jazzshiryokans repertoireoversigt angiver F-dur og 44 takter. Betegnelsen F-dur skal her læses sammen med stykkets bluesfarver; melodien og dominantklangene kan ikke reduceres til F-durs grundskala.
Analysen gælder den almindelige jazzform med bluesafsnit og bro, ikke en fuldstændig transskription af Peggy Lees indspilning. Et bestemt temaarrangement kan bruge en anden afslutning eller ekstra codatakter. Ved soloer skal I vide, om hele formen gentages. Aftal også, om sidste A ændres i temaet.
Harmonik: bluesklange og præcis intonation
Begynd med at høre F som hjem og B♭ som bluesens fjerde trin. Øv F7 og B♭7 som to forskellige klange. F7 består af F–A–C–E♭; B♭7 af B♭–D–F–A♭. Tertser og septimer viser skiftet tydeligt, selv når bassen kun spiller få toner.
En bluesbetonet melodilinje kan bruge A♭ mod en F7-klang, som indeholder A. Det giver en spænding mellem molterts og durterts. Lad den være et bevidst udtryk med retning og timing. Prøv at synge A♭–A langsomt mod en F-bas, og sammenlign med en ren landing på A. Det er en øvelse i bluesfarve, ikke en opfordring til at erstatte sangens melodi med en generisk bluesskala.
De kromatiske forbindelser og broens forløb skal læses i den udgave, I har valgt. Lær først basgrundtonerne og de vigtigste målakorder, og tilføj derefter stemmeføringen. Hvis to klange ligger en halv tone fra hinanden, så find mindst én overstemmes bevægelse, der gør forbindelsen hørbar. De korte F7- og B♭7-eksempler her er øvefelter, ikke hele sangens akkordskema.
Fire konkrete øvelser
- Form med forskellige længder: Tegn fire felter med 12, 12, 8 og 12 takter. Tæl med metronom på 64. Broen begynder efter 24 takter, og sidste A efter 32. Gentag to omgange uden musik.
- Guide tones: Spil A–E♭ for F7 og A♭–D for B♭7. Forbind A med A♭ og E♭ med D. Syng bevægelserne, mens en anden holder grundtonerne.
- Bluesintonation: Syng A♭–A over F, og spil derefter samme idé på instrumentet. Brug lange toner og lav lydstyrke. Lyt efter spændingens retning frem for at presse tonen.
- Plads mellem fraser: Improvisér over ét aftalt A-afsnit med tre korte udsagn og tydelige pauser. I næste omgang må du kun svare på en medmusikers motiv. Bevar formen, også når ingen spiller fyld.
Jamråd
Kald F, langsom bluesfornemmelse og hele 44-taktersformen. Spørgsmålet om broen skal være afklaret før optællingen. Et nummer med bluesafsnit bliver ikke automatisk til en åben 12-taktersblues under soloerne. En tydelig fælles aftale gør det lettere at spille frit inden for formen.
Under sang bør kompinstrumentet undgå at svare på hver eneste pause. Lad bas og trommer holde et roligt fundament, og vælg instrumental respons med omtanke. Solister kan bruge korte forløb, der bevarer sangens karakter. Giv tegn til sidste tema tidligt, og aftal slutningen, før tempoet begynder at blive friere.
Arbejd videre
Sammenlign bluesfarverne med Blue Monk og Freddie Freeloader, men hold deres former adskilt. Brug også But Beautiful til at øve balladefrasering med samme respekt for pauser.
Kilder
- JazzStandards: Black Coffee – år og ophav.
- Peggy Lees officielle hjemmeside: Black Coffee – albumudgaverne fra 1953 og 1956.
- Jazzshiryokan: Black Coffee – formens længde og toneartsreference.