Vælg en side

“JuJu” skaber et helt musikalsk rum omkring en usædvanlig klang. Wayne Shorter kombinerer en insisterende melodi, tredelt puls og heltonemateriale. Nummeret er et godt sted at arbejde med farve og rytme uden at være afhængig af almindelige dominantopløsninger.

Guiden bruger 24 takter i 3/4 og originalens klingende klanggrundlag. Åbningen hviler på B7(♯5). Begynd med denne konkrete klang frem for at kalde hele stykket B-dur. Lær resten af forløbet fra en aftalt udgave.

Fakta om JuJu

  • Komponist: Wayne Shorter.
  • Referenceindspilning: JuJu, indspillet 3. august 1964.
  • Taktart: 3/4.
  • Form: 24 takter.
  • Åbningsklang: B7(♯5), klingende.
  • Øvefokus: Heltoneskala, tretakt og motivudvikling.

En kvartet med plads til tenoren

Shorter indspillede JuJu med McCoy Tyner, Reggie Workman og Elvin Jones. I forhold til Night Dreamer var trompeten ikke med denne gang. Kvartetformatet gør forbindelsen mellem tenor, klaver og rytmegruppe tydelig.

Lyt først til temaet og mærk tretakten uden at følge trommernes enkelte figurer. Lyt derefter til, hvordan Elvin Jones skaber bevægelse omkring samme grundpuls. Prøv at holde formen med hænderne, selv når trommerne ikke markerer hvert første slag på en oplagt måde.

Form: 24 takter med tre slag

Tegn tre grupper på otte takter som et indledende overblik. Markér derefter de faktiske akkordskift i jeres udgave. Et langt harmonisk felt kræver stadig præcis længde; at klangen bliver liggende betyder ikke, at man frit kan bestemme, hvornår næste afsnit kommer.

Øv med tre tydelige fjerdedele pr. takt. Reducér senere metronomens markering, men bevar den indre underdeling. Hvis du spiller et motiv, der gentager sig for hver to slag, skal du stadig kunne høre, hvor det lander i den tredelte takt.

Harmonik: en dominantklang som udgangspunkt

B7(♯5) kan klinge som et stabilt udgangspunkt her, selv om akkordsymbolet indeholder en dominantseptim. Hør klangen i dens musikalske sammenhæng i stedet for automatisk at kræve en opløsning til E.

En heltoneskala består af seks forskellige toner med hele toner imellem. Som en separat øvelse over B7(♯5) kan du bruge B–C♯–D♯–F–G–A. F og G er her enkle enharmoniske stavemåder; G svarer til akkordens hævede kvint F𝄪. Skalaens symmetri giver en anden retningsfornemmelse end dur og mol.

Spil først B, D♯ og A for at høre grundtone, terts og septim. Tilføj G og derefter de øvrige heltoner. Når næste klang i nummeret kommer, skal øret skifte med den. Heltoneskalaen er ikke en fælles nøgle til alle akkorder i formen.

Improvisation: giv et symmetrisk materiale retning

Hvis alle løb blot går op og ned i heltoner, kan de hurtigt miste retning. Vælg et motiv med tydelig rytmisk profil og et bestemt toppunkt. Gentag det med en anden afslutning, eller flyt det til et nyt register.

Lange toner og pauser er lige så anvendelige som skalafigurer. Afslut en frase på terts eller septim og lad rytmegruppen svare. Når harmonikken skifter, kan en lille ændring af én tone være nok til at vise det nye felt.

Fire øvelser til JuJu

  • Tretakt med stemme: Sig “én-to-tre” og klap et enkelt motiv ovenpå. Fortsæt med stille tælling.
  • Seks toner, kort idé: Lav en to-taktersfrase med højst fire af heltoneskalaens toner og giv den et svar.
  • Akkord før skala: Spil B–D♯–A og tilføj G. Hør klangen, før du forbinder den med hurtige løb.
  • Hele formen: Spil et chorus med få toner ved hvert harmonisk skift. Bevar de 24 takter gennem de lange klangfelter.

JuJu til jam

Aftal tredelt puls, tempo, akkordudgave og slutning. Prøv temaets første frase sammen, så alle kender tyngdepunktet. Hvis en solist lægger fraser på tværs af takten, skal gruppen stadig holde formen tydelig.

Vælg et tempo, hvor melodien kan bæres af lyd og artikulation. Sammenlign med Speak No Evil for en anden måde at lade klangfelter skabe identitet og med Bemsha Swing som arbejde med præcise motiver.

Kilder og videre lytning