“Love Is Here to Stay” har en melodi, som flyder naturligt frem, selv når harmonikken tager små omveje. Gershwin-brødrenes standard er velegnet til et afslappet swing og til improvisation, hvor få toner får lov at danne lange sammenhængende sætninger. Udfordringen er at bevare frasens retning, når en forventet landing bliver udskudt.
Kort om Love Is Here to Stay
- Også kendt som: Our Love Is Here to Stay.
- Musik: George Gershwin.
- Tekst: Ira Gershwin.
- Film: The Goldwyn Follies, 1938; musikken blev til i 1937.
- Form: 32 takter, A–B1–A–B2, med otte takter pr. del.
- Toneart i denne gennemgang: E♭-dur, klingende, som i den oprindelige udgave. Aftal toneart ved jammen.
- Stil: ofte afslappet swing.
En af de sidste Gershwin-sange
Sangen hører til George og Ira Gershwins arbejde på The Goldwyn Follies. George døde i 1937, og Ira skrev teksten til det indledende vers efter hans død. Filmen kom i 1938. Sangen fik senere endnu et stort filmliv i An American in Paris.
Begynd din lytning med Ella Fitzgerald og Louis Armstrong og sammenlign med Lester Young og Teddy Wilson på Pres and Teddy. Hør, hvordan et roligt swing kan have stor fremdrift uden et tungt anslag. Lyt især til de små pauser, der giver de længere melodiske linjer luft.
Formen: genkendelige begyndelser og to afslutninger
En praktisk opdeling er A–B1–A–B2. Første og anden halvdel begynder med beslægtet materiale, men fortsætter mod forskellige mål. Den sidste del afslutter mere direkte, mens B1 holder forløbet i gang.
Spil de to formhalvdele efter hinanden, og lær især forskellen mellem deres sidste otte takter. Syng derefter kun de afsluttende fraser. Det gør det lettere at vide, om næste begivenhed er endnu et A-afsnit eller en ny korus.
Der findes et indledende vers, som ofte udelades i instrumentale udgaver. Hvis I bruger det, skal alle kende overgangen til den almindelige 32-taktersdel. En referenceindspilnings intro er heller ikke automatisk en del af hver solorunde.
Enkel melodik over ii–V–I
I E♭-dur er en grundlæggende forbindelse Fm7 – B♭7 – E♭maj7. Den giver et klart harmonisk udgangspunkt for A-afsnittenes sangbare materiale. Følg A♭ i B♭7 ned til G i E♭maj7, og lad en kort frase vise landingen.
Som selvstændig øvelse kan du bruge E♭-durpentatonik: E♭–F–G–B♭–C. Lav en lille idé med tre toner, og prøv den over forbindelsen. Den pentatoniske tonegruppe er et udgangspunkt for enkel melodik; den erstatter ikke opmærksomheden på de konkrete akkorder.
Skift derfor mellem at spille en fri kort frase og at lande meget præcist på en akkordtone. Lyt efter forskellen mellem en frase, der blot holder sig inden for tonearten, og en frase, der viser, hvor harmonikken er på vej hen.
Dominanter, der leder videre
En vigtig del af sangens bevægelse ligger i forbindelser gennem flere dominanter. Som øvemodel i E♭ kan du spille G7 – C7 – F7. Grundtonerne følger kvintcirklen, og hver klang kan pege videre, før musikken finder sin næste landing.
Vælg én stemme gennem øvelsen. B i G7 kan falde til B♭ i C7 og videre til A i F7. B er international betegnelse for dansk H. Tre små bevægelser viser et samlet forløb, selv om akkorderne skifter grundtone.
Spil derefter en kort optakt til hver måltone. Bevar samme rytmiske idé, så linjen føles som én sætning. Modellen er et afgrænset harmonisk fokus, ikke en fuld gengivelse af sangens akkorder eller deres taktplacering.
Frasen skal kunne fortsætte
Nogle melodiske bevægelser i nummeret løber videre, hvor man måske først forventer et åndedræt. Planlæg derfor frasens længde. Syng den i et behageligt tempo og find et sted at trække vejret, som ikke bryder dens retning.
På klaver eller guitar kan du arbejde med at lade en linje fortsætte gennem et akkordskift uden et nyt tungt anslag. På et blæseinstrument kan du holde klangen stabil gennem længere bevægelser. Målet er en sammenhæng, som er tydelig for lytteren.
Tre øvelser til afslappet swing
- Tre toner og et mål. Lav en kort idé fra E♭-durpentatonik og land på G over E♭maj7. Gentag med samme rytme og en anden indgangstone.
- Syng dominantkæden. Spil G7–C7–F7 og følg B–B♭–A. Tilføj derefter få gennemgangstoner, mens de tre mål stadig kan høres.
- To forskellige afslutninger. Spil B1 og B2 efter hinanden med melodi. Sæt dem derefter tilbage i hele formen og tag to korusser uden at stoppe.
Akkompagnement med rolig bevægelse
En let komp kan lade melodien bære meget af udtrykket. Klaver og guitar kan skiftes til at svare, mens bas og trommer holder en fælles puls. Undgå at gøre alle harmoniske omveje til store markeringer.
Solisten kan variere rytmisk placering og tonelængde uden at ændre grundtempoet. Prøv at lade en frase ende lidt senere, men stadig på et tydeligt harmonisk mål. Den slags frihed bliver lettere, når formen og de lokale landinger er sikre.
Inden I tæller ind
Aftal klingende toneart, tempo, eventuelt vers og slutning. Husk, at de to titler betegner samme komposition. Prøv også But Not for Me og Embraceable You for mere Gershwin. Se oversigten over jazzstandarder.