Blue Moon er en af de melodier, mange kan genkende, før de kender dens akkorder. For en jazzmusiker er den en god anledning til at høre, hvordan et tilbagevendende harmonisk kredsløb kan understøtte en længere melodisk bevægelse. Guiden følger en almindelig 32-takters lead-sheet-udgave i klingende Es-dur med AABA-form. Den analyserer ikke et bestemt vokalarrangements toneart, intro eller slutning.
Fakta om Blue Moon
- Musik: Richard Rodgers.
- Tekst: Lorenz Hart.
- Den kendte sangversion stammer fra 1934.
- Analyseret toneart: Es-dur, klingende.
- Solokor: 32 takter, AABA med otte takter i hvert felt.
- Øveudgangspunkt: ballade eller roligt swing med tydelig indre puls.
Historik og lytning
Melodien havde flere tekstlige udformninger i forbindelse med MGM-film, før den kendte Blue Moon-version blev til i 1934. Piano With Jonny gennemgår denne baggrund. Det er derfor værd at skelne mellem melodiens tidligere filmhistorie og sangen med den titel og tekst, som normalt menes på en jam.
Som lytteforlæg kan du bruge Billie Holidays fortolkning fra 1952 og Wynton Kellys version fra New Faces – New Sounds. Begge omtales i Piano With Jonnys lytteoversigt. Syng først melodien med en enkel puls. Lyt derefter til, hvor sanger eller pianist lader en frase hvile, og hvor rytmegruppen stadig holder bevægelsen i gang. Sammenlign fortolkningerne uden at antage, at de bruger samme toneart eller arrangement.
Form: gentaget harmonik, længere melodi
De fire ottetaktersfelter er A1, A2, B og A3. Det giver delskift i takt 9, 17 og 25. A-delene er beslægtede, men deres udgange skal læres hver for sig. Den anden A-del fører til broen, mens den sidste også skal kunne afslutte et tema.
Fordi harmonikken vender tilbage så ofte, er det risikabelt kun at orientere sig efter en akkord. Brug melodiske stikord og fraselængder som ekstra pejlemærker. Prøv at spille et kor med kun melodien og derefter et kor med kun grundtonerne. Hvis du mister placeringen i andet kor, kan du synge temaet indvendigt, mens du spiller bassen.
Harmonik i klingende Es-dur
Et centralt kredsløb er Es–Cm7–Fm7–B♭7: I–vi–ii–V. Det kan gentages og stadig rumme melodisk udvikling. Som en selvstændig øvemodel kan du bruge Es6–Cm7–Fm7–B♭7. Først etablerer du hjemmeklangen, derefter bevægelsen gennem molakkorderne og til sidst dominantens forventning om at vende hjem.
Øv en enkel øverste stemme med G over Es6, B♭ over Cm7, As over Fm7 og As over B♭7. Land derefter på G over Es. De to sidste trin viser en septim, der falder til tonikas terts. Spil langsomt nok til at høre hvert tonevalg som en del af forbindelsen.
Broen giver kontrast. I den valgte Es-udgave optræder blandt andet Asm7–D♭7 med ankomst på Ges. Her er det nyttigt at høre en lokal ii–V–I i Ges, frem for at forsøge at forklare alle toner med Es-durskalaen. Præcise akkordkvaliteter og tilbageføringen skal kontrolleres i jeres nodeark.
Frasering og improvisation
En velkendt melodi kan nemt blive spillet på autopilot. Vælg i stedet en bestemt toneafslutning og en dynamisk retning for hver frase. Spil temaet én gang helt enkelt, og gentag med kun én bevidst rytmisk ændring. Kontrollér, at melodien stadig er let at genkende.
Til improvisation kan du lade en idé udvikle sig over en hel A-del. Begynd med få toner og en gentaget rytme. Giv broen en anden registerplacering eller tæthed, og vend tilbage til den første idé i sidste A. På den måde bliver formen hørbar i soloen uden nødvendigvis at blive understreget af mange fills.
Fire konkrete øvelser
- Syng formen: Syng et helt kor med metronom og sig A1, A2, B og A3 ved begyndelsen af hver del. Gentag uden at stoppe.
- En øverste stemme: Spil Es6–Cm7–Fm7–B♭7–Es6 og syng G–B♭–As–As–G. Bevar en rolig puls.
- En ny lokal tonika: Øv Asm7–D♭7–Gesmaj7 særskilt. Syng først grundtonerne og derefter tertserne Ces, F og B♭.
- En solo med tre led: Brug en enkel idé i de første to A-dele, skab kontrast i B, og genbrug idéen i sidste A. Optag ét kor og vurder, om formen kan høres.
Jamråd
Aftal klingende toneart og groove før start. Blue Moon findes i mange vokale tonearter og forskellige stilistiske udgaver. Hvis I ønsker ballade, roligt swing eller en anden rytmisk behandling, skal hele bandet vide det.
En rubato-intro kræver et tydeligt signal til fælles tempo. Ved afslutningen skal et eventuelt tag og sidste akkord også aftales. Brug Blue Room til at sammenligne Rodgers og Hart-repertoire og Just in Time til at arbejde med gentagne motiver over harmonisk bevægelse.
Kilder og videre lytning
- Piano With Jonny: Play Blue Moon – Jazz Piano Style – historik, form, toneartsvalg og lytteforlæg.
- LorenzHart.org: Rodgers and Hart – A Musical Anthology – sangens Es-dur-udgave i antologien.
- Jazz資料館: Blue Moon – form og den analyserede Es-udgaves harmoniske forløb.
Øvelser og jamråd er Jazzjam.dk’s egne forslag. De korte akkordeksempler er øvemodeller og erstatter ikke et komplet nodeark.