Blue Bossa er et godt eksempel på, hvor meget musik der kan ligge i en kort form. Kenny Dorhams melodi samler molharmonik, en tydelig durkadence og en rolig latinpræget puls i et forløb på 16 takter. For improvisatoren er opgaven både at følge akkorderne og at bevare nummerets rytmiske lethed.
Det er et nyttigt nummer at lære tidligt i sit standardrepertoire, men det bliver ved med at give udfordringer. Toneartsskiftet kræver opmærksomhed, og et enkelt akkompagnement afslører hurtigt, om fraseringen hænger sammen.
Fakta om Blue Bossa
- Komponist: Kenny Dorham
- Central indspilning: Joe Hendersons Page One, 1963
- Form: 16 takter
- Almindelig toneart: klingende C-mol
- Andet tonalt område: D♭-dur
- Stil: latinpræget jazz med bossa nova-elementer
Kenny Dorham og Joe Henderson
Blue Bossa åbner Joe Hendersons debutalbum Page One fra 1963. Nummeret er skrevet af trompetisten Kenny Dorham, som også spiller på indspilningen. Rytmegruppen består af McCoy Tyner på klaver, Butch Warren på bas og Pete La Roca på trommer.
Det er værd at holde komponist og albumleder adskilt: Blue Bossa forbindes tæt med Hendersons album, men kompositionen er Dorhams. Blue Notes egen beskrivelse fremhæver netop nummerets blanding af jazz og bossa-præg.
Til øvebrug giver indspilningen et fælles referencepunkt. Hør temaets karakter, før du gør akkordskemaet til en teknisk øvelse. Melodiens pauser og ansatser fortæller noget om, hvordan en solo kan få retning.
Lyt til Blue Bossa med Joe Henderson
Joe Henderson – Page One
Begynd med albumudgaven fra Page One, som præsenterede Kenny Dorhams komposition i 1963. Denne remaster ligger på Joe Hendersons officielle artistkanal og er leveret af Universal Music Group. Brug indspilningen som reference for tema og samspil, før du arbejder med de enkelte kadencer.
Åbn indspilningen på YouTube, hvis afspilleren ikke vises.
Tre ting at lytte efter
- Temaets ansatser: Lyt til, hvordan blæserne placerer melodien over den jævne puls. Syng en kort frase tilbage, og bevar dens pauser.
- De tonale mål: Følg bevægelsen fra molområdet til durafsnittet. Prøv at høre et nyt hvilested, før du ser på akkorderne.
- Solistens plads: Følg kun bas og trommer i et kor. Lyt derefter til samme passage med opmærksomheden på solisten, og mærk forskellen.
Fra lytning til sammenspil: Lav en kort rytmisk idé og før den gennem hele formen med de nødvendige toneændringer. Artiklens analyse bruger klingende C-mol og D♭-dur; den er en pædagogisk gennemgang og ikke en fuld transskription af pladens akkompagnement. Aftal tempo og harmonisering med gruppen.
Formen: fire grupper på fire takter
I den almindelige jazzudgave har Blue Bossa 16 takter. Del formen i fire grupper på fire, og lær både at høre og at tælle dem. Hver gang du kommer gennem de 16 takter, har du spillet ét chorus.
Et praktisk formkort er: etablering af C-mol, molkadence, bevægelse til D♭-dur og tilbagevenden til C-mol. Det er en oversigt over retningen, ikke en komplet udskrift af alle akkorder og deres varighed.
Fordi formen er kort, kommer næste chorus hurtigt. Øv derfor overgangen fra slutningen til begyndelsen særskilt. Den skal føles som en naturlig fortsættelse, også når du ikke spiller en markant frase på første slag.
Mol- og durkadencer i samme nummer
Analysen her gælder klingende C-mol. En central molkadence er:
Dm7♭5 – G7 – Cm
Dm7♭5 fungerer som ii i mol, G7 som dominant og Cm som moltonika. Tonen B i G7, svarende til dansk H, trækker mod C. Hvis du kun bruger toner fra naturlig C-mol, overser du netop denne ledetone.
