I Can’t Get Started er en ballade med en opadstræbende melodi og god plads til at forme tonerne. Harmonikken har et genkendeligt grundlag, men mange jazzudgaver tilfører små omveje og kromatiske forbindelser.
Nummeret er derfor nyttigt til både melodisk frasering og harmonisk overblik. Du kan begynde med et enkelt forløb og senere lære at høre, hvordan mere tætte udgaver leder til de samme mål.
Fakta om I Can’t Get Started
- Komponist: Vernon Duke
- Tekst: Ira Gershwin
- Introduceret i: Ziegfeld Follies of 1936
- Oprindelig sceneopførelse: Bob Hope
- Almindelig klingende jazztoneart: C-dur; B♭-dur er også historisk relevant
- Form: 32 takter, AABA
- Stil: oftest ballade
Fra revy til et centralt balladerepertoire
Bob Hope introducerede sangen i Ziegfeld Follies of 1936. Bunny Berigans senere indspilning blev en vigtig del af dens vej ind i jazzrepertoiret.
Billie Holiday og Dizzy Gillespie er andre gode referencepunkter. En sanger kan tydeliggøre frasernes naturlige vægt, mens en instrumentalist kan vise, hvordan melodien kan udvides uden at miste sin retning.
Lyt til en kort frase flere gange og syng den bagefter uden optagelsen. Undersøg, om du husker både tonehøjder, pauser og længden på de sidste toner. Netop slutningen af en frase bliver let overset, når du øver langsomt materiale.
AABA og tre beslægtede A-afsnit
Den almindelige form har fire afsnit på otte takter. De første to A-afsnit etablerer melodien, broen skaber kontrast, og sidste A samler forløbet.
Lær de små forskelle mellem A-afsnittenes afslutninger. Syng de sidste to eller fire takter af hvert afsnit efter hinanden og mærk, hvilken vej musikken fortsætter.
En nyttig formøvelse er at spille kun begyndelsen af hver del. Hold resten af afsnittet i stilhed, men tænk melodien videre. Hvis du kan komme sikkert ind ved broen og sidste A, er formen ved at sidde i øret.
Et enkelt harmonisk skelet i C-dur
Her bruger vi klingende C-dur. En grundlæggende bevægelse er I–vi–ii–V, som kan øves med Cmaj7 – Am7 – Dm7 – G7.
Spil først grundtonerne C – A – D – G. Tilføj derefter en enkelt overstemmelinje med E – E – F – F. Tonerne er tertser i de første tre akkorder og septim i G7.
Ved genstart på Cmaj7 kan F gå ned til E. Den halve tones bevægelse giver en tydelig opløsning og binder sidste akkord til den næste omgang.
Dette er en enkel øvemodel. Den viser en del af sangens grundlag, men ikke alle akkorder, varigheder eller reharmoniseringer i en bestemt jazzudgave.
Når skemaerne ser forskellige ud
Jazzmusikere bruger ofte andre forberedelser og faldende ii–V-forbindelser i A-afsnittene. Derfor kan to skemaer se forskellige ud uden at være forskellige sange.
Begynd med at finde landingerne i den version, du skal spille. Hør først målakkorden alene og tilføj derefter den forbindelse, der leder hen til den.
Hvis en tæt harmonisk passage er vanskelig, så spil kun baslinjen og melodien. Tilføj derefter én indre stemme. Det gør det lettere at høre, om den valgte akkord understøtter temaet, før du fylder flere toner på.
Broen har sin egen retning
Broen flytter opmærksomheden væk fra det gentagne åbningsmønster. Lær dens melodi og tonale mål, før du prøver at huske hvert enkelt symbol.
Syng en grundtone eller terts i hver vigtig landing fra dit skema. Spil bagefter de forberedende akkorder og hør, hvordan de forbinder målene.
Øv broens sidste fire takter sammen med første frase i sidste A. Så bliver tilbagekomsten en musikalsk bevægelse og ikke kun et punkt på siden.
Tre improvisationsøvelser
1. Form en lang tone
Vælg en frase fra temaet og spil den uden udsmykning. Beslut, hvor den vil hen, og lad både ansats og afslutning støtte den retning. Optag dig selv og lyt til, om de lange toner stadig har liv.
2. Improvisér over skelettet
Brug Cmaj7 – Am7 – Dm7 – G7 som en lille løkke. Begynd med E – E – F – F og tilføj en optakt til hver anden måltone. Bevar pauser, så du kan høre akkorderne undervejs.
3. Sammenlign enkel og tæt udgave
Tag fire takter fra dit konkrete skema og spil først kun de vigtigste målklange. Spil derefter alle forbindelserne. Brug samme korte melodiske idé i begge udgaver og tilpas kun de toner, som harmonikken kræver.
Balladepuls og akkompagnement
Et langsomt tempo giver plads, men kræver en levende indre underdeling. Øv med en stabil puls, og lad senere melodien ligge mere fleksibelt omkring den.
Klaver og guitar kan lade voicings klinge frem for at markere hvert slag. Hvis solisten holder en lang tone, så lyt til, om der er brug for en lille bevægelse i akkompagnementet eller for mere ro.
Bas og trommer kan støtte de lange fraser med en fælles fornemmelse af tid. Afklar, hvis en passage skal være frit spillet, så friheden ikke bliver til forskellige taktlængder.
Til en jam session
Aftal klingende toneart, tempo og harmonisk udgave. Afklar intro, eventuel fri begyndelse og stedet, hvor den faste puls starter.
Giv signal til sidste tema i god tid og aftal slutningen. Hvis bandet bruger en særlig kromatisk indgang eller cadenza, så gennemgå den før start.
Lyt videre
Sammenlign Bunny Berigan med Billie Holiday eller Dizzy Gillespie. Arbejd også med My Funny Valentine og Body and Soul. Find flere numre i standardoversigten.
Kilder
JazzStandards.com: oprindelse og indspilninger og Jazz Guitar Comprehensive: form, toneart og jazzudgaver. Øvemodellerne bruger klingende C-dur.