“Over the Rainbow” er så kendt, at man let tror, man allerede kan spille den. Men melodiens store åbningsspring, de lange linjer og den afsluttende forlængelse kræver omhu. Som jazzballade er den et godt sted at arbejde med klang, enkelt melodisk sprog og en fortolkning, hvor udsmykningerne understøtter sangen.
Kort om Over the Rainbow
- Også kendt som: Somewhere Over the Rainbow.
- Musik: Harold Arlen.
- Tekst: E. Y. “Yip” Harburg.
- Kendt fra: Judy Garland i The Wizard of Oz, 1939.
- Form: 32-takters AABA-grundform, med en firetakters afsluttende forlængelse i mange udgaver.
- Toneart i øvelserne: E♭-dur, klingende. Sangen findes i mange tonearter.
- Stil: ballade og personlige jazzfortolkninger.
En filmsang med et stort efterliv
Arlen og Harburg skrev sangen til The Wizard of Oz, hvor Garland sang den som Dorothy. Hendes filmfortolkning fra 1939 er et vigtigt udgangspunkt, også hvis du vil spille en instrumental version. Lyt til frasernes retning og de steder, hvor hun giver en tone tid.
Sammenlign derefter med Art Tatums soloklaver og en jazzfortolkning med Art Pepper. Du kan lære meget af forskellene uden at efterligne dem. Undersøg, hvilke melodiske træk der stadig gør sangen genkendelig, når tempo, harmonisering og rytmisk placering ændres.
Formen: aftal forlængelsen
Grundformen er AABA med otte takter i hver del. Det giver 32 takter. Mange udgaver slutter derefter med fire ekstra takter, som bygger videre på materialet og giver melodien en særlig afrunding.
Aftal, om forlængelsen kun bruges efter sidste tema, i hvert melodiforløb eller også under soloerne. Forskellige arrangementer kan fungere, men de skal være fælles. Spil afslutningen sammen én gang, hvis gruppen ikke har en fast reference.
Der findes også et indledende vers. Ved en jam spiller man ofte direkte på den kendte melodi, men en sanger kan have forberedt verset. Intro, vers, solokorus og slutforlængelse bør derfor behandles som konkrete dele af arrangementet.
Åbningsoktaven skal høres som én bevægelse
Det store spring i begyndelsen er en oktav. Øv det først uden udsmykning og i et register, der føles behageligt. Syng den øverste tone, gå tilbage til den nederste, og forbind dem derefter med samme klanglige intention.
På et blæseinstrument kan du arbejde med en stabil luftstrøm frem for en hårdere ansats på den høje tone. På klaver og guitar kan du forme springet med dynamik og tonelængde, så det opleves som en sammenhængende frase. Den høje tone skal gerne være et mål, du allerede hører.
Spil derefter resten af frasen. Et smukt oktavspring er kun begyndelsen; linjen skal også kunne lande og give plads til næste udsagn. Øv hele sætningen, før du ændrer rytmen.
Enkel harmonik med mange farvemuligheder
I E♭-dur kan du øve bevægelsen mellem tonika og fjerde trin som E♭ – A♭ – E♭. Det giver et enkelt skelet, som hjælper med at høre sangens større retning. Spil melodien over så få akkorder som muligt, før du tilføjer flere forbindelser.
En særlig farve opstår, når fjerde trin går fra dur til mol: A♭ – A♭m – E♭. Følg C–C♭–B♭. C♭ klinger som B, men viser her moltertsen i A♭m. Den faldende linje giver en tydelig følelsesmæssig bevægelse med meget få toner.
De korte eksempler er øvemodeller, ikke hele akkordskemaet. “Over the Rainbow” spilles med mange harmoniseringer. Vælg en bestemt version og sørg for, at meloditoner og voicings passer sammen, før du afprøver flere substitutioner.
Broens kontrast og tilbagekomst
Broen giver et andet melodisk forløb og gør tilbagekomsten til sidste A tydelig. Lær den med samme omhu som åbningen. Hvis du kun kender de første to toner sikkert, kan en ellers velkendt sang blive usikker midt i temaet.
Øv broen og sidste A som ét forløb. Syng melodien, spil en enkel baslinje og mærk, hvor åbningsmaterialet vender tilbage. Tilføj derefter den aftalte slutforlængelse, så slutningen føles som en del af fortællingen.
Tre øvelser til en personlig ballade
- Ét spring, én klang. Syng og spil åbningsoktaven langsomt. Bevar samme varme i begge toner. Sæt derefter resten af frasen på uden at stoppe.
- Dur til mol på fjerde trin. Spil A♭–A♭m–E♭ og syng C–C♭–B♭. Byg en lille frase omkring de tre måltoner.
- Tema med få ændringer. Spil hele melodien og ændr kun én ting pr. frase: placering, dynamik eller en kort optakt. Optag den og lyt efter, om sangen stadig står tydeligt.
Akkompagnement med plads
Melodien kan bære meget alene. Klaver og guitar kan begynde med få toner og lade harmonikken bevæge sig roligt. Pauser behøver ikke automatisk at blive fyldt med løb eller svar.
Bas og trommer kan støtte en tydelig balladepuls, selv når solisten fraserer frit. Hvis temaet begynder rubato, så aftal, hvem der leder overgangen til fast tid. Den fælles retning er vigtigere end antallet af anslag.
Inden I spiller sammen
Aftal klingende toneart, intro eller vers, tempo og den afsluttende forlængelse. De to kendte titler betegner samme sang. Prøv også Come Rain or Come Shine for mere Arlen eller Skylark for melodiske spring. Se oversigten over jazzstandarder.