“Recorda Me” kombinerer roen i lange molklange med bevægelsen i korte harmoniske forbindelser. Joe Hendersons standard er derfor et godt nummer til at øve to forskellige færdigheder i samme solo: at udvikle en idé, mens akkorden bliver liggende, og at føre melodien videre, når akkorderne begynder at skifte hurtigere.
Her bruger vi det almindelige 16-takters forløb med åbning på Am7. Alle tonenavne er klingende. Det er mere præcist at lære de lokale klangområder end at forsøge at spille hele nummeret ud fra én samlet skala.
Fakta om Recorda Me
- Komponist: Joe Henderson.
- Kendt fra: Page One, Blue Note, 1963.
- Grundform: 16 takter, ofte beskrevet som AB med otte takter i hver halvdel.
- Åbning: Fire takter Am7, efterfulgt af et Cm7-område.
- Karakter: Bossa- og latinpræget jazzstandard.
En standard fra Page One
Hendersons debutalbum som leder rummer både hans egen “Recorda Me” og Kenny Dorhams “Blue Bossa”. Det er to forskellige kompositioner, men de giver et godt fælles udgangspunkt for at høre, hvordan jazzsolister arbejder over latinprægede rytmer. Blue Notes albumomtale fremhæver, at “Recorda Me” fulgte Henderson gennem hans senere repertoire.
Begynd med albumudgaven og lyt til melodien som et rytmisk udsagn. Prøv at klappe dens ansatser, før du spiller den. Hør derefter, hvordan rytmegruppen holder musikken i bevægelse under toner, som ikke hele tiden falder på de tydeligste slag.
Lyt til Recorda Me med Joe Henderson
Albumudgaven fra Page One
Denne officielle upload er leveret af Universal Music Group og krediteret Joe Henderson. Den er fra Page One og angiver Blue Note-udgivelsen fra 1963. Brug albumudgaven til at høre kontrasten mellem de længere molområder og den mere bevægelige harmonik senere i forløbet.
Åbn indspilningen på YouTube, hvis afspilleren ikke vises.
Tre ting at lytte efter
- Melodiens rytme: Klap en kort melodifrases ansatser, mens du holder pulsen med foden. Bevar pauserne og undgå at gøre alle indsatser lige tunge.
- Molområderne: Følg åbningen og det efterfølgende klangskift. Prøv selv et kort motiv, der flyttes fra et molområde til det næste.
- Hjemkomsten: Lyt til sidste del af et solochorus og tilbagekomsten til den første klang. Syng en enkel måltonelinje frem for at følge alle toner i soloen.
Fra lytning til sammenspil: Aftal introen særskilt fra den 16-takters soloform, og lad bandet spille et kor med få akkordindsatser. Artiklens analyse følger den almindelige udgave med klingende Am7 i åbningen; øvemodellerne er ikke en fuld transskription af albumarrangementet. Aftal rytmisk feel, de konkrete ii–V-forbindelser og slutning, før I spiller.
Hold intro og soloform adskilt
Originalindspilningen har en indledning, som skal læres særskilt. Den er ikke en ekstra del, du automatisk lægger til hvert solo-chorus. En jamudgave kan også begynde direkte med temaet, hvis bandet har aftalt det.
Markér de 16 takter på et øveark. Lær først, hvor hver halvdel begynder, og hvor den næste omgang kommer. Øv sidste del af formen sammen med de første takter af næste chorus. Det er her, du skal kunne skifte fra de mere bevægelige akkorder tilbage til åbningens ro.
Spil en hel omgang med melodien, en med kun grundtoner og en med din egen enkle linje. Hvis du mister formen i tredje omgang, så gå tilbage til at synge melodien indvendigt. Den er et bedre pejlemærke end et mekanisk antal fingermønstre.
Fra Am7 til Cm7
Åbningens skift giver mulighed for at høre den samme type molklang på to forskellige grundtoner. Begynd med en kort egen frase over Am7 og flyt den en lille terts op til Cm7. En model med A–C–E bliver dermed C–E♭–G. Bevar rytmen, så forbindelsen mellem de to udsagn bliver tydelig.
Prøv derefter at ændre kun afslutningen af den transponerede frase. Nu får du både gentagelse og udvikling. Lyt til, om melodien lyder som et svar på det første udsagn, eller som begyndelsen på en helt ny idé.
Du kan også øve den doriske farve i hvert område. Over Am7 sammenligner du F og F♯; over Cm7 sammenligner du A♭ og A. De to versioner giver forskellig karakter. Lyt til melodien og vælg med omtanke. Her bruger vi den lyse sekst som en bevidst klangøvelse, ikke som et krav om altid at spille en hel dorisk skala.
Når harmonikken sætter sig i bevægelse
I anden halvdel bliver ii–V-forbindelser og lokale dur-landinger vigtige. Lær deres retning fra det konkrete skema. Syng først grundtonerne og find derefter en lille linje gennem tertser og septimer. Du behøver ikke markere alle akkorder med et helt arpeggio.
Som en selvstændig model kan du øve Cm7–F7–B♭maj7. Lad E♭ fra Cm7 blive liggende som septim i F7 og bevæg den derefter til D i B♭maj7. To forskellige akkordfunktioner kan altså høres med samme tone, før den bevæger sig et halvt trin. Modellen forklarer en forbindelse; den er ikke en gengivelse af hele nummerets taktskema.
Flyt øvelsen til andre durtonearter, og sæt den derefter ind dér, hvor den passer til jeres version. Hold frasen kort nok til, at du kan høre både afsættet og landingen.
Tre øvelser, der samler formen
- Lang idé, kort svar. Udvikl et motiv over åbningens længere akkordfelt. Brug et kortere svar, når harmonikken bevæger sig. Optag dig selv og hør, om kontrasten bliver musikalsk tydelig.
- Rytmen bliver. Vælg en totakters rytme og behold den gennem et helt chorus. Tilpas tonerne til akkorderne. Hold pauserne lige så konsekvente som anslagene.
- Overgangen hjem. Øv de sidste fire takter og de første fire i næste omgang som én løkke. Begynd med grundtoner, tilføj derefter få akkordtoner og til sidst en friere melodisk linje.
Groove og akkompagnement
Et latinpræget groove fungerer bedst, når rytmegruppen har en fælles idé om underdelingen. Aftal, hvor lige ottendedelene skal være, og hvordan bassen og trommerne fordeler de rytmiske markeringer. Undgå, at hver musiker laver sin egen stilart midt i samme tema.
Klaver og guitar kan arbejde med korte svar på melodien. Under en solo kan et enkelt gentaget mønster være en hjælp, men giv plads til at ændre det, når solisten lægger en tydelig rytmisk idé frem. Øv gerne en gennemspilning med meget få akkordanslag, så du kan høre, hvad der faktisk behøves.
Før Recorda Me bliver kaldt til jam
Aftal intro, tempo, groove og slutning. Sørg også for, at alle følger samme 16-takters soloform. Hvis I vil bruge figurer fra originalarrangementet, så gennemgå dem først i stedet for at forvente, at de opstår automatisk.
Arbejd videre med Blue Bossa for en anden harmonisk opbygning over et beslægtet groove, eller sammenlign med Song for My Father. Tag derefter “Recorda Me” igen og hør, om du kan gøre skiftet mellem de rolige og bevægelige dele tydeligt med én sammenhængende idé.
Kilder og videre lytning
- Blue Note: Joe Henderson’s Auspicious Page One – albumhistorie og repertoire.
- JGC Repertoire: Recorda Me – form, indledning og harmonisk overblik.