“My Favorite Things” forbinder en kendt musicalmelodi med et åbent rum for improvisation. I John Coltranes fortolkning kan gentagne klange og en vedholdende tredelt puls bære lange musikalske forløb. Opgaven er at skabe udvikling, selv når harmonikken bliver på samme sted.
Guiden fokuserer på Coltranes modalprægede tilgang med klingende E-mol og E-dur. Skeln mellem melodiforløbet fra sangen og de åbne soloafsnit i arrangementet. Der er ikke én fast sololængde, som alle versioner følger.
Fakta om My Favorite Things
- Musik: Richard Rodgers.
- Tekst: Oscar Hammerstein II.
- Oprindelse: Musicalen The Sound of Music, 1959.
- Central jazzversion: John Coltranes indspilning fra 1960, udgivet på albummet My Favorite Things i 1961.
- Taktart: 3/4 i den kendte Coltrane-version.
- Arbejdstonearter: E-mol og E-dur i klingende tonehøjde.
- Formprincip i denne guide: Melodiafsnit kombineret med åbne modale vamps.
Fra musical til jazzrepertoire
Rodgers og Hammersteins officielle sangside beskriver nummeret som en vals, der veksler mellem mol og dur. Coltranes fortolkning beholdt en genkendelig melodi, men gav den en ny instrumental klang og et udvidet improvisatorisk rum.
På albumversionen spiller Coltrane sopransaxofon med McCoy Tyner på klaver, Steve Davis på bas og Elvin Jones på trommer. Rhino daterer sessionerne til oktober 1960 og albumudgivelsen til marts 1961. Udgivelsen gjorde sopransaxofonen til en fremtrædende del af hans indspillede lyd.
Lyt først til en sangversion, så du hører melodien uden de lange soloafsnit. Lyt derefter til Coltrane og læg mærke til, hvor melodien vender tilbage. Genkendelsen kan hjælpe dig med at følge det lange arrangement.
Sangform og åbne soloafsnit
En trykt sangform fortæller ikke alene, hvordan Coltranes version er organiseret. Melodiens dele afløses af gentagne grooveafsnit, hvor solisten kan blive længere. Ethan Heins lytteanalyse fremhæver netop denne vekslen mellem skrevne melodidele og harmonisk mere stationære improvisationer.
Lav et lyttekort med ordene intro, melodi, molvamp, durvamp og afslutning. Notér skiftene uden først at forsøge at tælle hele indspilningen som ét fast chorus. Kortet skal vise, hvad gruppen gør, og hvad der udløser næste afsnit.
Til en jam kan I vælge en kortere, fast struktur. Det er en arrangementsbeslutning. Skriv eksempelvis rækkefølgen af temaafsnit og aftal, hvem der giver signal fra en åben vamp til næste melodidel. En fast længde og en åben længde er begge brugbare, når alle kender aftalen.
Samme grundtone, forskellig farve
E er et fælles holdepunkt i både E-mol og E-dur. Tertsen ændrer karakteren: G hører til molklangen, mens G♯ beskriver durklangen. Prøv at fastholde en E-bas og skifte mellem en enkel E-moltreklang og en E-durtreklang.
Spil derefter en kort melodi, der først bruger G og siden G♯. Bevar rytmen og de andre toner, så du tydeligt kan høre, hvad ændringen gør. Det er en egen klangøvelse, ikke en fuld gengivelse af indspilningens voicings.
En modal vamp behøver ikke være en enkelt, uforanderlig akkord. Ledsageren kan flytte overstemmer og farver over et stabilt fundament. Lyt derfor til den konkrete version, før du vælger skala. E-mol som betegnelse afgør ikke alene, om en given passage bruger C eller C♯.
Motiver giver udvikling
Begynd med tre eller fire toner og en tydelig rytme. Gentag idéen, men flyt den til et andet sted i takten. Lad derefter en enkelt tone ændre sig. Du får en udvikling, som kan høres, uden at den harmoniske baggrund behøver skifte.
Prøv også at bevare motivet i registeret og ændre dynamikken. En gentagelse kan blive et svar, en forventning eller en afslutning alt efter anslag, længde og placering. Optag en kort solo og vurder, om du kan høre dens retning uden at se, hvad du spillede.
Fire øvelser i tre
- Stabil tredelt puls. Gå eller klap tre fjerdedele pr. takt, mens du synger en melodifrase. Bevar pulsen under pauserne.
- Mol til dur. Spil en E-bas og improvisér en enkel frase først med G, derefter med G♯. Lyt til farveskiftet, og prøv at beholde samme rytmiske udsagn.
- Et motiv i otte takter. Opfind en kort idé og lav kun én ændring ad gangen: rytme, register eller tonevalg. Undgå at skifte alle parametre samtidig.
- Følg et signal. Lad en medspiller bestemme, hvornår vampen forlades. Reagér musikalsk på signalet, og land samlet i næste melodidel.
Rytmegruppen som fælles fundament
En gentagen figur skal stadig leve. Bas og klaver kan bevare genkendelige mønstre, mens små ændringer i betoning og klang giver bevægelse. Trommerne kan skabe spænding omkring pulsen, uden at taktens tre slag bliver uklare.
Øv først et enkelt groove uden solist. Tilføj derefter en solo med få toner. Hvis hele gruppen ændrer tæthed samtidig, kan fundamentet forsvinde; prøv i stedet at lade én stemme udvikle sig, mens de andre holder en tydelig reference.
Før My Favorite Things til jam
Aftal version, toneart, tempo og rækkefølge af afsnit. Sig tydeligt, om soloerne følger en skrevet sangform eller åbne vamps, og hvem der leder skift mellem mol, dur og melodi. Øv afslutningen én gang sammen.
Sammenlign med So What for en anden modal arbejdsform og med Central Park West for en kortere, harmonisk bevægelig sopranballade. Tag opmærksomheden på klang og motiv med tilbage til valsens gentagelser.
Kilder og videre lytning
- Rodgers & Hammerstein: My Favorite Things – ophav, musical og mol-dur-karakter.
- Rhino: My Favorite Things – 60-årsudgave – session, besætning og udgivelse.
- Ethan Hein: My Favorite Things update – lytteanalyse af Coltranes arrangement og åbne grooveafsnit.