“Imagination” er en ballade, hvor en roligt stigende melodi giver plads til små harmoniske farveskift. Den er god til at øve en frase, der har retning uden at behøve store spring eller mange ekstra toner.
Historik og lytteforslag
Jimmy Van Heusen skrev musikken og Johnny Burke teksten. Sangen blev et kendt orkester- og vokalnummer omkring 1940, blandt andet med Glenn Miller og Tommy Dorsey med Frank Sinatra. Sammenlign en vokal fortolkning med Coleman Hawkins’ version fra 1944 eller Stan Getz’ indspilning fra 1950.
Klingende toneart og analyseret version
Her bruges originalens klingende Es-dur og K. J. McElraths analyse af sangens grundmateriale. Den beskriver en A1–A2–B–A3-form med en firetakters forlængelse. Indledning, taktinddeling og afslutningsvarianter skal derfor læses fra én fælles nodeudgave.
Form og harmonik
A-delens melodi bygger sin bue gradvist og vender derefter nedad. Harmonik og melodi bør høres som et samlet forløb, også når akkompagnementet bruger flere gennemgangsakkorder. McElrath fremhæver blandt andet en forbindelse fra tonika via en halvformindsket akkord på tredje trin til en sekundær dominant.
I Es-dur kan klangforholdet øves som E♭maj7–Gm7♭5–C7, med Fm som forventet mål. Gm7♭5 indeholder G–B♭–D♭–F; C7 indeholder C–E–G–B♭. Lad F falde til E ved skiftet til dominanten og fortsæt E–F ved opløsningen til mol. Den lille nabobevægelse kan blive kernen i en sangbar improviseret frase.
Fire konkrete øvelser
- Gradvis melodisk bue: Spil en A-frase og find dens højeste tone. Form de foregående toner som en bevægelse mod den uden automatisk at gøre hvert trin stærkere.
- Halvformindsket forbindelse: Gentag Gm7♭5–C7–Fm. Spil F–E–F som en overstemmelinje og lav derefter en kort optakt til det første F.
- Forlænget slutning: Markér afslutningens ekstra takter i den valgte udgave. Spil sidste A alene og fortsæt direkte ind i næste kor, så forlængelsen ikke bliver en løs tilføjelse.
- Tre variationer: Spil samme melodifrase enkelt, derefter med én rytmisk forskydning og til sidst med én ornamenttone. Bevar frasens længde og dens vigtigste landing.
Jamråd
Aftal toneart og præcis form, især afslutningens længde. Lad et enkelt første tema etablere melodien og de vigtigste skift. Ved langsom ballade bør bassen og trommerne holde den indre puls stabil, selv når melodisten lægger enkelte toner sent. Aftal et klart tegn til sidste tema og eventuel rubatoafslutning.
Arbejd videre
Sammenlign med When Sunny Gets Blue for mere arbejde med korte melodiske variationer. Brug Soultrane til at forbinde halvformindskede akkorder og dominanter i en ballade.