Vælg en side

“Lush Life” kræver, at musikerne følger en længere musikalsk fortælling frem for et enkelt gentaget standardkor. Den er et godt studie i sammenhæng mellem tekstlig frasering, kromatik og skift mellem fri fremførelse og fast puls.

Historik og lytteforslag

Billy Strayhorn begyndte arbejdet som teenager i 1930’erne og udviklede sangen over flere år. Han fremførte den med Kay Davis ved en Ellington-koncert i Carnegie Hall i 1948. John Coltrane og Johnny Hartmans indspilning fra 1963 er en vigtig vokal reference; Joe Hendersons solofortolkning giver et andet perspektiv på melodien.

Klingende toneart og analyseret version

Her bruges originalens klingende Des-dur og K. J. McElraths analyse af den samlede sang. Artiklen er ikke en transskription af Hartmans timing eller Hendersons omharmoniseringer. Kortvarige afstikkere til andre durklange ændrer ikke behovet for at høre Des som et centralt hjemsted.

Form og harmonik

McElrath beskriver den samlede opbygning som A–A–B–C1–C2, hvor de to C-led betegner omkvædet. Det er derfor nødvendigt at skelne mellem den indledende fortællende del og det senere omkvæd. Aftal, hvilke dele der bruges til soloer; en gentagelse af hele sangen og en gentagelse af omkvædet er forskellige forløb.

Melodien bruger mange kromatiske forbindelser og gentagne toner. I øvningen kan én fastholdt meloditone derfor være et bedre holdepunkt end et nyt skalavalgsnavn ved hver akkord. Find tonen i jeres nodeudgave, spil den alene gennem akkordskiftet, og undersøg dens funktion i hver klang. Tilføj først derefter de omkringliggende meloditoner.

Fire konkrete øvelser

  1. Form i fem led: Skriv A, A, B, C1 og C2 på et ark og tilføj taktantallet fra den valgte udgave. Syng eller tal fraserne igennem og markér alle overgange, før instrumentet tages frem.
  2. Gentaget tone, ny funktion: Find en meloditone, der bliver liggende over to forskellige akkorder. Spil bassen og tonen, og tilføj derefter én indre akkordtone ad gangen. Beskriv klangskiftet med øret, før du navngiver det.
  3. Kromatik langsomt: Vælg en kort kromatisk passage og spil den ved halvt tempo uden rubato. Giv hver tone dens præcise værdi. Tilføj derefter den frie frasering uden at ændre passagens samlede længde.
  4. Fri til fast puls: Øv kun overgangen fra indledende fri fremførelse til jeres aftalte pulssted. Lad melodisten give et klart tegn, og gentag overgangen fem gange med samme afsæt.

Jamråd

Dette nummer bør aftales grundigere end en enkel blues eller 32-takters standard. Vælg referenceudgave, toneart, solodel og præcise overgange mellem rubato og puls. Lad melodisten styre de frie fraser, og undgå at akkompagnementet foregriber næste akkord. Aftal også, om hele den indledende del vender tilbage ved afslutningen.

Arbejd videre

Brug Time Remembered til at øve formhukommelse uden en regelmæssig AABA-ramme. Sammenlign den lange balladefortælling med Soultrane.

Kilde