“Little Girl Blue” er en ballade, der belønner tålmodighed. De store spring skal forbindes til en sangbar linje, og de lange toner skal have retning. Den er velegnet til at øve, hvordan en enkel melodisk idé kan bæres af indre bevægelser i akkompagnementet.
Historik og lytteforslag
Richard Rodgers og Lorenz Hart skrev sangen til Jumbo i 1935, hvor Gloria Grafton introducerede den. Nina Simones fortolkning gjorde senere sangen til en vigtig del af hendes repertoire. Som instrumental sammenligning kan man lytte til Jimmy Smith og Kenny Burrell på Standards, indspillet i 1957.
Klingende toneart og analyseret version
Analysen tager udgangspunkt i originalens klingende F-dur og det harmoniske grundmateriale, K. J. McElrath beskriver. Den følger ikke Nina Simones særlige indledning eller en bestemt koncertudgaves rubato. Brug samme nodeudgave i hele ensemblet.
Form og harmonik
McElrath beskriver hovedformen som AAB: to beslægtede begyndelsesafsnit efterfulgt af et afsluttende afsnit. Formbogstaver afhænger af, hvordan man navngiver tilbagevendende materiale; de bør derfor suppleres med et fælles takt- og frasekort fra den valgte udgave.
Et centralt sted i A-delen er F–Faug–F7–B♭–B♭m. Her ændres klangen gradvist omkring F, før dur-subdominanten farves som mol. Den kromatiske bevægelse kan høres som en selvstændig indre stemme. Spil akkorderne langsomt, og følg især C–C♯–D–E♭, hvor tonerne findes i de pågældende klange. Lad derefter D falde til D♭, når B♭ bliver til B♭m. Det er to små stemmebevægelser, som kan gøre mere end et tæt akkompagnement.
Fire konkrete øvelser
- Spring med forberedelse: Find to af melodiens største spring i din nodeudgave. Syng måltonen først, spil starttonen, og udfør springet uden glid eller ekstra toner. Gentag i tre forskellige dynamiske niveauer.
- Indre stemme: Spil F–Faug–F7–B♭–B♭m i et roligt loop. Hold bassen enkel, og gør kun én bevægelig stemme tydelig. Optag den først alene og derefter under melodien.
- Lange toner: Hold hver længere meloditone gennem hele dens værdi ved 60 slag i minuttet. Lad tonen aftage gradvist, mens pulsen fortsætter. På klaver eller guitar kan du synge videre, efter instrumentets klang er aftaget.
- To kor med forskellig tæthed: Spil første kor med højst én akkordansats pr. takt. Brug i andet kor kun ekstra ansatser, hvor melodien efterlader plads. Sammenlign, hvilket kor der giver melodien mest retning.
Jamråd
Aftal indledning og overgangen til fast puls. En rubatoindledning kræver tydelige tegn fra melodisten; rytmegruppen bør kende det præcise sted, hvor pulsen begynder. Lad første temagennemspilning etablere formen, før solisterne udvider fraserne. Aftal afslutningen frem for at lade alle gætte på en gentagelse.
Arbejd videre
Brug Moonlight in Vermont til at arbejde videre med balladepauser og Nature Boy til at sammenligne melodisk enkelhed over en anden harmonisk klang.