Vælg en side

“Bemsha Swing” pakker meget musik ind i en kort form. Et enkelt melodisk udgangspunkt møder skæve akkordfarver, og broen kommer tidligere, end øret måske forventer. Derfor er nummeret et godt sted at øve firetaktsfraser og holde styr på formen uden at gøre musikken firkantet.

Guiden bruger klingende C og 16 takter AABA. Hvert afsnit er fire takter. Lær den konkrete melodi, akkordudgave og slutning før sammenspil; de korte eksempler her er øvelser og erstatter ikke en nodeudgave.

Fakta om Bemsha Swing

  • Komponister: Thelonious Monk og Denzil Best.
  • Monks første indspilning: 18. december 1952.
  • Form: AABA, 4 + 4 + 4 + 4 takter.
  • Arbejdstoneart: C, klingende.
  • Bro: Flytter materialet mod F.
  • Øvefokus: Korte formled, kromatiske akkorder og tydelig rytme.

Et samarbejde mellem Monk og Denzil Best

Thelonious Records krediterer både Monk og Denzil Best og daterer Monks første indspilning til december 1952. Nummeret findes også med stavemåden “Bimsha Swing”. Det er samme komposition, så titelforskellen bør ikke blive til to numre på jeres repertoireliste.

Lyt både til trioindspilningen fra Prestige-perioden og til versionen på Brilliant Corners. Hold fokus på temaets længde og placering, selv når instrumentbesætningen skifter. Notér, hvad du vil bevare i jeres egen version: en bestemt artikulation, en pause eller et fælles anslag.

Form: fire takter er et helt afsnit

Tænk A1 ved takt 1, A2 ved takt 5, B ved takt 9 og A3 ved takt 13. En musiker, der automatisk venter otte takter på hvert formled, kan hurtigt komme et helt afsnit bagud. Sig navnene på afsnittene højt, mens du klapper en rolig puls.

Øv takt 7–10 som en lille løkke: slutningen af andet A og begyndelsen af broen. Øv derefter takt 11–14. Til sidst spiller du hele temaet uden stop og mærker, at næste chorus kommer efter 16 takter, ikke 32.

Harmonik: hør funktionen bag de skæve farver

Bobby Stern beskriver et funktionelt grundlag med I–VI7–II7–V7 og tritonussubstitutioner. Som en selvstændig øvelse i C kan det grundlæggende skelet være C–A7–D7–G7. Hør, hvordan dominanterne peger videre, selv om C stadig er et overordnet centrum.

Undersøg derefter et substitutionspar: G7 og D♭7 har B/C♭ og F som fælles terts-septim-materiale med forskellig stavning. Spil de to klange med deres respektive grundtoner. Begge kan skabe en stærk bevægelse mod C, men basbevægelsen og klangfarven er forskellige.

Det betyder ikke, at enhver dominant kan udskiftes uden hensyn til temaet. Læg melodien øverst, og kontrollér akkorden under den. Brug jeres aftalte version til placeringen af substitutionerne; undgå at flere ledsagere vælger forskellige forløb samtidig.

Melodi og motiv

Lær først temaet uden akkorder, og giv de korte figurer samme rytmiske karakter hver gang. Prøv at spille dem både helt tørt og med lidt længere toner. Vælg derefter én artikulation, som gruppen kan samle sig om.

I soloen kan du tage rytmen fra et kort motiv og ændre tonehøjderne med harmonikken. Gem noget til broen: et andet register eller en længere tone kan markere kontrasten uden at øge antallet af noder.

Fire øvelser med korte chorus

  • Formmarkører: Spil kun første slag i takt 1, 5, 9 og 13. Tæl alle mellemliggende takter videre.
  • Dominantkæde: Spil terts og septim gennem C–A7–D7–G7 som en separat øvelse. Brug så metoden på nummerets faktiske akkorder.
  • Bro som svar: Improvisér en firetaktsidé i A og et tydeligt svar i B. Undgå at gentage A mekanisk hele vejen.
  • To hele chorus: Optag 32 takter. Kontrollér, at du faktisk har spillet formen to gange og ikke én gang i en forkert længde.

Bemsha Swing til jam

Aftal 16-takters form eksplicit, og prøv broens indgang sammen. Aftal også, om en introduktion står uden for formen. En intro tæller ikke automatisk som første A.

Lad bas og trommer gøre firetaktsgrupperne mærkbare uden at markere hver grænse hårdt. Afklar sidste tema og slutklang før start. Sammenlign med Rhythm-a-Ning: begge kan beskrives som AABA, men afsnittenes længde er forskellig.

Kilder og videre lytning