“Nardis” har en særlig evne til at lade et velkendt molcentrum få en fremmed farve. En halvtones bevægelse kan ændre hele oplevelsen af et afsnit, og melodien giver plads til både enkle udsagn og mere udforskende improvisation. Nummeret er derfor oplagt, når du vil øve at høre klange frem for blot at aflæse akkordnavne.
Her tager vi udgangspunkt i den almindelige 32-takters AABA-form i klingende e-mol. Arrangementet er vigtigt: de kendte indspilninger bruger ikke nødvendigvis alle de samme detaljer. Lær én version grundigt og aftal, hvilke figurer bandet spiller sammen.
Fakta om Nardis
- Krediteret komponist: Miles Davis.
- Introduceret: På Cannonball Adderleys Portrait of Cannonball i 1958.
- En central fortolkning: Bill Evans-trioens Explorations fra 1961.
- Grundform: 32 takter, AABA, med otte takter i hvert afsnit.
- Udgangspunkt her: E-mol, klingende.
Et nummer tæt forbundet med Bill Evans
Selv om Davis er det krediterede komponistnavn, fik “Nardis” et særligt liv i Bill Evans’ repertoire. På Explorations kan du høre Evans med Scott LaFaro og Paul Motian. Lyt til, hvordan de tre instrumenter bidrager til forløbet, frem for kun at høre klaveret med en baggrund.
Vælg først et kort stykke af temaet. Syng det, og læg mærke til, hvor melodien står stille, og hvor den kræver bevægelse. Spil derefter en enkel bas under. Det gør forskellen mellem melodisk karakter og harmonisk retning mere tydelig.
AABA som et sikkert holdepunkt
Nummeret har en genkendelig overordnet sangform, selv om klangene kan virke uvante. De to første A-afsnit etablerer et område. Broen giver kontrast, og det sidste A fører tilbage. Øv at genkende broens begyndelse uden at se på skemaet.
Tegn fire felter med otte takter i hvert og skriv A, A, B, A. Markér kun to eller tre pejlemærker i hvert felt. Syng melodien gennem formen og peg på de steder, hvor harmonikken skifter karakter. Du skal kunne finde rundt med få oplysninger, før du tilføjer mange improvisationstoner.
En længere indledning eller en fri klaversolo før temaet er et arrangementsvalg. Den bliver ikke automatisk en del af soloformen. Aftal især, hvordan bandet går fra en eventuel fri passage til fælles puls.
E-mol og den lave anden tone
Forholdet mellem E og F er et godt sted at begynde. Spil E i bassen og læg først et F♯ over, derefter et F. Hør forskellen mellem de to afstande. F ligger kun en halv tone fra grundtonen og giver en anden spænding end den store sekund.
Lav en kort egen frase med E–F–E, og prøv derefter E–F♯–E med samme rytme. Hold de to versioner adskilt i øvningen. Når du hører forskellen tydeligt, bliver det lettere at vælge efter den konkrete akkord og melodi i stedet for at blande farverne tilfældigt.
Du kan også sammenligne Em og E-dur: E–G–B over for E–G♯–B. Begge har E og B, mens tertsen ændrer klangens karakter. Det er en selvstændig høreøvelse. Brug ikke automatisk den ene treklang over alle nummerets E-klange; kontrollér den version, gruppen følger.
Små stemmebevægelser mellem store klangskift
Spil Em7 og Fmaj7 som isolerede klange: E–G–B–D og F–A–C–E. Se, om du kan bevare tonen E, mens de andre stemmer skifter. Den fælles tone kan samle oplevelsen, selv om grundtonerne ligger tæt og akkordklangen ændrer sig tydeligt.
Lav derefter en tostemmig version. Du kan eksempelvis forbinde G–B med A–C og lytte til de to opadgående bevægelser. Sæt bassen under bagefter. Øvelsen giver dig et øre for stemmeføring; den gengiver ikke hele A-afsnittets harmoniske skema.
Broen kan læres ved samme metode: identificér de lokale mål i jeres akkordudgave og forbind dem med korte linjer. Hold melodien i baghovedet, så overgangen tilbage til A lyder som en del af samme nummer.
Tre øvelser til Nardis
- To farver, samme rytme. Lav et totakters motiv og spil det med henholdsvis F og F♯ omkring E. Beskriv forskellen med dine egne ord, og find derefter de steder i skemaet, hvor hver farve passer.
- Broen som kontrast. Spil sparsomt i de to første A-afsnit. Udvid registeret i broen og vend tilbage til et mindre område i sidste A. Skab form med register frem for med flere toner.
- Syng før du forbinder. Vælg én måltone ved hvert vigtigt skift. Syng hele linjen gennem et chorus, og spil den bagefter. Fjern toner, der kun er med, fordi fingrene kender bevægelsen.
Arrangement og rytmegruppe
“Nardis” spilles i forskellige tempi og med forskellige rytmiske overflader. Vælg en konkret indspilning som reference, hvis bandet vil bruge dens figurer. Gennemgå markeringer og eventuelle modmelodier i temaet, før I lægger dem ind under en solist.
Klaver og guitar bør aftale pladsen mellem sig. En særlig harmonisk farve bliver lettere at høre, når der ikke samtidig tilføjes flere konkurrerende udvidelser. Bassen kan gøre et nyt felt tydeligt med register og ansats, mens trommerne kan markere overgangen uden nødvendigvis at øge lydstyrken.
Tag Nardis med til jam
Aftal klingende toneart, tempo, groove, intro og slutning. Sig tydeligt, om I spiller en enkel temaudgave eller et bestemt arrangement. En sikker fælles form giver mulighed for at reagere frit på hinanden.
Sammenlign med Blue in Green for et andet møde mellem melodi og skiftende klang og med So What for en mere koncentreret modal ramme. Vend tilbage til “Nardis” og prøv at lade en enkelt toneforbindelse præge hele din solo.
Kilder og videre lytning
- Concord/Craft Recordings om Bill Evans’ Explorations – album og trio.
- JGC Repertoire: Nardis – historik, form og arrangementsforskelle.