Lover Man er en ballade med en enkel, sangbar overflade og en harmonik, som hele tiden ændrer lys og skygge. Melodien giver plads til at forme en tone, mens akkompagnementet kan få den samme tone til at føles forskelligt.
Nummeret er godt til at øve langsom frasering, klang og opmærksomhed på små akkordændringer. Det kræver også, at du skelner mellem hovedtonearten og den akkord, som musikken begynder på.
Fakta om Lover Man
- Fuld titel: Lover Man (Oh, Where Can You Be?)
- Sangskrivere: Jimmy Davis, Roger “Ram” Ramirez og Jimmy Sherman
- Udgivelsesår: 1942
- Central tidlig indspilning: Billie Holiday, 1944
- Almindelig klingende jazzudgave: F-dur med begyndelse i d-mol
- Form: 32 takter, AABA
- Stil: oftest ballade
Billie Holiday som reference
Lover Man er tæt knyttet til Billie Holiday. Hun indspillede sangen i 1944, og hendes officielle sangoversigt fremhæver den blandt hendes signaturnumre.
Begynd gerne med at lytte til hendes frasering. Læg mærke til ansatser, længden på de sidste toner og de steder, hvor en pause bærer en del af udsagnet.
Syng derefter en kort frase uden optagelsen. Hvis du spiller et instrument, så prøv at bevare den samme fornemmelse af åndedræt. Du behøver ikke kopiere stemmens klang for at lære af dens timing.
AABA og de lange toner
Den almindelige form har fire afsnit på otte takter. A-materialet høres to gange, broen giver kontrast, og sidste A vender tilbage.
En ballade kan få takterne til at føles lange. Syng temaet med en stabil underdeling og markér afsnittenes begyndelser. Spil derefter kun den første frase i hver del og tænk resten videre i stilhed.
Lær forskellen på A-afsnittenes afslutninger. De skal føre forskellige steder hen, selv om begyndelsen er genkendelig. Øv sidste del og overgangen til en ny omgang særskilt, før du spiller flere soloer i træk.
F-dur med en molpræget begyndelse
Her tager vi udgangspunkt i en almindelig klingende jazzudgave i F. Åbningen kan mødes som Dm7 – G7, før Gm7 – C7 peger mod F.
Dm7 – G7 ligner en ii–V-forbindelse mod C, men musikken lander ikke nødvendigvis på den C-klang, du forventer. I stedet ændres G7 til en molklang, og en ny forbindelse tager over.
Spil G7 og Gm7 efter hinanden. Forskellen er B mod B♭: durtertsen bliver til molterts. B betyder her dansk H. Syng de to toner over samme G-grundtone, indtil du tydeligt kan høre ændringen.
Dette er et kort analyseudsnit. Skemaer og indspilninger kan have andre udvidelser og forbindelser, så placering og varighed skal følge den konkrete version.
Hør melodien sammen med klangen
En lang meloditone kan få ny betydning, når akkorden under den skifter. Øv derfor temaet med langsomt akkompagnement og stop ved én lang tone ad gangen.
Spil først kun grundtonen under melodien. Tilføj derefter tertsen og septimen i akkorden. Lyt til, hvad hver ny stemme gør ved meloditonens farve.
Hvis klangen bliver uklar, så fjern toner i stedet for straks at tilføje flere. En tydelig bas og én vigtig indre stemme kan være nok til at vise harmonikken.
Broens melodiske linjer
Broen har et andet forløb end A-afsnittene. Lær dens melodi som en samlet bevægelse, og undersøg derefter de akkordskift, der understøtter den.
En nyttig forberedende øvelse i en molklang er at holde en treklang og lade en ekstra stemme gå fra grundtone til stor septim og lille septim. I a-mol kan linjen være A – G♯ – G.
Spil langsomt og syng den faldende linje. Sæt bagefter øvelsen i forbindelse med den konkrete bro i dit skema. Det er en klangøvelse, ikke en fuld gengivelse af broens akkorder.
Tre øvelser til en personlig balladesolo
1. Spil temaet uden pynt
Optag én gennemspilning, hvor du bevarer melodiens toner og arbejder med ansats, dynamik og pauser. Lyt efter, om fraserne har en tydelig retning, selv om du ikke tilføjer ekstra toner.
2. Vis skiftet fra G7 til Gm7
Brug B og B♭ som to målpunkter over de to klange. Find en kort rytme, der leder hen til dem. Gentag med samme rytme og en anden optakt, så farveændringen stadig er det tydelige centrum.
3. Lav et svar på melodien
Vælg en kort temafrase og lad en selvopfundet frase svare. Behold omtrent samme længde, men brug færre toner. Prøv først uden akkompagnement og derefter over de konkrete akkorder.
Samspil i et langsomt tempo
En fleksibel melodi kræver en fælles fornemmelse af tiden. Øv først med stabil underdeling, før du lægger fraser mere frit omkring pulsen.
Akkompagnatører kan give lange toner plads og svare i mellemrummene. Hvis både klaver og guitar spiller, så fordel register og aktivitet, så solistens klang ikke forsvinder i tætte voicings.
Bas og trommer kan holde en rolig bevægelse gennem afsnittene. Hvis en passage skal være fri, skal alle vide, hvordan den faste form genoptages.
Lover Man til en jam session
Aftal klingende toneart, tempo, intro og slutning. F er almindelig instrumentalt, men en sanger kan vælge en anden toneart.
Afklar, om begyndelsen spilles frit, og hvor bandet går i tempo. Giv tegn til sidste tema i god tid, og aftal en eventuel gentagelse af slutfrasen.
Lyt videre
Sammenlign Billie Holiday med Sarah Vaughan og lyt til forskelle i frasernes længde. Arbejd også med My Funny Valentine og I Can’t Get Started. Se standardoversigten for mere repertoire.
Kilder
Billie Holidays officielle sangoversigt, JazzStandards.com: udgivelse og indspilninger, Standard Repertoire: form og toneart og Swiss Jazz: jazzudgave i F. Øvelserne bruger klingende toner.