“The Nearness of You” er en ballade, hvor melodien gerne må få lov at stå enkelt. Hoagy Carmichaels sang giver plads til en varm klang og lange fraser, mens harmonikken bevæger sig med små farveskift under overfladen. Nummeret er velegnet til at øve tålmodighed, tydelige landinger og samspil, hvor alle stadig mærker pulsen i pauserne.
Kort om The Nearness of You
- Musik: Hoagy Carmichael.
- Tekst: Ned Washington.
- Periode: slutningen af 1930’erne; et kendt gennembrud kom med Glenn Millers indspilning i 1940.
- Form: en AABA-grundstruktur med forlænget sidste A; en almindelig udgave er 36 takter, 8 + 8 + 8 + 12.
- Almindelig toneart: F-dur, klingende.
- Stil: især ballade.
- Særligt fokus: den udvidede slutning og klangskiftet omkring fjerde trin.
En Carmichael-ballade med mange stemmer
Glenn Millers orkester med Ray Eberle sang nummeret ind i et stort publikums bevidsthed i 1940. Senere har både sangere og instrumentalister gjort melodien til deres egen. Dens rolige karakter giver plads til personlige valg i frasering og klang.
Hør Ella Fitzgerald og Louis Armstrong på Ella and Louis, og sammenlign med Gerry Mulligans kvartet med Chet Baker. Den klaverløse besætning er særlig nyttig at lytte til, fordi melodiske forbindelser og bas kan gøre harmonikken tydelig uden tætte akkorder på alle skift.
Formen: sidste A er længere
En almindelig udgave består af to A-afsnit på otte takter, en bro på otte og et sidste A på 12. Det giver 36 takter. Nogle formoversigter beskriver det som AABA med en firetakters forlængelse, andre bruger et nyt bogstav om sidste del.
Det vigtigste er at kende de ekstra takter og deres placering. Hvis du forventer at begynde forfra efter 32, kommer du for tidligt ind i næste korus. Syng hele sidste frase, og mærk, hvorfor musikken har brug for mere plads til afslutningen.
Aftal den konkrete solostruktur med gruppen. Et øveskema eller en bestemt indspilning kan bruge et andet arrangement af slutningen. Der findes også et indledende vers, som nogle sangere inkluderer. Gennemgå overgangen til den kendte melodi, hvis I vælger at bruge det.
Fra F-dur mod B♭
En vigtig harmonisk retning er bevægelsen mod fjerde trin, B♭-dur. Et kort uddrag til øvning er Cm7 – F7 – B♭maj7. Det er en ii–V–I i B♭. Følg E♭ i F7 ned til D i B♭maj7, og lad frasen hvile på den nye klang.
Sammenlign med Gm7 – C7 – Fmaj7, som leder hjem mod F. Funktionen er den samme i to forskellige områder. Spil den samme lille rytmiske idé i begge, og tilpas tonerne, så landingen stadig er tydelig.
De korte modeller er harmoniske fokuspunkter, ikke hele sangens akkordskema. Lær den konkrete placering af forbindelserne sammen med melodien. Det er melodien, der gør dem til en del af denne sang frem for en almindelig ii–V-øvelse.
Små stemmebevægelser giver farve
En nyttig selvstændig øvelse er B♭ – B♭m – F. Følg D–D♭–C i den øverste stemme. Du får en tydelig bevægelse fra dur til mol på fjerde trin og videre hjem.
I konkrete udgaver kan denne familie af farver også være repræsenteret af formindskede eller andre gennemgangsakkorder. Lyt til, hvilke toner der forbinder klangene, før du vælger et stort greb. En enkel tostemmig forbindelse kan gøre retningen mere tydelig end mange akkordtoner på én gang.
Øv også Am7 – D7 – Gm7 som en vej mod anden trin-akkord. G i D7 kan falde til F i Gm7, mens F♯ kan pege op mod G. De to små bevægelser er gode byggesten til egne korte fraser.
Tre øvelser til en rolig fortælling
- Lær de sidste 12 takter. Spil sidste A og gå direkte ind i næste korus. Gentag, indtil de ekstra fire takter føles naturlige. Brug først melodi, derefter en enkel improvisation.
- Flyt en ii–V–I-frase. Spil en lille idé mod B♭ og flyt den mod F. Bevar rytmen, og syng måletonen før anslaget.
- Spil tema med bevidste pauser. Vælg åndedrætssteder, også på et instrument uden behov for luft. Lad pauserne afslutte eller åbne en frase frem for blot at være tid til at finde næste tone.
Lang tone, tydelig retning
En lang tone kan vokse, falde eller holdes helt roligt. Beslut, hvad den skal gøre. På klaver og guitar kan register, anslag og efterklang forme oplevelsen; på blæseinstrument eller i sang kan luft og dynamik skabe en bue gennem tonen.
Akkompagnatøren kan hjælpe ved at give melodien luft. Spil ikke automatisk et svar i alle mellemrum. Bas og trommer kan bevare en fælles tid, selv når teksturen er meget åben. Hvis temaet begynder rubato, skal alle kende tegnet til fast puls.
Inden I spiller sammen
Aftal klingende toneart, tempo, eventuelt vers og den udvidede slutning. Bekræft, om den samme form bruges under soloerne. Prøv også Skylark og Georgia on My Mind for mere Carmichael. Se oversigten over jazzstandarder.