Senere møder du et andet mål:
E♭m7 – A♭7 – D♭maj7
Det er ii–V–I i D♭-dur. D♭-dur er ikke blot en ny farve på C-mol; du skal høre et andet centrum og tilpasse melodikken. En kort, tydelig frase kan gøre skiftet mere overbevisende end en lang skala.
Brug et konkret akkordskema til at kontrollere taktpladserne. Turnarounds, dominantudvidelser og enkelte akkordbetegnelser kan variere mellem udgaver. Aftal dem med rytmegruppen, hvis forskellene har betydning for arrangementet.
Tre konkrete øvelser
1. Syng de to tonale mål
Spil først molkadencen langsomt og syng C, når du lander på Cm. Spil derefter durkadencen og syng D♭ over D♭maj7. Gentag, indtil skiftet føles som en tydelig musikalsk bevægelse frem for et visuelt skift på papiret.
Prøv så at spille hele formen med kun grundtoner. Syng melodien indvendigt imens. Det forbinder basbevægelse, tema og form.
2. Forbind akkorderne med få toner
Over Dm7♭5 – G7 – Cm kan du spille F – F – E♭. F er terts i Dm7♭5 og septim i G7, før den bevæger sig ned til tertsen i Cm.
Over E♭m7 – A♭7 – D♭maj7 kan du bruge G♭ – G♭ – F. Du arbejder med samme idé i en anden toneart. Spil forbindelserne i flere registre, og lyt efter det lille fald ved opløsningen.
3. Flyt et motiv gennem skiftet
Lav en kort rytmisk idé i C-mol og behold dens rytme, når musikken går til D♭-dur. Skift de nødvendige toner, men bevar gestussen. Dermed kan lytteren høre en sammenhængende idé gennem toneartsskiftet.
Rytmen: hold en stabil underdeling
Blue Bossa lægger op til en anden ottendedelsfornemmelse end almindelig swing. Arbejd først med en jævn underdeling og tydelige synkoper. Undgå at gøre hver ottendedel lige tung.
Klap en enkel to-takters rytme, mens du går pulsen med fødderne. Spil derefter rytmen på én tone. Til sidst bruger du meloditoner eller akkordtoner. Hvis pulsen bliver usikker, når tonerne kommer på, så gå tilbage til den enklere version.
Et jazzarrangement med bossa-præg er ikke en fuld introduktion til brasiliansk spillestil. Lyt også til bossa nova som tradition, og lad de konkrete indspilninger hjælpe dig med artikulation og samspil.
Blue Bossa til jam sessions
Aftal tempo og rytmisk stil, før I starter. Et roligt latin-groove og en hurtig swingversion kræver forskellige valg fra både solister og rytmegruppe. Beslut også, om temaet spilles én eller to gange, og hvordan I slutter.
Under soloerne er det særlig vigtigt, at alle kommer til D♭-området samtidig. Lyt efter basbevægelsen, men kend også selv formen. En solist bør kunne bevare forløbet, selv når klaveret eller guitaren holder pause.
Giv plads til melodien, når temaet vender tilbage. En god afslutning på en solo er også en invitation til den næste musiker eller til den fælles temagennemspilning.
Lyt til Page One
Begynd med originalindspilningen på Page One. Sammenlign Dorhams og Hendersons måder at bygge en solo på. Lyt efter fraselængde, pauser og hvordan de markerer overgangen mellem de tonale områder.
På en anden gennemlytning følger du kun rytmegruppen. Bemærk, hvordan akkompagnementet understøtter solisten uden at behøve fylde alle mellemrum. Prøv derefter selv at improvisere et chorus med færre toner end normalt.
Arbejd videre med kadencer
Blue Bossa forbinder en kort form med to tydelige tonale områder. Den er derfor et godt supplement til Autumn Leaves og Fly Me to the Moon, når du vil høre dur- og molkadencer i forskellige melodiske sammenhænge.
Se også vores oversigt over jazzstandarder.
Kilde
Blue Note Records: Joe Henderson’s Auspicious Page One. Harmonik og øvelser er en selvstændig pædagogisk gennemgang af en almindelig C-mol-version.