“I Remember You” har en sangbar melodi og et harmonisk forløb, der hele tiden åbner nye udsigter. Den kan spilles som ballade eller med et flydende swing. For jazzmusikere ligger en stor del af glæden i at følge de skiftende klangcentre uden at miste melodisk sammenhæng.
Der er også en vigtig detalje i formen: den almindelige jazzudgave har 36 takter. Det sidste A-afsnit er længere end de første. Lærer du den forlængelse som en naturlig del af sangen, bliver nummeret langt mere sikkert i sammenspil. Her tager øvelserne udgangspunkt i klingende F-dur.
Fakta om I Remember You
- Musik: Victor Schertzinger.
- Tekst: Johnny Mercer.
- Filmen: The Fleet’s In, 1942.
- Almindelig jazzform: 36 takter, AABA med fire ekstra takter i sidste A.
- Afsnit: 8 + 8 + 8 + 12 takter.
- Toneart her: F-dur, klingende.
Vokal melodi og instrumental bevægelse
Sangen blev introduceret i The Fleet’s In og fik siden et bredt jazzliv. Ella Fitzgeralds Sings the Johnny Mercer Songbook, Chet Bakers Chet Baker Sings and Plays og Charlie Parkers indspilning fra 1953 giver forskellige indgange til den.
Lyt først med melodien som pejlemærke. Hvilke toner bliver stående i hukommelsen, når indspilningen er slut? Spil dem på dit instrument, og fyld derefter forbindelserne ind. Lyt så til, hvordan solisterne bevarer en melodisk retning, selv når de spiller langt flere toner end temaet.
36 takter: gør slutningen til en del af hukommelsen
Det er let at komme til at begynde næste chorus fire takter for tidligt, hvis kroppen forventer et almindeligt 32-takters forløb. Giv derfor sidste A sit eget tydelige mærke på nodearket. Tænk tolv takter, ikke otte plus en uventet ventetid.
Øv først kun sidste A. Spil eller syng gennem alle tolv takter og fortsæt direkte ind i begyndelsen af næste chorus. Gentag forbindelsen, til du kan høre den uden at tælle højt. Spil derefter hele formen med en markering ved starten af hvert afsnit.
En anden øvelse er at holde pause i de fire ekstra takter, mens du stadig tæller. Kom så ind præcist ved næste start. Det træner, at din formfornemmelse kan bære et ophold i spillet.
Dur til mol på fjerde trin
Et af sangens fine harmoniske greb er bevægelsen IV–iv tilbage mod tonika. I F-dur giver det klangene B♭–B♭m–F. Her bliver subdominantens terts D sænket til D♭, inden musikken finder hjem.
Lav en separat øvelse med de tre klange og linjen D–D♭–C. Spil hver tone længe nok til, at du kan høre dens forhold til akkorden. Den lille nedadgående linje gør farveskiftet tydeligt uden at kræve en stor melodisk bevægelse. Prøv også at holde F som en fællestone over hele modellen.
På guitar og klaver kan du kombinere de to idéer: en fast F i én stemme og D–D♭–C i en anden. Hold samme register og et roligt tempo. Så kan du høre stemmeføringen klart, før du bygger større voicings.
Broen som en rejse
Broens skiftende tonale områder kræver, at du lytter fremad. I Jens Larsens gennemgang beskrives bevægelsen via B♭, D-dur og C-dur tilbage til F. Brug det som et overordnet kort, og sammenlign med jeres konkrete akkordversion.
Find en tydelig ankomst i hvert område. Spil først kun grundtonen dér og derefter en kort frase, som lander på en akkordtone. Forbind punkterne med få toner. Du behøver ikke beskrive hver mellemakkord med en ny skala for at gøre rejsen hørbar.
Tre øvelser til en sikker solo
- Syng næste mål. Stop ved en overgang i broen. Syng den tone, du vil lande på i næste område, og spil derefter forbindelsen. Begynd langsomt nok til, at øret kan tage beslutningen.
- Samme motiv, ny klang. Brug en kort rytme i to forskellige tonale områder. Tilpas tonerne, men bevar rytmen. Gentagelsen giver lytteren en sammenhæng gennem harmonisk kontrast.
- Et komplet sidste A. Improvisér kun over de sidste tolv takter. Lad idéen udvikle sig gennem forlængelsen og lande naturligt ved næste chorus. Undgå at bruge de sidste fire takter som ren udfyldning.
På en jam session
Aftal klingende toneart, tempo, intro og slutning. Sig også højt, at I bruger 36-takters formen, så alle er enige om soloernes forløb. En særskilt slutgentagelse ved melodien til sidst skal aftales oveni den almindelige form.
Rytmegruppen kan støtte med tydelige, diskrete afsnitsskift. Hvis nogen mister stedet, hjælper en klar fælles puls mere end mange samtidige accenter. Arbejd videre med udvidede afslutninger i The Nearness of You og med molsubdominantens klang i When I Fall in Love.
Kilder og videre lytning
- JazzStandards.com: I Remember You – sangskrivere, film og indspilninger.
- Jens Larsen: I Remember You – form og harmoniske pejlemærker i F-dur.